Flytekniske uddannelser

Sidst opdateret 07/10/2019
Flymekaniker uddannelsen er reguleret af EU forordning 1321/2014 - omhandlende vedvarende luftdygtighed af luftfartøjer og luftfartøjsmateriel, -dele og -apparatur og om godkendelse af organisationer og personale, der deltager i disse opgaver.

Om flytekniske uddannelser

Sidst opdateret 07/10/2019
Her gives et overblik over sammenhængen i reglerne i EU forordning 1321/2014 for flymekanikere.

1321/2014 består af Annex 1 til 5.

Annex I Part M - Organisation til at varetage luftfartøjers vedvarende luftdygtighed

Annex II Part-145 - Flyvedligeholdelsesværksteder
Annex III Part-66 - Flymekaniker uddannelse, rettigheder m.m.

Annex IV Part-147 - Skoler godkendt til at give Part-66 uddannelse

Annex V Part-T - vedligeholdelse af tredjelande fly opereret af et EU AOC


European Aviation Safety Agency (herefter EASA) er EU’s agentur for luftfartssikkerhed med hovedkvarter i Køln. EASA varetager EU luftfartssikkerhed og udsender bl.a. ændringer og opdatering af reglerne.

 

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen (herefter TBST) er luftfartsmyndigheden i Danmark under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet og har ansvaret for at implementere EASA reglerne i Danmark og føre tilsyn med at de overholdes.

 

TBST, kontor for luftfart (personcertificering), har blandt andet ansvar for:

 

  • Part-66 AML - udstedelse, fornyelse og udvidelse af (Aircraft Maintenance Licence).
  • Part-147 skoler - godkendelse og tilsyn med grunduddannelser og flytype uddannelser.
  • Part-145 værksteder - individuelt godkendte flytype uddannelser.

 

Spørgsmål og vedrørende Part-66

Hvis du har spørgsmål eller vil sende en ansøgning vedrørende Part-66 skal du skrive til Part-66@tbst.dk

Forordning

Forordning 2019/1383

Forordning om ændring og berigtigelse af forordning (EU) nr. 1321/2014 for så vidt angår sikkerhedsstyringsystemer i organisationer til sikring af vedvarende luftdygtighed og lempelser for luftfartøjer til almenflyvning vedrørende vedligeholdelse og sikring af vedvarende luftdygtighed

Gældende fra

08/07/2019

Kommissionens forordning (EU) nr. 2019/1383 af 8. juli 2019.

Uddannelse til flymekaniker

Sidst opdateret 07/10/2019
En flymekaniker reparerer og vedligeholder fly. Uddannelsen foregår på de tekniske skoler, hvor du lærer en masse om fly og at finde fejl, reparere og vedligeholde de mange dele.
En vigtig del af arbejdet går ud på at efterse flyene og melde dem klar, før de må starte. Du deltager også i eftersyn, hvor hele eller dele af flyet skilles ad.

Som flymekaniker lærer du også at aflæse data fra flyets computer og skrive rapporter om det, der er lavet ved flyet. Flymekanikere kan arbejde i flyværksteder i civile og militære lufthavne.

Flymekaniker uddannelsen er inddelt i kategorier, hvor A er et lavere niveau end B:

  • A1 og B1.1 - Fastvingede fly med turbinemotor
  • A2 og B1.2 - Fastvingede fly med stempelmotor
  • A3 og B1.3 - Helikopter med turbinemotor
  • A4 og B1.4 - Helikopter med stempelmotor
  • B2 - speciale i flyelektronik
  • B3 - underkategori til B1.2 under 2 tons uden kabinetryk


En flymekaniker uddannelse består af:

  • Teori moduler, som afsluttes med skriftlige prøver
  • Praktik, som afsluttes med praktisk bedømmelse
  • Erfaring i en flyvedligeholdelses virksomhed som dokumenteres af virksomheden og i en personlig logbook

Godkendte skoler

Der er i dag 2 skoler godkendt til flymekaniker grunduddannelse:

  • AFTC, som kan uddanne til kategori: A1, B1.1 og B1.3
  • TEC Aviation, som kan uddanne til kategori: A1, A2, A3, B1.1, B1.2, B1.3 og B2. Desuden undervises teorien til A4 og B1.4

  • AFTC - Air Force Training Centre

    Herningvej 30

    7470 Karup J

    AFTC's hjemmeside
  • TEC Aviation - Technical Education Copenhagen

    Stamholmen 201-215

    2650 Hvidovre

    TEC's hjemmeside

Part-66 AML - udstedelse

Sidst opdateret 07/10/2019
Herunder beskrives kvalifikationskrav og praksis vedrørende nyudstedelse af Part-66.

Kvalifikationskrav

Kvalifikationerne for opnåelse af Part-66 AML er beskrevet i 1321/2014 Annex III (Part 66). Kvalifikationskravene kan opdeles i 3 hovedområder:

  1. Teoretisk viden
  2. Praktik træning
  3. Erfaring

 

Teoretisk viden

Teoretisk viden (Part 66.A.25 Basic knowledge requirements), ved enten: 

 

  • gennemført Part-147 basic training course fra TEC Aviation (Luftfartsskolen), Flyvevåbnets Specialskole eller anden Part-147 skole eller
  • bestået eksamination i relevante moduler for en kategori eller underkategori, se bilag 1 (Se Link til højre).

 

Al basis uddannelse, påbegyndt efter 28. september 2003, skal være i overensstemmelse med Part-66 for at kunne kvalificere sig til et Part-66 AML.

 

Vedrørende teoretisk uddannelse påbegyndt før 28. september 2003, angiver Part 66.A.70 at disse uddannelser kan færdiggøres efter de ”gamle” nationale bestemmelser (Kontakt Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen for mere information). 

 

Erfaring

Erfaring (Part 66.A.30 Experience requirements):

Kravet til erfaring kan opdeles i tre delkrav:

  • Generel erfaring
  • Erfaring indenfor den ansøgte kategori/underkategori og
  • Nylig erhvervet erfaring (recent experience) indenfor den ansøgte kategori/underkategori
  • Evt. erfaring indenfor civil maintenance environment 



Part 66 Info:

Bilag 2 og 3 viser en sammenfatning af de forskellige delkrav til erfaring, for udstedelse af Part-66 AML, samt erfaringskrav for udvidelse af et Part-66 AML med anden kategori eller underkategori.

Varigheden af erfaringsperioden, for de enkelte delkrav, er afhængig af flere faktorer, blandt andet:

 

  • hvilken kategori der ansøges om
  • er den teoretiske viden opnået ved gennemført Part-147 basic training course eller som enkeltvis beståede moduler
  • er ansøgeren en tidligere skilled worker indenfor en teknisk disciplin eller
  • har vedkommende ingen tidligere teknisk erfaring.


Erfaring opnået udenfor det civile miljø, f.eks. ved flyvevåbnet kan anerkendes hvis det vurderes at den er ækvivalent til den civile erfaring – dog er der altid krav om supplerende civil erfaring.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har en kontaktperson i FMI man bør kontakte for at få sin militære vedligeholdelseserfaring vurderet og attesteret, kontakt: FMI/Per P. Toft ptoft@mil.dk.

Dokumentation for erfaring skal ske ved attestation af vedligeholdelsesorganisationen, og det anbefales at være i form af en art logbog, se Bilag 4 (Se link til højre).

Praksis vedr. udstedelse (Part-66 AML - Part-147 uddannelse)

I det følgende gennemgås de papirer og dokumenter der skal fremsendes til styrelsen for udstedelse:

 

EASA Form 19

Følgende felter på side 1 udfyldes: ”Oplysning om ansøgeren”, ”Ansøgning om” og ”Ratings”.

De øvrige felter på side 1 og side 2 kan udfyldes for information om ansættelsesforhold og erfaring.

  • ”Oplysning om ansøgeren” er selvforklarende
  • Afsnittet ”Ansøgning om” afkrydses ”Udstedelse af AML”
  • Under ”Rating” afkrydses relevante kategorier og underkategorier
  • Ansøgningen underskrives nederst på side 1 af ansøgeren. (Evt. attesterende underskrift nederst på side 2, skal underskrives af en af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen accepteret person i godkendt vedligeholdelses organisation).

Dokumentation for beståede moduler

Som angivet i Bilag 1 (Se link til højre) enten som gennemført Part-147 basic training course, eller som enkeltvis beståede moduler.


Dokumentation for erfaring

Herunder opfyldelse af delkrav for udstedelse som angivet i Bilag 2, attesteret af godkendt vedligeholdelsesorganisation. SLV har udformet nogle attestationsskemaer for erfaring (B1.1/B1.3(&B2), B1.2/B1.4(&B2) og C som kan anvendes af godkendte vedligeholdelses-organisationer ved førstegangsudstedelse af Part-66 AML. 

Skemaet kan også anvendes som eksempel på hvordan en godkendt vedligeholdelsesorganisation selv kan udtrykke en attestation af erfaring. I alle tilfælde skal der forefindes dokumentation i organisation som understøtter attestationen.

Se Bilag 4 vedrørende ”dokumentation for erfaring”.

 

Øvrigt

Ansøgere som har opnået deres praktiske erfaring udenfor "civil aircraft maintenance environment” f.eks. ved flyvevåbnet skal have deres dokumentation vurderet og attesteret af en af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen accepteret person.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har en kontaktperson i FMT man bør kontakte for at få sin militære vedligeholdelseserfaring vurderet og attesteret, kontakt: Kontakt FMT/Per P. Toft (
ptoft@mil.dk). 


For ansøgere som har opnået deres praktiske erfaring ved flyfabrikanter eller lignende, skal fremsende dokumentation:

 

  1. som gør det muligt for TBST at vurdere om denne erfaring er ækvivalent til civil erfaring jf. Part 66 paragraf 66.A.30 (e) og AMC 66 paragraf AMC 66.B.100, (se Bilag 2 til denne vejledning) og
  2. som dokumenterer at disse perioder er suppleret med erfaring fra civil aircraft maintenance environment, jf. AMC 66.A.30 (e)1. 


Et Part-66 AML kan udstedes uden typeuddannelse og typepåtegning.

Det skal bemærkes, at der er 4 ugers behandlingstid

Ansøgning

EASA Form 19 - Application for Initial/Amendment/Renewal of Part-66 Aircraft Maintenance Licence (AML)

Application for Initial/Amendment/Renewal of Part-66 Aircraft Maintenance Licence (AML).
Vejledning
Vejledende information til Part 66 og Part 147 - Bilag 1, 2, 3 og 4

Erklæring

Tro og love erklæring

Tro og love erklæring for tab af certifikat til at gøre tjeneste på luftfartøj.
Tjekliste

Part 66 Appendix III - 6. On the Job Training

Par 145 OJT - Generel Compliance
Tjekliste

AMC Appendix II - On the job training

Part 66 AMC Appendix II - Aircraft type practical experience list of tasks and On-the-Job Training.
Ansøgning

Part 66 - Ansøgning om godkendelse af Part 147/145 Typeuddannelse

Skemaet udfyldes i det omfang der er plads til beskrivelsen, og yderligere informationer eller dokumentation vedlægges.

Attestationer og ansøgningsblanketter

I styrelsens blanketdatabase kan du hente og se relevante attestationer og ansøgningsblanketter.

Kategorier - AML og uddannelse

Sidst opdateret 07/10/2019
Et Part-66 AML (Aircraft Maintenance Licence) kan udstedes med en eller flere kategorier.

En kategori viser grundtype(erne)som certifikatet er udstedt i. Grunduddannelsen indeholder forskellige elementer til de forskellige kategorier (basic categories).

 

Når et Part-66 AML har en kategori, kan der tilføjes flytype certificering (aircraft type rating) indenfor kategorien.

 

Nye (sub)kategorier kan tilføjes et Part-66 AML efter gennemført tillægsuddannelse, som oftest består af teori og erfaring.

Part 66 AML - Logbog

Sidst opdateret 07/10/2019
For at få en komplet logbog anbefaler Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen at følge kravene i både i AMC 66.A.20(b)2 Privileges og i Part-66 Appendix III 6. On the Job Training.

Ref. AMC 66.A.20(b)2 Privileges

The experience should be documented in an individual logbook or in any other recording system (which may be an automated one) containing the following data:

 

  • Date
  • Aircraft type
  • Aircraft identification, i.e. registration
  • ATA Chapter (optional)
  • Operation performed i.e. 100 FH check, MLG wheel change, engine oil check and complement, SB embodiment, troubleshooting, structural repair, STC embodiment…
  • Type of maintenance, i.e. base, line; - (Se AMC 145.A.10)
  • Type of activity, i.e. perform, supervise, release; (Could also be Trainee)
  • Category used: A, B1, B2, B3 or C
  • Duration in days or partial-days.  

 

Ref. Part-66 Appendix III 6. On the Job Training

Each task shall be signed off by the student and countersigned by a designated supervisor. The tasks listed shall refer to an actual job card/work sheet, etc. The following data shall be addressed on the OJT worksheets/logbook

 

  1. Name of Trainee
  2. Date of Birth
  3. Approved Maintenance Organisation; - (her skal Part-145 godkendelsesnummeret indsættes og evt. få en kopi af Part-145 godkendelsen inkl. "Scope of Approval" (EASA Form 3) som bilag til din log)
  4. Location
  5. Name of supervisor(s) and assessor, (including licence number if applicable); - Derudover bør du bede om kopi af AML og CRS bevis for “validators” som bilag til din log.
  6. Date of task completion
  7. Description of task and job card/work order/tech log, etc.
  8. Aircraft type and aircraft registration
  9. Aircraft rating applied for. - (If applicable)

 

Nederst på siden i din log kan du evt. lave et felt som signeres af Part-145 organisationen (af en TBST godkendt person i organisationen f.eks. kvalitetschefen eller teknisk chef) som bekræfter ægtheden af loggen.

Part 66 AML - Fornyelse

Sidst opdateret 07/10/2019
På denne side beskrives processen for fornyelse af Part-66.

Generelt om gyldighedsperiode

M-certifikatet er uden udløbsdato, men kan ikke anvendes efter 28. september 2008.
JAR-66 AML og Part-66 AML har en 5-års gyldighedsperiode:

Dato for udløb af JAR/Part 66 AML står i rubrik IX i AML’et:

 

I JAR AML står der: Review date
I Part AML står der: Valid until


Begge certifikater styres i dag af regelsættet i (EC) 2042/2003 seneste revision. I begge tilfælde er JAR/Part-66 AML ikke gyldigt hvis datoen i rubrik IX er overskredet og AML indehaveren kan derfor ikke udføre CRS, jf. Part 66.A.40.


AML’et skal (5 uger) inden udløbsdato (datoen i rubrik IX i AML) indsendes til Trafik-, bygge- og Boligstyrelsen for verifikation og fornyelse. Ved fornyelse vil AML’et vil blive forlænget med en ny 5 års gyldighedsperiode.


I forbindelse med ændring/udvidelse vil AML’et ligeledes blive ombyttet og gyldighedsperioden forlænget.


Ved fornyelse vil JAR-66 AML blive ombyttet til Part-66 AML.

Praksis ved fornyelse

I det følgende gennemgås de papirer og dokumenter der skal fremsendes til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen for fornyelse:


EASA Form 19

Følgende felter på side 1 udfyldes: ”Oplysning om ansøgeren”, ”Ansøgning om” og ”Ratings”.
De øvrige felter på side 1 og side 2 kan udfyldes for information om ansættelsesforhold og erfaring.


  • ”Oplysning om ansøgeren” er selvforklarende
  • Afsnittet ”Ansøgning om” afkrydses ”fornyelse af AML”
  • Ansøgningen underskrives nederst på side 1 af ansøgeren. (Evt. attesterende underskrift nederst på side 2, skal underskrives af en af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen accepteret person i godkendt vedligeholdelses organisation). 

 


Det oprindelige JAR/Part-66 AML som ønskes fornyet

Er AML’ets gyldighedsperiode overskredet skal følgende beskræftigelse anføres i feltet ”Typepåtegninger”:

Jeg har ikke udøvet CRS siden AML udløbsdato: Indsæt AML udløbsdato”.

Har der været givet CRS mens AML'et ikke har været gyldigt, skal Trafikstyrelsen/Part 66 kontaktes hurtigst muligt.

 

Det skal bemærkes, at der er 4 ugers behandlingstid

Ansøgning

EASA Form 19 - Application for Initial/Amendment/Renewal of Part-66 Aircraft Maintenance Licence (AML)

Application for Initial/Amendment/Renewal of Part-66 Aircraft Maintenance Licence (AML).
Vejledning
Vejledende information til Part 66 og Part 147 - Bilag 1, 2, 3 og 4

Erklæring

Tro og love erklæring

Tro og love erklæring for tab af certifikat til at gøre tjeneste på luftfartøj.
Tjekliste

AMC Appendix II - On the job training

Part 66 AMC Appendix II - Aircraft type practical experience list of tasks and On-the-Job Training.
Ansøgning

Part 66 - Ansøgning om godkendelse af Part 147/145 Typeuddannelse

Skemaet udfyldes i det omfang der er plads til beskrivelsen, og yderligere informationer eller dokumentation vedlægges.
Tjekliste

Part 66 Appendix III - 6. On the Job Training

Par 145 OJT - Generel Compliance
Vejledning

Part 66 Info: Bilag 1, 2, 3 & 4

Part 66, Bilag 1, 2, 4 og 4 angiver i hvilke emner (moduler) der ved eksamination skal demonstreres viden om

Attestationer og ansøgningsblanketter

I styrelsens blanketdatabase kan du hente og se relevante attestationer og ansøgningsblanketter.

Udvidelse af Part-66 AML med ny kategori/underkategori

Sidst opdateret 07/10/2019
I det følgende gennemgås de papirer og dokumenter der skal fremsendes til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen for udvidelse med ny kategori/underkategori

1. EASA Form 19 
Følgende felter på side 1 udfyldes: ”Oplysning om ansøgeren”, ”Ansøgning om” og ”Ratings”.

De øvrige felter på side 1 og side 2 kan udfyldes for information om ansættelsesforhold og erfaring.

 

  • ”Oplysning om ansøgeren” er selvforklarende
  • Afsnittet ”Ansøgning om” afkrydses ”Ændring af AML”
  • Under ”Rating” afkrydses relevante kategorier og underkategorier
  • Ansøgningen underskrives nederst på side 1 af ansøgeren. (Evt. attesterende underskrift nederst på side 2, skal underskrives af en af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen accepteret person i godkendt vedligeholdelses organisation).

 


2. Dokumentation for bestået relevante moduler indenfor den søgte kategori eller underkategori, se "Part 66 info, Bilag 1"


  • Hvis det Part-66 AML som ønskes udvidet er udstedt på baggrund af konvertering fra et M-certifikat eller konverteret grunduddannelse som var påbegyndt før 28. september 2003, findes denne dokumentation allerede hos SLV, da indehaveren fik godskrevet samtlige moduler på både B1 og B2 niveau som bestået eksamination (dog med forbehold for modul 12 – hvis en ansøger før konverteringen ikke havde fået uddannelse i helikopterlære, enten som en del af lærlingeuddannelsen eller som efteruddannelse, vil modul 12 ikke være godskrevet).
  • Hvis det Part-66 AML som ønskes udvidet er udstedt på baggrund af gennemført Part 147 Basic training course eller bestået eksamination i relevante moduler og denne dokumentation ikke allerede er indsendt og registreret hos Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, medsendes dokumentation for de krævede moduler som angivet "Part 66 info, Bilag 1"(Se link til højre).

 

3. Dokumentation for erfaring (herunder opfyldelse af delkrav) for udvidelse som angivet i "Part 66 info, Bilag 3", attesteret af en godkendt vedligeholdelsesorganisation 


4. Det oprindelige Part-66 AML som ønskes udvidet.

Se også:

"Part 66 info, Bilag 4" for logbog & "Attestationer" for Part 145 attestationsskemaer.

Ansøgning

EASA Form 19 - Application for Initial/Amendment/Renewal of Part-66 Aircraft Maintenance Licence (AML)

Application for Initial/Amendment/Renewal of Part-66 Aircraft Maintenance Licence (AML).
Vejledning
Vejledende information til Part 66 og Part 147 - Bilag 1, 2, 3 og 4

Vejledning

Part 66 Info: Bilag 1, 2, 3 & 4

Part 66, Bilag 1, 2, 4 og 4 angiver i hvilke emner (moduler) der ved eksamination skal demonstreres viden om

Typeuddannelse 1

Sidst opdateret 07/10/2019
Typeuddannelse og påtegning for store - og komplekse luftfartøjer (Part 147 teori og praktik).

Generelt

Luftfartøjstyper der kræver typeuddannelse er i Part 66.A.5 defineret som: "Komplekse motordrevne luftfartøjer og flermotorede helikoptere, flyvemaskiner med en maksimal certificeret operationel højde, som overstiger FL290, flyvemaskiner udstyret med fly-by-wire-systemer og andre luftfartøjer, for hvilke en luftfartøjstyperettighed er påkrævet ifølge agenturets definitioner". Se listen over luftfartstyper i gruppe 1, i Part 66 AMC Appendix I, ” GROUP 1 AEROPLANES i ”Vejledende materiale til EU lovgivning”, se link til højre.

 

Indehaveren af et Part-66 AML med kategori B1, B2 og C skal have gennemført en godkendt typeuddannelse og efterfølgende typepåtegning i sit Part-66 AML, før vedkommende må udøve sine rettigheder som beskrevet i Part 66.A.20 og AMC & GM til Part 66.A.20. En sådan typeuddannelse kan gennemføres i en godkendt Part 147 organisation (og/eller i en godkendt Part 145 vedligeholdelsesorganisation hvor Trafikstyrelsen har godkendt typeuddannelsen, se under menupunkt ”Typeuddannelse 1a” til venstre).

 


Vedr. Part 147 typeuddannelse (Både teori og praktik):

Iht. AMC to Section 1 of Appendix III to Part-66 “Aircraft Type Training and Examination Standard. On-the-Job Training” Aircraft type training. paragraf 2. skal den praktiske del af uddannelsen foretages efter, eller i forbindelse med den teoretiske del. Konklusion: Den praktiske del må ikke udføres før teorien.

 


Vedr. Part 147/145 Typeuddannelse (Part 147 teori & Part 145 Praktik) og OJT (ved første typepåtegning indenfor en kategori):

Iht. AMC to Section 6 of Appendix III to Part-66 “Aircraft Type Training and Examination Standard. On-the-Job Training” On-the-Job Training (OJT) paragraf 5. kan op til 50% af den krævede OJT periode udføres inden teoridelen af typeuddannelsen.  

 

Krav til - og indholdet af typeuddannelsen

 

Vedrørende kategori B1 og B2:

Uddannelsen foregår som en B1 eller en B2 typeuddannelse. Typeuddannelsen er opdelt i to hovedområder, en teoretisk - og en praktisk del.

 


Vedrørende kategori C:

Uddannelsen foregår som en B1, B2 eller C typeuddannelse, Typeuddannelsen kræver ikke den praktiske del.

 


Vedrørende kategori B1, B2 og C:

Kravene til indholdet og niveauet af typeuddannelserne er beskrevet i (EC) 2042/2003 (Seneste revision: (EU)1149/2011, se link til højre) Part 66.A.45 og i Part 66 Appendix III og i det vejledende materiale AMC & GM (ED) 2003/19/RM (Seneste revision (ED) 2012/004/R, se link til højre).

 



Vedr. første typepåtegning inden for kategori/underkategori

 

Iht. Part 66.A.45(c) er der er krav om OJT (On the Job Training). OJT dokumenteres i et "OJT" program og attesteres ved en "OJT Compliance checklist".

Det er en god ide at få sit "OJT" program og "OJT Compliance checklist" godkendt på forhånd, for at sikre at de ikke underkendes ved ansøgning. Se links vedr. OJT & OJT Compliance checklist til højre. OJT skal udføres efter en af Trafikstyrelsen godkendt flytype tilrettet OJT liste, som er udført efter den generiske OJT liste i AMC to Appendix II listen.

Mindst 50 % af den godkendte OJT liste skal gennemføres. OJT gennemføres og kontrolleres i Part-145 organisationen efter en godkendt procedure i MOE 3.15

 

For udvidelse af Part-66 AML skal ansøgeren udfylde og fremsende:

 

  1. Udfyldt og underskrevet EASA Form 19
  2. ”True copies” af Certificate of Recognition fra Part 147 Organisation en. For kategori B1 & B2 skal Part 147 COR dække både den teoretiske og den praktiske del af typeuddannelsen. For kategori C skal COR dække den teoretiske del af typeuddannelsen. Note: Hvis EASA Form 19 fremsendes og attesteres på side 2 af en, af Trafikstyrelsens godkendt, person i en godkendt Part 145 vedligeholdelsesorganisation accepteres vedlagte kopier af COR.
  3. Det tidligere udstedte Part 66 AML (Fremsend indlægssiderne og destruer omslaget), det tidligere udstedte AML returneres ikke. NOTE: Undgå at fremsende N-JOR radiobevis, personligt CRS bevis og andre private dokumenter i forbindelse med AML henvendelser, da det besværliggør sagsbehandlingen.
  4. For ansøgere der søger påtegning af første luftfartstype inden for en kategori/underkategori: Udfyldt "OJT" program & "OJT compliance list".
Ansøgning

EASA Form 19 - Application for Initial/Amendment/Renewal of Part-66 Aircraft Maintenance Licence (AML)

Application for Initial/Amendment/Renewal of Part-66 Aircraft Maintenance Licence (AML).
Vejledning
Vejledende information til Part 66 og Part 147 - Bilag 1, 2, 3 og 4

Ansøgning

Part 66 - Ansøgning om godkendelse af Part 147/145 Typeuddannelse

Skemaet udfyldes i det omfang der er plads til beskrivelsen, og yderligere informationer eller dokumentation vedlægges.
Erklæring

Tro og love erklæring

Tro og love erklæring for tab af certifikat til at gøre tjeneste på luftfartøj.
Tjekliste

AMC Appendix II - On the job training

Part 66 AMC Appendix II - Aircraft type practical experience list of tasks and On-the-Job Training.
Tjekliste

Part 66 Appendix III - 6. On the Job Training

Par 145 OJT - Generel Compliance
Vejledning

Part 66 Info: Bilag 1, 2, 3 & 4

Part 66, Bilag 1, 2, 4 og 4 angiver i hvilke emner (moduler) der ved eksamination skal demonstreres viden om

Typeuddannelse 2

Sidst opdateret 07/10/2019
Typeuddannelse og påtegning for "simple luftfartøjer".

Generelt

Simple luftfartøjer skal forstås som luftfartøjer under 5700 kg undtagen luftfartøjer der er vurderet til at være komplekse fartøjer og tomotorede helikoptere. Se AMC App. 1. seneste revision ED 2011/008/R (Se link til højre). 

Kravene til typeuddannelsen på simple luftfartøjer indeholder ikke krav til den teoretiske del, men alene:

 

  • Krav til typeerfaring
  • Bestået type eksamination. 

Typeerfaring

Typeerfaring på den enkelte luftfartøjstype beskrives som ”repræsentativt udvalg af vedligeholdelsesaktiviteter, der er relevante for den individuelle Part-66 AML kategori”.


Før typeerfaringen påbegyndes skal der udformes en ”on job training list” med baggrund i Part 66, AMC 66 Appendix II, liste over ”Aircraft Type Practical Experience List of Tasks”, listen redigeres så den er målrettet mod ansøgt Part-66 AML kategori og type og det er selvfølgelig kun relevante tasks for ansøgt AML kategori (B1 eller B2) og type, som skal udføres.


Mindst 50% af relevante tasks skal gennemføres ved første typeuddannelse indenfor en given Manufacture Group, 30% ved næste og 20% ved efterfølgende.

I OJT listen skal det angives hvilke tasks der minimum skal udføres i relation til ”50%, 30% og 20% reduktion”, således at erfaringen vægtes på emner/opgaver som er specielle for typen.

De enkelte tasks skal attesteres af personer ansat i godkendt vedligeholdelsesorganisation med pågældende luftfartøjstypen påtegnet samt CRS rettighed på typen.

Den samlede liste attesteres af den indstillende vedligeholdelsesorganisation. Se "OJT Example" (Se link til højre) for eksempel på OJT liste i excel format der kan redigeres. 


Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vil ikke kræve forhåndsgodkendelse af den redigerede ”on job training list” eller ”log bog”, men vil dog anbefale en sådan forhåndsgodkendelse.

Hermed sikres en ensartet standard for typeerfaring og ansøgere vil undgå en evt. underkendelse af den afholdte typeerfaring ved ansøgning om udvidelse af Part-66 AML.

I forbindelse med opnåelse af typeerfaring, anbefaler Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen organisationerne nøje at vurdere behovet for evt. supplerende teoretisk undervisning. Her tænkes på undervisning af elever der ikke tidligere har kendskab og erfaring i en teknologi som er en del af den flytype der undervises på (Eks. ny eller anden turbinemotortype, kompliceret styring af turboladersystemer, første trykkabine, nye avionicssystemer o.l.).


Teoretisk grundviden om luftfartøjet og dets systemer er et emner som vurderes under Type Eksamination. 

Type eksamination

Part 66 Appendix III beskriver at Typeeksamination kan være mundtlig, skriftlig eller en assessment, eller kombination af disse.


En sådan eksamination skal vise at eleven, på den pågældende luftfartøjstype og AML kategori,


  • er fortrolig med luftfartøjet og dets systemer.
  • kan forestå sikker vedligeholdelse, ved korrekt anvendelse af maintenance manual og anden relevant data for typen, herunder fejlsøgning, reparationer, justeringer, udskiftninger, rigning og funktionelle kontroller som f.eks. motoropvarmning samt anvende specialværktøj og/eller testudstyr.
  • har den krævede teoretiske grundviden om luftfartøjet og dets systemer.

Part-66 AML - Udvidelse med baggrund i typeuddannelse på ”simple luftfartøjer”:

For udvidelse af Part-66 AML skal ansøgeren udfylde og fremsende EASA Form 19 (Se link til højre) samt følgende dokumentation:

 

  1. Dokumentation for gennemført praktisk typeuddannelse ved on job training list attesteret at typecertificeret staff og af en af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen godkendt person i vedligeholdelsesorganisation.
  2. Det oprindelige Part-66 AML som ønskes udvidet. 



Efter Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har modtaget og godkendt ovenstående dokumentation aftales dato og sted for praktisk prøve.

Efter afholdt og bestået praktisk prøve vil typen blive påtegnet Part-66 AML.


Hvis Part-66 AML indehaveren efter typeuddannelsen opfylder betingelserne for Group Rating vil certifikatet i forbindelse med denne påtegning, blive påtegnet den relevante Group Rating.

Part 147 COR

Sidst opdateret 07/10/2019

Vedr. forældelse af COR

Med baggrund i følgende § i:

COMMISSION REGULATION (EU) No 1149/2011
Article 7 – punkt:
8. For the purpose of time limits contained in points 66.A.25, 66.A.30 and Appendix III of Annex III (Part-66) related to basic knowledge examinations, basic experience, theoretical type training and examinations, practical training and assessment, type examinations and on the job training completed before this Regulation applies, the origin of time shall be the date by which this Regulation applies.

Vedr. COR (Certificate of Recognition) for BTC (Basic Training Course) & Modul eksamen
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens tolkningen af ovenstående er at JAR/Part BTC & Modul eksamen bestået før ikrafttrædelse af 1149/2011 (1. august 2012) er gyldige til 1. august 2022, på det tidspunkt skal der udfærdiges en Examination Credit Report.

 

Vedr. Examination Credit Report.

Der er krav om at enkelte moduler/sub-moduler skal suppleres med noget nyt eller opdateret viden (undervisning/selvstudie) der skal eksamineres af en Part 147 organisation.

Helt konkret, så forholder det sig således, at Part 66 pensummet (beskrevet i EC 2042/2003/Anneks III) er blevet ”revideret” to gange, først med EU127 og nu med EC1149. Det vil sige at basisuddannelsen er blevet ændret på nogle få punkter og suppleret noget på nogle andre punkter.

Det betyder at et COR, på eksempelvis B1.1, udstedt før EU127 & EC1149 ikke svarer til de ”aktuelle” krav på det tidspunkt hvor det søges om et AML. Det man så har vedtaget (beskrevet i EC1149 – seneste ændring til 2042/2003) er at et COR er at betragte som ”current” i 10 år efter udstedelsesdatoen (Note: For COR der er udstedt før 1. august 2012 betragtes COR current indtil 1. august 2022).

Hvis et COR ikke længere er "current" kan man ansøge om NAA/Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om at udfærdige en Kreditrapport, der specificere hvilke mangler der måtte være, før at et COR kan danne grundlag for en AML udstedelse. Denne rapport vil eksempelvis vise at ansøgeren mangler opdatering iht. EU127 og EC1149 og evt. kommende ændringer.

Derefter skal ansøger henvende sig til en Part 147 organisation og beder om uddannelse/selvstudie/bøger og en eksamen i de manglede områder, efter bestået eksamen udsteder Part 147 organisationen et COR på det beståede.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har lavet en aftale med de dansk godkendte Part 147 organisationer om at de påfører EC2042/2003 revisionsstatus på de COR’er de udsteder, dvs. hvis der ikke står noget revisionsnummer /amendment nummer på COR’et så har basisuddannelsen ikke indeholdt EU127 og EC1149 og evt. kommende revisioner.

Er du i tvivl om dit COR er korrekt udstedt skal du kontakte den organisation der har udstedt det.

271 Bilag A8-2 - Part 66 Info - COR.

Part 66 AML - Gebyrer

Sidst opdateret 07/10/2019

Generelt

Bestemmelser om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens gebyrer mv. er beskrevet i Bekendtgørelse om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens gebyrer og afgifter på luftfartsområdet.

 

Der er gebyr på Part-66 AML

  • Udvidelser/Ændringer
  • Fornyelse/genudstedelse
     

Gebyr efter regning på

  • Part-66 AML førstegangs udstedelse.
  • Godkendelse af typeuddannelse der ikke er fuldt Part 147 godkendt. Herunder godkendelse af Part-145 praktikprogrammer.
  • Afholdelse af praktisk prøve