I den første evalueringsrapport om gennemførelsen af direktiv 2005/65/EF – som Kommissionen vedtog i 20091 – blev det anført, at et betydeligt antal medlemsstater havde vanskeligt ved at gennemføre direktivet fuldt ud i praksis, hvilket skulle være sket senest den 15. juni 2007. En af de største vanskeligheder var fastlæggelsen af en havns grænser i sikkerhedsmæssig henseende. Denne vanskelighed blev afspejlet i medlemsstaternes forskelligartede tilgange til fastlæggelsen af grænserne for de havne, der er omfattet af direktivet.

I overensstemmelse med konklusionerne i rapporten gav Kommissionen Det Fælles Forskningscenter2 (JRC) til opgave at foretage en undersøgelse med fokus på metoder og tekniske midler til effektiv gennemførelse af direktivet (undersøgelse af tekniske aspekter af sikkerhed i havneområdet – TAPS II). Fastlæggelsen af havnegrænser er et af de centrale spørgsmål, der blev behandlet i undersøgelsen, hvori de forskellige relevante parametre blev angivet (afsnit 2), og en metode (afsnit 3) baseret på en systematisk proces for fastlæggelse af havnegrænser blev opstillet.

Fastlæggelsen af havnegrænser er naturligt knyttet til havnesårbarhedsvurderinger og sikringsplaner. Ifølge direktivets artikel 10 skal medlemsstaterne sørge for, at havnesårbarhedsvurderinger og sikringsplaner revideres mindst en gang hvert femte år. I konklusionen i sin anden rapport3 om gennemførelsen af direktiv 2005/65/EF gav Kommissionen udtryk for den opfattelse, at den metode, der er udviklet i TAPS II-undersøgelsen, med fordel kunne anvendes til at revidere havneafgrænsningerne, hvor det måtte være nødvendigt.

Retningslinjerne for fastlæggelsen af havnegrænser er vedtaget af medlemsstaternes repræsentanter i MARSEC-udvalget.

Den foreslåede metode er resultatet af en systematisk tilgang, hvor havnen betragtes som en kompleks enhed, hvis sikkerhed eller sårbarhed afhænger af alle dens bestanddele. Metoden bør anvendes på alle havne, der er relevante i henhold til direktiv 2005/65/EF9.

Metoden består af to grundlæggende tjek/kontroller, der er beskrevet i de to sløjfer i figur 1. Den første definerer, hvilke havnefaciliteter og andre elementer der skal betragtes som en del af den samme havn, mens den anden fastlægger effektive havnesikringsgrænser gennem en sikkerhedsanalyse.

Det første trin i metoden går ud på at fastslå, om havnen som indledningsvis afgrænset, dvs. i henhold til dens administrative grænser, reelt ligger for sig selv, eller om yderligere havnefaciliteter må inddrages. Kriteriet er, om den deler en eller flere vigtige havneelementer (eller elementer, der binder havnen sammen som beskrevet i afsnit 2.1) med en eller flere andre havnefaciliteter. Hvis to eller flere havnefaciliteter deler adgang fra sø- og landsiden og andre vigtige tjenester, vil de sandsynligvis være en del af den samme havn. Omvendt kan den første sløjfe springes over, hvis en havnefacilitet ligger isoleret, og hvis ingen af dens vigtige elementer deles med nogen anden havnefacilitet.

Når det er fastlagt, hvilke havnefaciliteter der indgår i havnen, er næste trin i metoden den anden sløjfe, som går ud på at fastlægge grænserne for havnesikringen. Det skal vurderes, om havnens referencegrænser (i de fleste tilfælde vil dette være de administrative grænser) kan fungere som havnesikringsgrænser, og hvis det er nødvendigt, ændres de. I en iterativ proces sammenholdes havneindretningen og klynger på området med analysen af sårbarheder, krydssårbarheder og påvirkninger. I henhold til metoden kan yderligere områder eventuelt anses for at ligge inden for havnesikringsgrænserne. Det bemærkes, at selv om bestemte områder anses for at ligge inden for havnesikringsgrænserne, betyder dette ikke, at de beskyttes, eller at der anvendes adgangsbegrænsning. Dette kan være en del af havnesikringsplanen og kan variere i forhold til det krævede sikkerhedsniveau.

 

Figur 1: Metode til fastlæggelse af havnesikringsgrænser – flowdiagram

Hvert af de ovenfor nævnte trin er yderligere forklaret i de følgende underafsnit:

a. De elementer, der udgør havnen, og referencegrænser

Det første trin består i at angive alle havnens vigtige elementer ved at lave en liste over alle havnefaciliteter, herunder lystbådehavne, fiskerihavne og enhver anden facilitet, kyst/lokalitet, der fungerer som havn, inden for et område, hvor interaktioner kan forventes.

Tabel 1 viser i første kolonne alle vigtige havneelementer, der betragtes som sammenbindende elementer, opstillet over for hver enkelt havnefacilitet. Typisk omfatter disse elementer vandområder, adgang til havet, adgang til land, vigtig infrastruktur og vigtige tjenester. Formålet er at angive forholdet og den indbyrdes afhængighed mellem dem for at finde ud af, om disse havnefaciliteter udgør dele af samme havn.

Tabel 1 indeholder et eksempel: Havn A, for hvilken sikkerhedsgrænserne skal fastlægges, kunne muligvis have fælles elementer med havnefaciliteterne PF 1 PF 2, PF 3 og PF 4. Disse enheder har fået hver sin kolonne i tabellen, mens havnens sammenbindende elementer er angivet i linjeoverskrifterne. Alle vigtige/sammenbindende elementer i havn A er angivet i kolonne 2. For hver af havnefaciliteterne vurderer man så, om de deler havn A's vigtige/sammenbindende elementer. I overensstemmelse hermed angiver man i hver enkelt celle i tabellen en af følgende vurderinger:

FS → Deler fuldt ud, hvis det sammenbindende element i vid udstrækning deles med havn A

PS → Deler delvis, hvis det sammenbindende element kun i beskedent omfang deles med havn A

---- → Ingen deling, hvis det sammenbindende element slet ikke deles med havn A

Farven på PF xx-kolonnen angiver, om PF xx bør eller ikke bør anses for at ligge inden for havn A. I tabel 1 bør PF 1 f.eks. klart være en del af Havn A, og PF 2 bør medtages, men ikke PF 3 og PF 4.

Hvis havn A omfatter PF 1 og PF 2, er havnens referencegrænser i så fald grænserne10 for PF 1 + PF 2 + relevante områder af vigtige/sammenbindende elementer for havnen, og det er så udgangspunktet for den efterfølgende analyse.

Tabel 1: Eksempel på opstilling af de vigtige elementer, der udgør en havn, i forholdet mellem den pågældende havn og de tilstødende havnefaciliteter11

Sammenbindende elementer	Havn A: Identifikation	PF 1	PF 2	PF 3	PF 4
Væsentlig infrastruktur	Bølgebryder, kajer	FS	PS	PS	--
Vigtige tjenester	Lodsning, bugsering, fortøjning, bådførere	PS	PS	PS	PS
Vandområder	Sejlrende ifølge kort, ankerpladser	FS	PS	--	--
Adgang mod land	Adgang til national hovedvej	PS	PS	--	--
Generelle tjenester	Bunkring, forsyninger, affaldsmodtagelse	PS	PS	--	--
Redningstjenester	…	FS	FS	FS	FS
Støttetjenester	…	PS	PS	PS	PS
Andet	…	PS	PS	PS	PS

b. Angivelse af havnens aktiver og infrastruktur

Efter fastlæggelse af referencegrænserne bør fælles vigtige elementer og havnefaciliteter, herunder lystbådehavne, anløbspladser for fiskefartøjer samt skibsværfter og andre elementer (områder, aktiver og infrastruktur) angives af sikkerhedsmæssige årsager med henblik på at fastlægge de endelige havnesikringsgrænser. Disse elementer er ikke nødvendigvis havneområder.

Områder, der skal beskyttes, kan også ligge uden for havnens referencegrænser (f.eks. strøm- eller vandforsyning, fysiske og it-baserede vigtige systemer, redningstjenester osv.). Områder, der huser sådanne vigtige elementer, skal indgå i havnesikringsplanen, selv om de ligger adskilt fra havnen, dvs. fysisk uden for.

Alle disse områder/elementer skal angives og afmærkes på havnekortet, før der fortsættes til det tredje trin, som vedrører havnens indretning.

 

c. Vurdering af havnens indretning

Når havnens vigtige aktiver og infrastruktur er opstillet, er vurderingen af havnens indretning en vigtig fase for at verificere de deraf følgende havnesikringsgrænser. Havnesikringsgrænserne bør ideelt set omfatte alle havnefaciliteter, alle vigtige havneelementer, aktiver og infrastruktur, men de skal også være praktiske og håndterbare12 for at opfylde deres sikkerhedsmæssige rolle.

Som en logisk konsekvens af evalueringen af havnens indretning og afhængigt af placeringen af faciliteter og relevante områder er det muligt at verificere potentiel krydssårbarhed mellem de forskellige dele af havnen. Det bør således undersøges, om det er muligt at inddrage yderligere områder, som kan have indflydelse på sikkerheden i havnen. Et relevant eksempel er forbundne vandområder, hvor det nogle gange er det umuligt at nå en velafgrænset havnefacilitet fra landsiden, mens det er let at gøre det fra søsiden.

Inddragelsen af havnens vandområder skal overvejes nøje, ikke kun på grund af de særlige faciliteter, de har tilknytning til, men også af en anden logisk grund: vandområder, der beskyttes af de samme strukturer på søsiden, hænger i høj grad sammen. Det samme gælder ankerpladser og vandveje. Det er også vigtigt at understrege, at trafikovervågningssystemer, der er nyttige og ikke kun bruges af sikkerhedsmæssige årsager, men også af sikringsmæssige årsager, forvaltes af myndighederne for hele havneområdet. Dette kan betragtes som et ekstra sammenbindende element.

Der må også tages højde for eksistensen af byområder eller andre helt åbne områder, der ligger meget tæt på havnefaciliteter eller på andre følsomme land- eller vandområder. Havneområder, som ikke længere har en havnefunktion, kan holdes ude fra havnesikringsgrænserne; det gælder især faciliteter, der er taget ud af brug eller er blevet forladt, og som er omdannet til f.eks. rekreative centre, museer, biografer, fritidsaktiviteter, butikker og supermarkeder.

Hvis et område helt eller delvis er holdt uden for havnesikringsgrænserne, betyder det, at området ikke har indflydelse på havnens sikkerhed. Medlemsstaterne skal sikre, at der i sådanne områder anvendes tilstrækkelige kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger, der er mindst lige så effektive som dem, der kræves for lignende områder uden for havnen.

Hvis krydssårbarhed eller havneindretningen gør det nødvendigt, medregnes yderligere områder som liggende inden for havnens grænser, også selv om de ikke er direkte relateret til havneaktiviteterne. Behovet for at tage hensyn til orografi, vejnet eller havneinfrastruktur kan også gøre det nødvendigt at inkludere ekstra områder.

Disse yderligere områder er angivet i tabel 2. I den første og anden kolonne identificeres og organiseres elementerne, mens den tredje kolonne indeholder en prioritering af behovet for at medregne dem som liggende inden for havnesikringsgrænserne. I overensstemmelse hermed er hver af cellerne i kolonne 3 udfyldt med en af følgende prioriteter:

1 → Prioritet 1: skal medregnes

2 → Prioritet 2: skal overvejes

3 → Skal ikke medregnes

Sikkerhedsforanstaltningerne finder ikke anvendelse på områder, der ikke tages i betragtning i forbindelse med denne proces, da områderne ikke bidrager til havnens sikkerhed.

Tabel 2: Yderligere områder/aktiver/infrastruktur, der muligvis skal være omfattet af havnesikringsgrænserne

Områdeklassifikation	Supplerende elementer	Prioritet
A 1 (ikke-operationel)	Strømforsyning, sektor 1	1
A 2 (ikke-operationel)	Industriområde, sektor 2	2
A 3 (offentligt område)	Restauranter, butikker og caféer, sektor 3	3
A 4 (offentligt område)	Parkeringspladser, sektor 4	1
A 4 (offentligt område)	Banegård, sektor 3	2
A 5 …	…	…

d. Havnetype, havnestørrelse og afgrænsning af klynger i området

Havnetypen, typen af havnefaciliteter samt kategorien af trafik og aktiviteter, der findes inden for havnens grænser, er andre parametre, der skal overvejes ved fastlæggelsen af prioriteterne. Jernbanespor og jernbanetilkørsler vil nødvendigvis præge en containerhavn, mens rørledninger og andre lignende indretninger er karakteristiske for en oliehavn.

Der bør omhyggeligt tages stilling til tilstedeværelsen (permanent eller lejlighedsvis) af farligt gods eller farlige stoffer – ikke kun med henblik på at opretholde et acceptabelt sikkerhedsniveau, men også for at vurdere og dæmme op for de potentielle negative virkninger af en sikringsrelateret hændelse. Hvad angår højrisiko-faciliteter, kan behovet for at have en mere effektiv "dobbeltbarriere" medføre, at yderligere land- eller vandområder skal medregnes som havneområde i forhold til havnesårbarhedsvurderingen.

I henhold til den systematiske tilgang medregnes alle de områder, der spiller en vigtig rolle i havnens økonomi, eller hvor vigtige aktiver er placeret, inden for havnesikringsgrænserne. Der kan være forskellige krav til adgang i forskellige områder. Mange områder kan være helt åbne for offentligheden, i hvert fald på sikringsniveau 1.

Udefra kommende personers mulighed for at trænge ind på et område skal betragtes ud fra et mere komplekst synspunkt og sammenholdes med behovet for adgang og adgangsrestriktioner13. Samspil mellem aktiviteter, der ikke er ensartede, inden for et område eller et system kan forstærke risiciene. Inden for havneområdet skal afgrænsede, ensartede områder identificeres i forhold til adgangskontrol.

Afgrænsede, ensartede områder (med ensartede sikkerhedskrav) har åbenlyse skalaeffekter. Tabel 3 viser et eksempel på mulige ensartede områder og anvendte sikkerhedsforanstaltninger.

Tabel 3: Klynger inden for havnesikringsområdet

Havnesikring – klynger	Områder	Adgangskrav	Adgangskontrol Niveau 1	Adgangskontrol Niveau 2	Adgangskontrol Niveau 3	Andre sikkerhedsforanstaltninger
CL #1	PF1, PF2 PF3	Adgang forbeholdt autoriseret personale (fastansatte, betroede, vikarer)	Adgangskontrol (procedurer, tekniske midler) af biler, lastbiler og fodgængere mv.	Adgangskontrol (procedurer, tekniske midler) af biler, lastbiler og fodgængere mv.	Adgangskontrol (procedurer, tekniske midler) af biler, lastbiler og fodgængere mv.	Videoovervågning (SL 1-3) Patruljering (SL 2-3)
CL #2	Offentligt område sektor 1	Åbent for offentlig brug (ubegrænset, uden identifikation)	Ingen adgangskontrol	Ingen adgangskontrol	Adgangskontrol (procedurer, tekniske midler) af biler, lastbiler og fodgængere mv.	Skiltning Bevidstgørelse af offentligheden Andre sikkerhedsforanstaltninger Patruljering (SL 3)
CL #3	… …	… …	… …	… …	… …	… …

Herudover kan de relevante genstande for havnesikring klassificeres i klynger i forhold til de forventede virkninger af en mulig hændelse, og i den forbindelse kan følgende kategorier angives:

• Kat. A: genstande, der vil forårsage mange ofre, skade landets økonomi, skade miljøet betydeligt og være et chok for samfundet, hvis de med vilje blev ødelagt

• Kat. B: genstande, der vil forårsage nogle ofre, skade den regionale økonomi og være til ulempe for miljøet, hvis de med vilje blev ødelagt

• Kat. C: genstande, der ikke vil forårsage skade som angivet for kategori A og B.

Sådanne klynger kan være nyttige, når det skal besluttes, hvilke sikkerhedsforanstaltninger der skal anvendes på havneområder. De fastlægges ud fra en kompleks vurdering, som blandt andet omfatter en samlet afvejning af adgangskrav i forhold til de mest sandsynlige følger af mulige hændelser.