Den 31. december 2021 trådte der nye regler i kraft om baggrundskontrol af securitypersonale. Dels trådte nye EU regler i kraft i forordning 2015/19981, og dels trådte en dansk bekendtgørelse2 i kraft til supplering af EU reglerne. Reglerne indeholder visse væsentlige ændringer i forhold til tidligere.

Denne vejledning har til formål at redegøre for ændringerne samt fungere som et praktisk redskab, når der skal udføres baggrundskontrol og sikkerhedsgodkendelse af medarbejdere.

EU reglerne skelner mellem standard baggrundskontrol og udvidet baggrundskontrol. I Danmark er det valgt alene at anvende én type baggrundskontrol: Den udvidede baggrundskontrol. Dette er bl.a. valgt på baggrund af en myndighedshenstilling som følge af et ønske om at sikre højest mulige sikkerhedsniveau I denne vejledning skal baggrundskontrol derfor alene forstås som den udvidede baggrundskontrol.

Den udvidede baggrundskontrol indeholder et hidtil nyt element, der vedrører kontrol af efterretningsoplysninger. Denne del af baggrundskontrollen varetages af politiet. Også kontrollen af strafferegisteroplysninger varetages i alle tilfælde af politiet fremover. Se mere herom i afsnit 2.4.

Der tilføjes også en ny gruppe til kredsen af personer, der skal baggrundskontrolleres. Fremover skal også personer, der har administratorrettigheder til kritiske informations og teknologisystemer og data, samt personer, der har ubegrænset og uovervåget adgang hertil, baggrundskontrolleres. Se mere herom i afsnit 2.5.

I den danske bekendtgørelse sammenskrives reglerne om baggrundskontrol og reglerne om sikkerhedsgodkendelse. Sammenskrivningen har til formål at skabe et bedre overblik for luftfartsbranchen over de undersøgelser, som personer, der arbejder med security, skal gennemgå. Af samme årsag vil denne vejledning også behandle forskellen mellem de to typer af undersøgelse og tydeliggøre hvem, der skal baggrundskontroller es og hvem, der skal sikkerhedsgodkendes.

Efter EU reglerne består en udvidet baggrunds kontrol af af:

1. En CV-kontrol. Se afsnit 2.3
2. En ID-kontrol. Se afsnit 2.3
3. Kontrol af strafferegisteroplysninger i alle bopælslande mindst de foregående 5 år. Se afsnit 2.4
4. Kontrol af efterretningsoplysninger. Se afsnit 2.4.

Den udvidede baggrundskontrol består af to faser. I den første fase foretager arbejdsgiveren CV- og ID-kontrol af medarbejderen. I den anden fase foretager politiet kontrol af strafferegister- og efterretningsoplysninger.

Alle fire elementer af baggrundskontrollen skal kunne gennemføres med et tilfredsstillende resultat. Det betyder, at alle elementerne i baggrundskontrollen skal kunne afsluttes på en sådan måde, at disse til enhver tid giver den nødvendige garanti for en persons pålidelighed.

De personer, som skal gennemgå en udvidet baggrundskontrol er:

1. Personer, der ansættes til at gennemføre eller være ansvarlige for at gennemføre screening, adgangskontrol eller anden sikkerhedskontrol i et security beskyttet område. Det omfatter eksempelvis personer, der udfører screening af personer, håndbagage, medbragte genstande og indskrevet bagage Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at der er et vist overlap i forhold til reglerne om sikkerhedsgodkendelse.
2. Personer, som ansættes til at gennemføre eller være ansvarlige for at gennemføre screening, adgangskontrol eller anden sikkerhedskontrol andre steder end i et se-eller anden sikkerhedskontrol andre steder end i et security-beskyttet område.
3. Personer, der har uledsaget adgang til luftfragt og luftpost, luftfartsselskabers post og materialer, forsyninger til flyvningen og lufthavnsleverancer, som den påkrævede sikkerhedskontrol er udført for. Det omfatter eksempelvis personer, der ikke udfører sikkerhedskontrol af fragt mv., men som alligevel har uovervåget adgang til den. Det er ikke afgørende om der er tale om fastansatte, midlertidigt ansatte, vikarer, rengøringsfolk, håndværkere eller chauffører afgørende er alene, om personerne har uledsaget adgang til sikkerhedskontrolleret fragt og post mv.
4. Personer med administratorrettigheder eller uovervåget og ubegrænset adgang til kritiske informations- og kommunikationsteknologisystemer og data, der anvendes til civile luftfartssikkerhedsformål som omhandlet i punkt 1.7.1. i bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning 2015/1998 i overensstemmelse med det Nationale Sikkerhedsprogram for Civil Luftfart eller som på anden måde er blevet identificeret i risikovurderingen i overensstemmelse med punkt 1.7.3. i bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning. Det omfatter eksempelvis medarbejdere, der arbejder  med IT systemer, der er kritiske for securityforanstaltningerne i en luftfartsenhed.
5. Enhver person, der i øvrigt skal have udstedt et lufthavns id kort.
6. Enhver person, der i øvrigt skal have udstedt et besætnings id kort. Det omfatter eksempelvis kabinepersonale mv.

Arbejdsgiver skal vurdere, om medarbejderen skal baggrundskontrolleres og/eller sikkerhedsgodkendes. I de tilfælde, hvor der er krav om både udvidet baggrundskontrol og sikkerhedsgodkendelse af den samme medarbejder, træder sikkerhedsgodkendelsen i stedet for den del af baggrundskontrollen, der vedrører kontrol af strafferegister og efterretningsoplysninger. Arbejdsgiver skal i sådanne tilfælde ikke ansøge Politiets Administrative Center om kontrol af disse oplysninger.

Se bilag 1 for overblik over, hvilke personer, der skal baggrundskontrolleres, og hvilke personer, der skal sikkerhedsgodkendes. Se også afsnit 7 om samspillet mellem udvidet baggrundskontrol og sikkerhedsgodkendelse.

Det første trin i en udvidet baggrundskontrol er at foretage en CV- og ID-kontrol af den medarbejder, der skal påbegynde en uddannelse eller besidde en jobfunktion, der forudsætter at vedkommende har gennemgå et en udvidet baggrundskontrol med et tilfredsstillende resultat. Denne del af baggrundskontrollen er arbejdsgiverens ansvar . Både CV- og ID-kontrollen skal være gennemgået med et tilfredsstillende resultat, før der kan indsendes en ansøgning til politiet om den sidste del af baggrundskontrollen (opslag i strafferegistre og indhentning af efterretningsoplysninger).

CV-kontrol
CV-kontrollen skal foretages af arbejdsgiver som et led i ansættelsesprocessen, hvor medarbejderen har mulighed for at forelægge arbejdsgiveren skriftlig dokumentation for sin forudgående beskæftigelse, og hvor arbejdsgiveren har mulighed for at supplere det skriftlige materiale med en interviewfase. En CV-kontrol består af en tilbundsgående undersøgelse af en persons uddannelses og ansættelsesmæssige forhold. Kontrollen skal som minimum gå fem år tilbage i tid, og den skal vedrøre samtlige uddannelses og ansættelsesmæssige forhold i denne
periode. Formålet er, at arbejdsgiveren ved ansættelsesprocessens afslutning har tilvejebragt et klart billede af medarbejderens opholdssteder og aktiviteter i de seneste fem år.

Med henblik på at kunne verificere ansøgerens uddannelses og ansættelsesmæssige forhold, skal medarbejderen udarbejde et detaljeret CV, der giver det fulde overblik over ansøgerens beskæftigelsesforhold, uddannelsesforhold og andre aktiviteter (angivet i datoformat DD/MM/ÅÅ).

Dokumentationen til bekræftelse af oplysningerne i CV’et kan i de fleste tilfælde leveres af medarbejderen selv. Dokumentationen kan bl.a. bestå af:

• Diplomer, certifikater og uddannelsesbeviser
• Referencer, udtalelser og eventuelle anbefalinger fra tidligere arbejdsgivere, der konkret bekræfter ansættelsesperioden
• Lønsedler fra tidligere arbejdsgivere
• Bankudtræk, der kan tjene til at dokumentere lønindkomst fra tidligere ansættelsesforhold, betaling for rejseudgifter og udlandsophold mv.
• ATP udtræk, der dække r de relevante år
• Udbetalingsdokumentation fra en A kasse i tilfælde af ledighedsperioder

CV’et udgør altså ikke i sig selv tilstrækkelig dokumentation for de angivne beskæftigelser Den supplerende dokumentation er nødvendig. Hvis medarbejderen ikke kan fremvise supplerende dokumentation, skal medarbejderens aktiviteter kunne verificeres i forbindelse med ansættelsessamtalen på en sådan måde, at arbejdsgiver føler sig betrygget i, at de angivne aktiviteter har fundet sted.

Arbejdsgiver kan også foretage verifikationen, f.eks. ved email eller telefonisk kontakt til tidligere arbejdsgiver. Ved sådan verifikation, skal der udarbejdes dokumentation, der som minimum indeholder følgende oplysninger:

• Dato for kontakten
• Navn på virksomhed og kontaktperson
• Bekræftelse af ansættelsesforholdet og perioden

Der skal foretages en efterprøvning af alle oplysninger i CV’et vedrørende ansættelses og uddannelsesmæssige forhold i de foregående fem år. Stikprøvevis kontrol er ikke tilstrækkelig. Det vil sige, at der skal foretages efterprøvning for såvel ansættelses og uddannelsessted som for de af medarbejderen oplyste ansættelses og uddannelsesperioder.

Huller eller afbrydelser i CV’et

Alle afbrydelser i uddannelses og ansættelsesforhold over 28 dage, bortset fra den almindelig årlige ferie, skal kunne påvises og dokumenteres, dvs. perioder på mere end 28 dage, hvor medarbejderen ikke bruger sin tid på at studere eller arbejde. Sådanne perioder kan eksempelvis opstå i forbindelse med barsels eller plejeorlov. Arbejdsgiver skal sikre, at eventuelle afbrydelser kan dokumenteres, eksempelvis ved fødsels eller dødsattester, som kan fremvises til arbejdsgiver.

Det er vigtigt at man som arbejdsgiver vurderer og forholder sig konkret til om vedkommende medarbejder har sådanne hul ler i CV’et på mere end 28 dage, uanset om medarbejderen i perioden har fået lønudbetalinger eller ej.

Huller i CV’et på mindre end 28 dage behøver ikke at blive undersøgt nærmere.

Gentagelse af CV-kontrollen

CV-kontrollen skal gentages minimum hver 12. måned. Hvis en person eksempelvis gennemgår en baggrundskontrol den 1. juli 2022, skal vedkommende kunne dokumentere sine uddannelses og ansættelsesmæssige forhold for perioden 1. juli 2017 30. juni 2022. I eksemplet vil CV-kontrol len være gældende indtil 30. juni 2023. Det betyder desuden, at den næste CV-kontrol skal foretages senest den 1. juli 2023, og den skal dække de foregående fem år (perioden 1. juli 2018 30. juni 2022).

Da dokumentationen fra de første CV-kontrol er gemt og opbevaret, er den reelle periode, der skal kontrolleres 1. juli 2022 - 30. juni 2023. De foregående fire år kan kontrolleres ved at tjekke i allerede eksisterende journaler eller ved at HR-afdelingen bekræfter at vedkommende medarbejder har været kontinuerligt ansat gennem de seneste 12 måneder.

ID-kontrol

En ID-kontrol består i, at arbejdsgiveren fastslår den pågældende medarbejders identitet ved at se relevant dokumentation herfor.

Dokumenter til brug for ID-kontrol

Dokumentation en til brug for ID-kontrollen skal bestå af kopi er af dokumenter udstedt af en national myndighed, der indeholder et billede, såsom kørekort pas eller nationalt-id-kort. Kun hvor sådan billedlegitimation af sandsynlige årsager ikke kan fremskaffes, kan anden dokumentation, såsom fødsels- eller dåbsattest, opholdstilladelse eller lign., accepteres, men i sådanne tilfælde bør ansøgeren kunne fremvise mindst to typer af alternativ dokumentation.

Gentagelse af ID-kontrollen

ID-kontrollen skal ligesom CV-kontrollen gentages med jævne mellemrum, der ikke overstiger 12 måneder. Hvis der er tale om en medarbejder i en virksomhed, som har været ansat igennem en årrække, kan ID-kontrollen foretages ved blot at tjekke i allerede eksisterende journaler at den er foretaget på ansættelsestidspunktet.

Dokumentation for kontrol af ID og CV og dokumentation for gentagelse

Det er nødvendigt, at arbejdsgiver kan dokumentere at have udført og gentaget ID- og CV-kontrol af enhver medarbejder, der efter securityreglerne skal gennemgå en baggrundskontrol for at kunne udføre en given funktion. Arbejdsgiveren skal opbevare dokumentation for medarbejdernes identitet samt oplysninger om medarbejdernes beskæftigelse, uddannelse og eventuelle afbrydelser i de foregående fem år. Denne dokumentation skal opbevares for alle medarbejdere igennem hele ansættelsesperioden, og den skal kunne gøres tilgængelig i
forbindelse med tilsyn fra Trafikstyrelsens eller EU-Kommissionen. Derudover skal den være tilgængelig i forbindelse med arbejdsgiverens egen interne kvalitetskontrol (dette vil også være relevant, hvis ID- og CV-kontrollen er uddelegeret til tredjepart, se evt. afsnit 3).

Kravet om opbevaring af oplysninger, som ligger til grund for en ID- og CV-kontrol, kan rejse spørgsmål om arbejdsgiverens behandling af personfølsomme oplysninger, jf. de såkaldte GDPR regler. Det er Trafikstyrelsens vurdering, at kravet ikke udgør en overtrædelse af GDPR-reglerne, fordi kravet udspringer af EU-reglerne og fordi databeskyttelsesloven hjemler adgang til behandling af bl.a. CV-oplysninger og CPR-numre3. Efter databeskyttelsesloven er behandling lovlig, hvis den er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige (i dette tilfælde arbejdsgiveren), eller hvis behandlingen er nødvendig for at forfølge en legitim interesse, ligesom private må behandle oplysninger om personnummer, bl.a. når det følger af lovgivningen.

Den anden fase af en udvidet baggrundskontrol består af en kontrol af strafferegister og efterretningsoplysninger. Denne fase foretages af politiet (Politiets Administrative Center), d er indhenter strafferegisteroplysninger fra alle bopælslande for mindst de foregående fem år. Ved et bopælsland forstås ethvert land, hvor i personen har haft bopæl i mindst 6 måneder uden afbrydelse.

Politiet er ligeledes i denne fase ansvarlig for at indhente løbende efterretningsoplysninger om medarbejderen, som myndighederne måtte være i besiddelse af.

Ansøgningsproces

Når arbejdsgiveren har gennemført ID- og CV-kontrollen med et tilfredsstillende resultat, skal der indsende s en ansøgning til politiet om at foretage den del af baggrundskontrollen, der vedrører kontrol af strafferegisteroplysninger, efterretninger og andre relevante oplysninger, som myndighederne er i besiddelse af.

Ved ansøgning til politiet skal der anvendes en blanket, som findes på politiets hjemmeside (www.politi.dk) under ”service og tilladelser”, og dernæst ”drift af virksomhed”. På denne side er der et link til ansøgningsblanketten, som kan tilgås ved at logge ind med medarbejder- eller virksomheds-ID.

Hvis det er arbejdsgiveren, der søger om udvidet baggrundskontrol af en medarbejder, skal der indtastes en række oplysninger om denne, herunder navn, adresse, cpr.nr. mv. Dernæst skal arbejdsgiveren indhente medarbejderens digitale underskrift på, at de oplysninger, som virksomheden har indtastet, er korrekte.

Hvis det er medarbejderen selv, der ansøger om udvidet baggrundskontrol, skal der indtastes en række oplysninger om virksomheden, herunder cvr.nr., adresse, kontaktoplysninger mv. Dernæst skal der indhentes en digital underskrift fra virksomheden på at de indtastede oplysninger er korrekte.

Hvis medarbejderen har haft bopæl i udlandet, skal det oplyses, om der er foretaget udvidet baggrundskontrol i et andet EU/EFTA land, og i givet fald hvilket. Det er muligt at uploade straffeattester fra andre bopælslande, men det er ikke et krav.

Hvis medarbejderen ikke har NemID, skal vedkommende indsende et skriftligt samtykke i form af en samtykkeerklæring, som kan findes på politiets hjemmeside, og som kan uploades til ansøgningen. Hvis personen ikke har et cpr.nr., skal der vedlægges en kopi af personens pas.

Politiet modtager først ansøgningen, når virksomheden har medsigneret.

Politiets rolle

Når politiet har modtaget arbejdsgiverens ansøgning om kontrol af strafferegister og efterretningsoplysninger om en medarbejder, påbegynder politiet kontrollen af efterretningsoplysninger.

Det sker ved opslag i kriminalregistret og andre af politiets relevante register. Politiet vil også i samarbejde med politiets efterretningsvæsen undersøge, om myndighederne er i besiddelse af efterretningsoplysninger og lign. der kan have betydning for vurderingen af medarbejderens egnethed til at kunne besidde den relevante funktion.

Når politiet har sammenholdt og vurderet de oplysninger, som indhentes i forbindelse med ansøgningen, træffer politiet afgørelse om, hvorvidt medarbejderen kan gennemføre baggrundskontrollen med et tilfredsstillende resultat.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at politiets løbende kontrol kan føre til tilbagekaldelse af en afgørelse, hvis det vurderes, at en person ikke længere kan gennemgå en kontrol med et tilfredsstillende resultat.

Sagsbehandlingstider hos politiet

Fra politiet har modtaget en ansøgning om baggrundskontrol af en person til der foreligger en afgørelse herom, vil der som udgangspunkt ikke gå mere end 10 hverdage for sager, som er fuldt oplyste. Det er dog under forudsætning af, at vedkommende er bosat i Danmark, og der ikke skal indhentes strafferegister oplysninger fra udlandet. I sådanne situationer må der påregnes en længere sagsbehandlingstid, da det kan være en tidskrævende proces at indhente straffeoplysninger fra andre lande.

Der er sideløbende reglerne om baggrundskontrol indført nye regler om cybersikkerhed i relation til luftfartssecurity4. Det betyder bl.a. at der tilføjes en persongruppe til kredsen af personer, der skal baggrundskontrolleres.

Virksomheder skal nu sikre, at personer med administratorrettigheder eller uovervåget og ubegrænset adgang til kritiske systemer og data inden for civil luftfartssikkerhed (security) har gennemgået en udvidet baggrundskontrol. Med personer med uovervåget og ubegrænset adgang forstås personer, der har lignende adgang til de kritiske systemer og data, som en person med administratorrettigheder.

De nye cybersikkerhedsregler fastslår bl.a. at der på baggrund af en risikovurdering skal gennemføres sikkerhedsforanstaltninger til sikring af kritiske systemer og data. En sådan sikkerhedsforanstaltning kan eksempelvis bestå i baggrundskontrol af andre persongrupper end de, der er nævnt ovenfor. Det kan være tilfældet, hvis risikovurderingen fastslår, at det er nødvendigt at baggrundskontrollere hardware udbydere, leverandører af nye systemer under levering og installation (tredjeparter) mv., for at beskytte visse kritiske systemer.

Det er den pågældende virksomheds ansvar at der udføres baggrundskontrol af de relevante persongrupper, både de, der er udtrykkeligt oplistet i cybersikkerhedsreglerne, samt eventuelle tredjeparter.

Chauffører, der transporterer sikkerhedskontrolleret luftfragt, skal gennemgå en udvidet baggrundskontrol, hvis de har uledsaget adgang til forsendelserne.

Chauffører, som ikke har uledsaget adgang til sikkerhedskontrolleret fragt og post, skal ikke gennemgå en fuld udvidet baggrundskontrol, men skal derimod i overensstemmelse med 6-E erklæringen, som minimum gennemgå en ID- og en CV-kontrol, se evt. afsnit 2.3.

Hvorfor stilles der krav om baggrundskontrol af transportører?

Når fragt eller post er sikkerhedskontrolleret, betyder det, at afsenderen (typisk en fragtagent eller en kendt kunde) har kontrolleret forsendelsen for at sikre, at den ikke indeholder forbudte genstande, og den dermed kan lastes på et fly. Efter kontrollen skal forsendelsen beskyttes mod uautoriseret adgang før, under og efter transport til destinationen. Som et led i denne beskyttelse stilles der krav om, at chauffører, der har uledsaget adgang til forsendelserne, og dermed ville kunne placere forbudte genstande i forsendelserne, har gennemgået en udvidet baggrundskontrol.

Hvad forstås ved adgang til sikkerhedskontrolleret fragt og post?

Uledsaget adgang betyder, at chaufføren har adgang til forsendelserne uden afsenderens eller andre relevante personers tilstedeværelse eller opsyn.

Der er uledsaget adgang hvis:

• Chaufføren har adgang til lageret, hvor forsendelserne opbevares inden transporten
• Chaufføren selv laster eller losser forsendelserne
• Chaufføren har adgang til lastrummet, hvor forsendelserne opbevares under transporten. Det er f.eks. tilfældet, hvis chaufføren stopper undervejs og tager flere forsendelser med.

Der er ikke uledsaget adgang, når

• Chaufføren ikke kan ”komme til” forsendelserne, uden at det tydeligt kan ses. Det kan være ved brug af nummererede segl eller plomberinger, som chaufføren ikke har mulighed for at erstatte. Ved forsendelsens ankomst til fragtagenten skal det kontrolleres, at lastrummet fortsat er forsynet med rigtige segl (nummer)/ubrudt plombe.

Det er ikke en ualmindelig situation, at en virksomhed, der beskæftiger sig med luftfart, har personer gående på sin lokalitet, som ikke er en del af virksomhedens fastsatte personale. Disse personer kan kategoriseres som tredjeparter, og det kan f.eks. dreje sig om rengøringspersonale, håndværkere, sikkerhedsvagter, vikarer og lign. Virksomheden er ikke arbejdsgiver for disse personer, selvom personerne udfører arbejdsopgaver på virksomhedens lokalitet.

Det er heller ikke en ualmindelig situation, at reglerne eller forholdene i øvrigt begrunder, at sådanne tredjeparter skal baggrundskontrolleres. Det kan f.eks. være tilfældet, når en fragtagent anvender sikkerhedsvagter fra et vagtfirma på sin lokalitet, og sikkerhedsvagten på den måde opnår uledsaget adgang til sikkerhedskontroller et fragt og post. Det kan også være tilfældet, hvis en flymekaniker skal opholde sig på lufthavnens airside område for at udføre reparationsopgaver på et luftfartøj i længere tid, end et gæstekort tillader, og at vedkommende derfor har brug for et lufthavns id kort. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det til enhver tid vil være virksomhedens ansvar at sikre, at de pågældende tredjeparter har gennemgået en udvidet baggrundskontrol med et tilfredsstillende resultat, førend tredjeparten påbegynder arbejdsfunktioner på virksomhedens lokalitet, jf. afsnit 3.

Der er indført en overgangsordning, således at den enkelte virksomhed ikke skal bruge uforholdsvis mange ressourcer på at få baggrundskontrolleret samtlige sine securitymedarbejdere på én gang.

Overgangsreglen fastlægger, at baggrundskontroller, der er gennemført før reglernes ikrafttrædelse, altså den 31. december 2021, fortsat vil være gyldige, indtil de udløber, eller senest indtil den 30. juni 2024, alt efter hvilken dato, der kommer først.

Der påhviler arbejdsgiveren et ansvar for at sikre, at der tages afmelding til politiet, når en person, der er baggrundskontrolleret, ophører i sin funktion og ikke længere har brug for at være baggrundskontrolleret. Det er vigtigt, fordi politiet foretager en løbende kontrol af medarbejderens strafferegister og efterretningsoplysninger, som alene kan begrundes i at medarbejderen på grund af sine opgaver skal baggrundskontrolleres. Denne løbende kontrol ophører først, når der er sket afmelding til politiet. Det er som arbejdsgiver vigtigt at
være opmærksom på, at de t efter reglerne er strafbart, hvis man undlader at afmelde personer, som ikke længere har behov for at være baggrundskontrollerede.

Afmelding skal foretages af arbejdsgiveren senest ved udgangen af den efterfølgende måned fra medarbejderen er stoppet, og kan ske på politiets hjemmeside En virksomhed kan anmode om ophør for op til 10 personer ad gangen. Der kræves ikke medsignatur for medarbejderen ved ophør.

Når arbejdsgiver har foretaget afmelding af en medarbejder, sendes der automatisk en kvittering til arbejdsgiveren, som det er muligt at downloade, således at det kan dokumenteres, at der er sket rettidig afmelding.

Personer, der er baggrundskontrollerede efter de gamle regler, indgår ikke i politiets løbende kontrol af strafferegister og efterretningsoplysninger. Ansvaret for at afmelde personer, der ikke længere har behov for at være baggrundskontrollerede, gælder således kun for personer, der er baggrundskontrolleret efter de nye regler.

Uddelegering af ID- og CV-kontrol kan eksempelvis være en fordel, når den person, der skal baggrundskontrolles, ikke er ansat af luftfartsenheden, men derimod er ansat i en anden virksomhed, som luftfartsenheden har kontraheret med i relation til arbejdsopgaver udført på enhedens område, eksempelvis ved brug af vikar og vagtbureauer. I sådanne tilfælde er vikar eller vagtbureauet arbejdsgiver for medarbejderen og altså ikke luftfartsenheden. Det vil det oftest være nærliggende, at det er arbejdsgiver en  der foretager ID- og CV-kontrol af egne faste medarbejdere i stedet for lufthavnsenheden.

Der er en række forhold, som den uddelegerende virksomhed skal være opmærksom på, navnlig vedrørende:

• hvilke aftaler, der skal være på plads mellem den virksomhed, der uddelegerer ID- og CV-kontrollen, og den virksomhed, som skal udføre den på vegne af den uddelegerende virksomhed
• hvordan afmelding af baggrundskontrol til politiet skal forløbe
• hvem, der i praksis har til opgave at sikre, at baggrundskontrollen er gennemført med et tilfredsstillende resultat
• hvordan der føres kvalitetskontrol med udførelsen af ID- og CV-kontrol, som den uddelegerende virksomhed er nødt til at tage højde for

Hvilke aftaler/betingelser skal være på plads?

Uddelegering af ID- og CV-kontrol kræver et kontraktforhold mellem den uddelegerende luftfartsenhed og den virksomhed, der på vegne af luftfartsenheden skal udføre ID- og CV-kontrollen. Det vil også kræve, at aftalen er indarbejdet i luftfartsenhedens kvalitetskontrolprogram.

Forhold, som med fordel kan behandles i en sådan aftale, vedrører:

• Den retlige ramme, herunder henvisninger til de relevante regler om baggrundskontrol
• Den praktiske ud førelse af baggrundskontrol
• Procedurebeskrivelser

Afmelding

Hvis ID- og CV-kontrol uddelegeres til en anden virksomhed, er det nødvendigt, at den anden virksomhed har udarbejdet procedurer til sikring af afmelding af baggrundskontrol til politiet. Det er den uddelegerende virksomheds ansvar at sikre, at sådanne procedurer er implementerede i den virksomhed, der udfører ID- og CV-kontrol på vegne af den uddelegerende virksomhed.

System til sikring af intern kvalitetskontrol

Hvis luftfartsenheden vælger at uddelegere den del af baggrundskontrollen, der vedrører ID- og CV-kontrol til en anden virksomhed, er det et krav, at luftfartsenheden udfører kvalitetskontrol med den uddelegerede opgave.

Der skal således foreligge et system til sikring af kvalitetskontrollen, ligesom kvalitetskontrollen skal dokumenteres og kunne fremvises ved Trafikstyrelsens tilsyn af luftfartsenheden.

Der gælder de samme krav til ID- og CV-kontrol for personer, der bor uden for Danmark. Det betyder, at den ansvarlige for baggrundskontrollen skal kontrollere personens identitet og foretage verifikation af alle uddannelses- og beskæftigelsesoplysninger og af huller på mere end 28 dage. Det betyder også, at der gælder de samme krav til gentagelse af ID- og CV-kontrol samt dokumentation. Der henvises derfor til afsnit 2.3.

Der skal gennemføres kontrol af strafferegisteroplysninger for alle bopælslande inden for de seneste fem år.

Gentagelse af kontrollen af strafferegister og efterretningsoplysninger

Politiet kan ikke foretage løbende baggrundskontrol af strafferegister- og efter retningsoplysninger for personer, der ikke bor i Danmark. Derfor er det nødvendigt at gentage kontrollen af disse oplysninger årligt. Da det tager længere tid at få de nødvendige oplysninger fra udlandet, skal der ansøges om en gentagelse af kontrollen hos politiet senest 8 uger inden udløbet af den senest gennemførte baggrundskontrol.

Lufthavns-id-kort og besætnings-id-kort på grundlag af  en udvidet baggrundskontrol udført i et andet EU land eller EFTA land

I de danske regler er der indsat en mulighed for, at en udvidet baggrundskontrol gennemført i et andet EU-land eller et EFTA-land kan anerkendes, således at den opfylder kravet om kontrol af strafferegisteroplysninger i bopælslandet. Den myndighed, der har stået for kontrollen i bopælslandet, skal skriftligt bekræfte den udvidede baggrundskontrol over for politiet. B baseret på oplysningerne fra den udenlandske myndighed kan Politiet herefter meddele, at baggrundskontrollen er gennem-ført med et tilfredsstillende resultat for så vidt angår strafferegister- og efterretningsoplysninger.

Gyldighedsperioden for anerkendelsen af en udenlandsk gennemført udvidet baggrundskontrol afhænger af dels hvornår baggrundskontrollen er udført, dels om der anvendes løbende kontrol eller gentagelse af baggrundskontrollen med jævne mellemrum. Politiet vil angive gyldighedsperioden i sin afgørelse.

Arbejdsgiveren skal stadig udføre ID- og CV-kontrol, når der er udført en udvidet baggrundskontrol i et andet EU-land eller et EFTA-land.

Ansøgning om anerkendelse af en udvidet baggrundskontrol foretaget i et andet EU-land eller et EFTA-land, kan ske på politiets hjemmeside.

Hvad sker der, hvis politiet ikke kan indhente strafferegisteroplysninger fra udlandet? Er der et alternativ?

Hvis det ikke er muligt for politiet at indhente strafferegisteroplysninger fra et eller flere af ansøgerens bopælslande i de foregående fem år, har ansøgeren mulighed for selv at fremskaffe de påkrævede oplysninger.

Hvis hverken politiet eller medarbejderen selv har mulighed for at indhente strafferegister oplysninger fra alle bopælslande i de foregående fem år, kan medarbejderen ikke gennemgå en udvidet baggrundskontrol med et tilfredsstillende resultat. I en sådan situation kan vedkommende ikke udføre en jobfunktion, der kræver forudgående gennemført baggrundskontrol.

Politiets troværdighedsbedømmelse af privat indhentede oplysninger

Politiet er forpligtet til at vurdere troværdigheden af de strafferegisteroplysninger, som en person selv har indhentet fra andre bopælslande. Denne troværdighedsvurdering ka n bl.a. understøttes ved at politiet indhenter bemærkninger fra relevante myndigheder, ambassader eller lign. fra bopælslandene.

Hvis politiet efter en konkret vurdering ikke finder de privat indhentede strafferegisteroplysninger troværdige, kan personen ikke gennemgå en udvidet baggrundskontrol med et tilfredsstillende resultat. Vedkommende kan derfor ikke påbegynde en uddannelse eller besidde en jobfunktion, der kræver forudgående gennemført baggrundskontrol.

Hvornår kan udenlandske strafferegisteroplysninger med fordel sendes med ansøgningen til politiet?

Det er relevant at skelne mellem 2 forskellige situationer ved vurderingen af, hvorvidt man med fordel kan sende udenlandske strafferegisteroplysninger med ansøgningen til politiet:

Strafferegisteroplysninger fra EU og EFTA lande

Politiet har mulighed for at trække oplysninger fra det europæiske kriminalregister ECRIS (European Criminal Record Information System). Således er det ikke nødvendigt at fremsende strafferegisteroplysninger fra andre EU lande og EFTA lande. Det er imidlertid muligt i ansøgningsprocessen at fremsende sådanne oplysninger til politiet, og henset til at sagsbehandlingstiden er længere end de vanlige 10 hverdage, når politiet skal trække oplysninger fra ECRIS, kan det eft er en konkret vurdering være en fordel.

Strafferegisteroplysninger fra tredjelande uden for EU/EFTA

Politiet har ikke på nuværende tidspunkt mulighed for at kunne trække oplysninger fra et internationalt kriminalregister. Hvis en medarbejder har haft bopæl i et tredjeland, kan det derfor være en fordel at fremsende privat indhentede strafferegisteroplysninger til politiet sammen med sin ansøgning, da det vil være vanskeligere for politiet at indhente oplysningerne, ligesom sagsbehandlingstiden må forventes at være betydeligt forlænget.

Det er en forudsætning for at få udstedt et lufthavns-id-kort, at medarbejderen har kunnet gennemgå en udvidet baggrundskontrol med et tilfredsstillende resultat.

Det fremgår af EU-reglerne, at lufthavns-id-kort udstedes for en periode på højst fem år. Samtidigt fremgår det af reglerne om baggrundskontrol, at ID- og CV-kontrollen skal foretages med jævne mellemrum, der ikke overstiger 12 måneder. Der er ikke noget indbyrdes uforeneligt heri, idet et lufthavns-id-kort ikke behøver at blive fornyet hver gang ID- og CV-kontrollen fornyes (altså en gang årligt). Der skal imidlertid være et system på plads i lufthavnens kvalitetskontrolprogram, således at det øjeblikkeligt opfanges, hvis en medarbejder ikke længere kan gennemgå en baggrundskontrol med et til fredsstillende resultat, og derfor ikke længere må være i besiddelse af et gyldigt lufthavns-id-kort.

Medarbejdere ansat ved forskellige offentlige myndigheder kan også have et dokumenteret behov for jævnlig adgang til lufthavnens airside område eller security beskyttede område. Det kan være medarbejdere fra Told, Hjemrejsestyrelsen, politiet
mv., som udfører en del af deres jobfunktion på lufthavnens område. Også disse personer skal have en adgangshjemmel i form af et lufthavns-id-kort, hvorfor de også må gennemgå en udvidet baggrundskontrol med et tilfredsstillende resultat, førend adgangshjemmelen udstedes. I langt de fleste tilfælde vil den relevante myndighed imidlertid sikkerhedsgodkende sådanne medarbejdere. I den situation viger reglerne om baggrundskontrol for kravet om sikkerhedsgodkendelse for så vidt angår den del, der vedrører kontrol af strafferegister- og efterretningsoplysninger. Lufthavnen skal således ikke ansøge PAC om at kontrollere disse oplysninger. Det vil dog være nødvendigt, at lufthavnen sikrer sig, at de pågældende medarbejdere rent faktisk er sikkerhedsgodkendte. Det kan gøres ved at rette henvendelse til den aktuelle sikkerhedsgodkendende myndighed.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 17, stk. 1, hvilke personer beskæftiget inden for luftfart og luftfartssecurity, der skal sikkerhedsgodkendes. Nedenfor beskrives ud fra enhedstype de væsentligste kategorier af ansatte, der altid skal sikkerheds-godkendes. Der kan også hentes hjælp i skemaet i bilag 1. Ved tvivl skal bekendtgørelsen konsulteres, eller der kan søges vejledning hos Trafikstyrelsen.

Lufthavne, der lever op til de fælles EU-normer for luftfartssecurity

• Securitymedarbejdere, der udfører sikkerhedskontrol af personer, håndbagage, bagage og medbragte genstande.
• Securitymedarbejdere, der udfører adgangskontrol, patruljering, overvågning eller køretøjseftersyn.
• Securitymedarbejdere, der foretager screening eller kontrol af forsyninger til lufthavnen.
• Sikkerhedschefer, stedfortrædere og medlemmer af en evt. sikkerhedsledelse.
• Personer, der har adgang til klassificeret information i f.eks. NASP eller lufthavnens sikkerhedsplan.
• Personer, der deltager i møder i lufthavnens sikkerheds-komite.

Luftfartsselskaber

• Sikkerhedschefer og stedfortrædere.
• Personer, der har adgang til klassificeret information i f.eks. NASP eller lufthavnens sikkerhedsplan.

Fragtagenter, der udfører screening af luftfragt og -post

• Ansatte, der udfører screening af luftfragt og -post.
• Sikkerhedsansvarlige og stedfortrædere.

Enheder, der udfører screening af forsyninger til flyvningen eller af luftfartsselskabers post og materialer

• Ansatte, der udfører screening af forsyninger til flyvningen eller af luftfartsselskabers post og materialer.
• Personer, der har adgang til klassificeret information i f.eks. NASP eller lufthavnens sikkerhedsplan.

Sikkerhedsgodkendte leverandører

• Sikkerhedsansvarlige.
• Personer, der har adgang til klassificeret information i f.eks. NASP eller lufthavnens sikkerhedsplan.

Andre fragtenheder

• Sikkerhedsansvarlige, dog kun hvis de har behov for adgang til klassificeret information.

Arbejdsgiver er ansvarlig for, at der bliver søgt om en sikkerhedsgodkendelse for de medarbejdere, der har et arbejdsbetinget behov. Derfor er det altid arbejdsgiver, der skal indsende en ansøgning om en sikkerhedsgodkendelse til Trafikstyrelsen. Relevante arbejdsgivere har fra Trafikstyrelsen modtaget en ”pakke” med dokumenter, der skal udfyldes og indsendes ved en ansøgning om en sikkerhedsgodkendelse. Det drejer sig om:

De udfyldte dokumenter sendes som sikker mail (enten via e-Boks eller krypteret mail) til Trafikstyrelsens sikre, digitale postkasse beregnet til sager om sikkerhedsgodkendelser: sikgod@trafikstyrelsen.dk 

Det er vigtigt, at såvel arbejdsgiver som medarbejder er omhyggelig ved udfyldelse af dokumenterne. Forkert eller utilstrækkelig udfyldelse vil typisk føre til, at sagens behandling tager længere tid, fordi Trafikstyrelsen skal bruge tid på at bede om manglende eller korrekte oplysninger.

PET har udgivet Vejledning i udfyldelse af en ansøgning om en sikkerhedsundersøgelse, der altid bør udleveres til medarbejderen sammen med ansøgningsskemaet. Vejledningen er en del af ”pakken” med dokumenter til brug ansøgningen om en sikkerhedsgodkendelse.

Som arbejdsgiver for en medarbejder eller en kommende med-arbejder, der skal sikkerhedsgodkendes, skal man foretage en vurdering af den pågældendes egnethed til at blive sikkerhedsgodkendt i forhold til loyalitet, karakter, dømmekraft og pålidelighed. Arbejdsgiveren bør anføre, hvordan vurderingen er foretaget. For en allerede ansat medarbejder skal det endvidere oplyses, hvor længe personen har være ansat.

Det er vigtigt, at man som arbejdsgiver yder vejledning til medarbejdere og kommende medarbejdere, der skal sikkerhedsgodkendes. Det skal ske for, at medarbejderne forstår hvordan og hvorfor, deres forhold bliver undersøgt, men også for at oplyse om det, der følger med at være sikkerhedsgodkendt. Vejledningen til medarbejdere/kommende medarbejdere forud for en ansøgning om en sikkerhedsgodkendelse bør som minimum omfatte:

1. En forklaring på, hvorfor det er nødvendigt, at medarbejderen bliver sikkerhedsgodkendt.
2. Oplysning om konsekvenser, hvis medarbejderen ikke kan sikkerhedsgodkendes.
3. At forhold hos ægtefælle, registreret partner, samlever, samboende eller fast kæreste også skal undersøges, og at der derfor kan komme oplysninger frem om disse personer, som kan have betydning for en sikkerhedsgodkendelse. Medarbejderen bør rådes til at tale om dette med de personer, der skal medundersøges.
4. Trafikstyrelsens praksis for sikkerhedsgodkendelse, se nærmere under pkt. 6.6.
5. At medarbejderen skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen, så længe den pågældende skal arbejde i den funktion, der nødvendiggør en sikkerhedsgodkendelse. Dette betyder, at forhold registreret om medarbejderen løbende vil blive kontrolleret, se nærmere under pkt. 1.5.

Det er ubehageligt for alle parter, når en medarbejder ikke kan blive sikkerhedsgodkendt. Derfor anbefaler Trafikstyrelsen, at arbejdsgivere bruger tid på at informere medarbejdere og kommende medarbejdere om styrelsens praksis for sikkerhedsgodkendelse. Det kan give ikke mindst kommende medarbejdere en mulighed for at trække en ansøgning tilbage, hvis de efter vejledningen vurderer, at de ikke vil kunne sikkerhedsgodkendes.

Når Trafikstyrelsen har modtaget fuldstændigt og korrekt udfyldt ansøgningsmateriale, sender styrelsen oplysningsskemaet, samtykkeerklæringen og det indstillende bilag til PET, der gennemfører en sikkerhedsundersøgelse. PET sender resultatet af sikkerhedsundersøgelsen til Trafikstyrelsen.

Trafikstyrelsen vurderer oplysningerne i sagen, herunder resultatet af sikkerhedsundersøgelsen og oplysninger om økonomiske forhold. Hvis styrelsen har modtaget oplysninger, som taler til ugunst for ansøgeren (dvs. medarbejderen), bliver denne partshørt og får mulighed for at kommentere på oplysningerne. Herefter afgør Trafikstyrelsen, om ansøgeren kan sikkerhedsgodkendes.

Afgørelsen bliver sendt til ansøgeren i form af et godkendelsesbrev eller en afgørelse. Arbejdsgiver bliver efterfølgende orienteret om, hvorvidt medarbejderen er blevet sikkerhedsgodkendt eller ej. Trafikstyrelsen giver aldrig oplysninger til arbejdsgiver om baggrunden for, at en person ikke er blevet sikkerhedsgodkendt.

En sikkerhedsgodkendelse har en gyldighed på 10 år. Den sikkerhedsgodkendte person skal dog løbende leve op til kravene for at være sikkerhedsgodkendt.

Arbejdsgiver er ansvarlig for, at der i god tid og senest 3 måneder inden sikkerhedsgodkendelsens udløb bliver søgt om en fornyelse af sikkerhedsgodkendelsen.

Når en person er blevet sikkerhedsgodkendt, skal vedkommende fortsat løbende opfylde betingelserne for en sikkerhedsgodkendelse, ellers kan Trafikstyrelsen tilbagekalde sikkerhedsgodkendelsen. Det betyder bl.a., at det i forbindelse med eventuelle lovovertrædelser vil blive vurderet, om personen fortsat kan være sikkerhedsgodkendt.

Hvis Trafikstyrelsen får oplysninger om forhold, der kan få betydning for en persons sikkerhedsgodkendelse, vil styrelsen gennemføre en partshøring af den pågældende og herefter træffe afgørelse om den fortsatte sikkerhedsgodkendelse. Arbejdsgiver vil kun blive orienteret, hvis personen ikke længere kan opretholde sin sikkerhedsgodkendelse.

Hvis der er tale om meget alvorlige forhold, kan Trafikstyrelsen suspendere den pågældende persons sikkerhedsgodkendelse, mens partshøringen bliver gennemført. Trafikstyrelsen kan også træffe afgørelse om at tilbagekalde en sikkerhedsgodkendelse baseret på en sigtelse for en lovovertrædelse. Dette vil dog kun komme på tale ved meget alvorlige forhold.

Ny ægtefælle, registreret partner, samlever, fast kæreste eller samboende

Hvis en person, der er sikkerhedsgodkendt, får en ny ægtefælle, registreret partner, samlever, fast kæreste eller samboende, skal der udfyldes en supplerende samtykkeerklæring til undersøgelse af den nye ægtefælle, registreret partner, samlever, fast kæreste eller samboendes forhold. Der skal også udfyldes en supplerende samtykkeerklæring for hjemmeboende børn, som fylder 18 år.

Den udfyldte supplerende samtykkeerklæring skal sendes til Trafikstyrelsen som sikker mail. Det sker til styrelsens sikre, digitale postkasse beregnet til sager om sikkerhedsgodkendelser: sikgod@trafikstyrelsen.dk.

Det er den sikkerhedsgodkendte persons ansvar, at der bliver indsendt en supplerende samtykkeerklæring.

Der skal kun indsendes en supplerende samtykkeerklæring, når der kommer nye nærtstående til i kredsen omkring en sikkerhedsgodkendt person. I tilfælde af skilsmisse, samlivsophør, ophør af fast kæresteforhold eller fraflytning af samboende skal der ikke indsendes en supplerende samtykkeerklæring.

Trafikstyrelsen foretager i enhver sag om sikkerhedsgodkendelse en konkret, individuel vurdering af oplysningerne i sagen. Styrelsens sagsbehandling tager dog udgangspunkt i en årelang praksis. Efter Trafikstyrelsens praksis fører en række forhold hos ansøger til, at der som udgangspunkt ikke vil blive givet en sikkerhedsgodkendelse:

Også forhold hos en ægtefælle, registreret partner, samlever, samboende eller fast kæreste vil kunne føre til, at der bliver givet afslag på en sikkerhedsgodkendelse. I forbindelse med lovovertrædelser vil der dog skulle betydeligt mere til i form af overtrædelsernes og straffens alvorlighed, før det fører til afslag på en sikkerhedsgodkendelse.

Tidshorisont

I forbindelse med sikkerhedsundersøgelsen, vil der indgå oplysninger om lovovertrædelser, som er begået, eller for hvilke der er afsonet straf inklusive prøvetid, inden for de seneste 10 år.

Forhold, der opstår efter at en person er blevet sikkerhedsgodkendt

Trafikstyrelsens praksis for opretholdelse af en sikkerhedsgodkendelse svarer til styrelsens praksis i forbindelse med udstedelse af en sikkerhedsgodkendelse. Det betyder, at de beskrevne situationer, hvor der som udgangspunkt vil blive givet afslag på en sikkerhedsgodkendelse, også som udgangspunkt vil føre til, at en allerede udstedt sikkerhedsgodkendelse tilbagekaldes.

Hvis en person, der allerede er sikkerhedsgodkendt af Trafik-styrelsen, skifter til et andet arbejde, der også forudsætter en sikkerhedsgodkendelse fra Trafikstyrelsen, er der mulighed for at få sikkerhedsgodkendelsen overført til den nye arbejdsgiver. Det vil sige, at Trafikstyrelsen registrerer, at personen fortsat er sikkerhedsgodkendt, men hos en anden arbejdsgiver. Udløbsdatoen for sikkerhedsgodkendelse forbliver uændret.

For at overførslen kan finde sted, er det vigtigt, at den nye arbejdsgiver kontakter Trafikstyrelsen herom, inden den tidligere arbejdsgiver har afmeldt sikkerhedsgodkendelsen. Ellers vil der skulle indsendes en ny ansøgning om en sikkerhedsgodkendelse.

En overførsel af en sikkerhedsgodkendelse kan kun finde sted, hvis Trafikstyrelsen er sikkerhedsgodkendende myndighed i forhold til begge arbejdsfunktioner. Hvis en person ansættes inden for luftfart og hidtil har været sikkerhedsgodkendt af en anden myndighed, f.eks. politiet eller forsvaret, kan sikkerhedsgodkendelsen ikke overføres. I sådanne situationer skal der indgives en ny ansøgning.

Det er ligeledes en forudsætning for at få overført en sikkerhedsgodkendelse til en anden arbejdsgiver, at det nødvendige godkendelsesniveau er det samme eller lavere end det hidtidige godkendelsesniveau. En person, der er sikkerhedsgodkendt til niveau FORTROLIGT kan således overføres til dette niveau, men vedkommende kan ikke overføres, hvis der kræves et højere niveau. Omvendt kan en person, der hidtil har været godkendt til niveau HEMMELIGT, overføres til niveau FORTROLIGT, da dette er et lavere godkendelsesniveau.

Hvis en person ophører med det arbejde, der gjorde, at den pågældende skulle sikkerhedsgodkendes, skal arbejdsgiveren give besked herom til Trafikstyrelsen. Det skal ske senest en måned efter, at den sikkerhedsgodkendte person er ophørt i arbejdet. Trafikstyrelsen afmelder herefter sikkerhedsgodkendelsen ved PET og giver besked til personen om ophøret af sikkerhedsgodkendelsen.

Der skal også gives besked om ophør, hvis personen fortsætter sin ansættelse hos arbejdsgiveren, men blot ikke længere har arbejde eller funktioner, der gør det nødvendigt at være sikkerhedsgodkendt.

Det er ikke en mulighed at beholde sin sikkerhedsgodkendelse ved ophør af det arbejde, der nødvendiggjorde den. Det gælder også, hvis personen søger andet og lignende arbejde.

Hvis en person skifter direkte til et andet arbejde, der også forudsætter en sikkerhedsgodkendelse, kan det være muligt at få sikkerhedsgodkendelsen overført til den nye arbejdsgiver, se pkt. 6.7.

Når en sikkerhedsgodkendelse er blevet afmeldt, kræver det en ny ansøgning, hvis den pågældende person igen får behov for at blive sikkerhedsgodkendt.

Som EU-reglerne og de danske regler er formuleret, vil visse persongrupper både være omfattet af kravet om baggrundskontrol og sikkerhedsgodkendelse.

Det er f.eks. tilfældet for de personer i lufthavnen, der udfører sikkerhedskontrol af passagerer og håndbagage ved securitytjekstedet. En sikkerhedsgodkendelse er mere dybdegående end en baggrundskontrol, bl.a. fordi undersøgelsen af strafferegister og efterretningsoplysningerne vedrører de foregående ti år i modsætning til baggrundskontrollens foregående fem år.

Det er væsentligt i den sammenhæng, at arbejdsgiver stadig vil være ansvarlig for at gennemføre CV- og ID-kontrol, men at sikkerhedsgodkendelsen vil træde i stedet for politiets kontrol af strafferegister og efterretningsoplysninger. Derfor skal arbejdsgiver ikke ansøge Politiets Administrative Center om kontrol af disse oplysninger.

Hvis en person, der er sikkerhedsgodkendt, ikke længere har behov for sin sikkerhedsgodkendelse, skal vedkommendes arbejdsgiver give meddelelse til Trafikstyrelsen, som herefter vil afmelde personens sikkerhedsgodkendelse. Hvis personen i stedet for skal varetage en ny funktion, der kræver at vedkommende gennemgår en udvidet baggrundskontrol, skal arbejdsgiver påbegynde processen ved at indsende en ansøgning til politiet om kontrol af strafferegister og efterretningsoplysninger, når arbejdsgiveren har foretaget ID- og CV-kontrol.

Hvis en person, der er baggrundskontrolleret, ikke længere har behov for at være baggrundskontrolleret, skal vedkommendes arbejdsgiver give meddelelse til politiet, som herefter vil afmelde personen fra baggrundskontrollen.

Hvis personen i stedet for skal varetage en ny funktion, der kræver at vedkommende gennemgår en sikkerhedsgodkendelse, skal arbejdsgiver påbegynde processen ved at indsende en ansøgning til Trafikstyrelsen, når arbejdsgiveren har foretaget ID- og CV-kontrol.