Tilladelse til etablering af udløbsbygværk i Københavns Havn

Trafikstyrelsen har den 07-03-2024 modtaget ansøgning fra HOFOR om etablering af udløbsbygværk i Skudeløbet, Københavns Havn.

Trafikstyrelsen er myndighed for etablering af faste anlæg, uddybning og opfyldning indenfor Københavns Havns søområde, jf. § 24, stk. 4, i Metroloven1. Endvidere varetager Trafikstyrelsen statens højhedsret over søterritoriet i Københavns Havn jf. den kongelige resolution af 3. februar 2014 og § 1, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 797 af 21. juni 2016 om ændring af bekendtgørelse om Kystdirektoratets opgaver og beføjelser og om klageadgang.

Ansøgningen behandles efter statens højhedsret over søterritoriet i Københavns Havn.

Trafikstyrelsens afgørelse

Trafikstyrelsen meddeler hermed tilladelse til etablering af udløbsbygværk i Københavns Havn.

Endelig meddeler Trafikstyrelsen, at der ikke skal udarbejdes konsekvensvurdering i forhold til nærtliggende Natura 2000-områder af projektet.

Tilladelse gives på følgende vilkår

1. Anlægsarbejdet forventes udført i perioden 01-04-2025 og forventes afsluttet 01-10-2025 og i overensstemmelse med ansøgningsmaterialet.
2. Anlægget skal fjernes for ejers egen regning og inden for en rimelig frist, hvis statens interesser gør dette nødvendigt.
3. Støj fra bygge- og anlægsaktiviteter, der gennemføres på søterritoriet, skal overholde de krav, der er fastsat af Københavns Kommune i ”Bygge- og anlægsforskrift i København, 2024”. Der må alene spunses i dagtimerne mandag-fredag kl. 8-17 og ikke i weekender og helligdage, jf. § 8 stk. 1 i forskriften.
4. Indehaveren af tilladelsen er forpligtet til at vedligeholde anlægget i god forsvarlig stand.
5. Projektet må ikke ændres væsentligt uden Trafikstyrelsens godkendelse.
6. Tilladelsen må ikke uden forudgående tilladelse fra Trafikstyrelsen overdrages til andre.
7. Såfremt anlægget ikke måtte blive fuldført, påhviler det tilladelsens indehaver at udføre de nødvendige foranstaltninger, herunder at fjerne anlægget eller dele af dette til sikring af, at anlægget ikke er til unødig ulempe for berørte interessenter. Efter en sådan fjernelse skal Trafikstyrelsen og Søfartsstyrelsen underrettes med dokumentation for, at den påbudte tilstand er etableret.
8. En meddelt tilladelse kan fortabes, såfremt nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt.
9. Tilladelsen bortfalder, hvis afgørelsen ikke er udnyttet inden for 3 år efter, at den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år.

Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning.

Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet.

Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Søfartsstyrelsen og Geodatastyrelsen underrettes herom med angivelse af anlæggets endelige position.

Hvis der under anlægsarbejdet afdækkes kulturhistoriske fund, skal arbejdet straks indstilles, og der skal rettes henvendelse til Slots- og Kulturstyrelsen, jf. museumsloven § 28 og § 29 h.

Begrundelse for afgørelsen

Trafikstyrelsen har ved afgørelsen om at give tilladelse til projektet lagt vægt på, at projektet ikke strider mod almenhedens interesser samt, at de eksisterende aktiviteter i området ikke vil blive påvirket negativt. Ydermere vil anlægget ikke ændre på havnens funktion.

Trafikstyrelsen har vurderet, at projektet ikke vil være til hinder for vandområdets målopfyldelse eller medføre forringelse af vandområdets økologiske- og kemiske tilstand. Ligeledes har styrelsen vurderet, at projektet hverken vil medføre midlertidig eller permanent forringelse på kvalitetselementers tilstand.

Trafikstyrelsen har i sin afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering i henhold til nærtliggende Natura 2000-områder lagt vægt på afstanden mellem projektområdet og Natura 2000-området, projektets omfang og varighed samt, at der kan opretholdes gunstig bevaringsstatus og at en væsentlig påvirkning på Natura 2000-området kan udelukkes.

Trafikstyrelsen har vurderet, at den økologiske funktionalitet for bilag IV-arter angivet på artsfredningsbekendtgørelsens bilag I2 og habitatdirektivets bilag IV3 kan opretholdes. Styrelsen har i sin vurdering lagt vægt på, at projektområdet ikke er egnet yngle- og rasteområde, og at omkringliggende yngle- og rasteområder opretholdes på samme niveau som hidtil, så at arternes bevaringsstatus sikres og områdets økologiske funktionalitet opretholdes.

Retsgrundlag

Trafikstyrelsen er myndighed for etablering af faste anlæg, uddybning og opfyldning indenfor Københavns Havns søområde, jf. § 24, stk. 4, i Metroloven. Endvidere varetager Trafikstyrelsen statens højhedsret over søterritoriet i Københavns Havn jf. den kongelige resolution af 3. februar 2014 og § 1, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 797 af 21. juni 2016 om ændring af bekendtgørelse om Kystdirektoratets opgaver og beføjelser og om klageadgang.

Denne afgørelse er truffet efter statens højhedsret over søterritoriet i Københavns Havn.

Afgørelsen om, at der ikke skal udarbejdes Natura 2000-konsekvensvurdering af projektet er truffet jf. § 13 i VVM-bekendtgørelse for havne4.

Sagsfremstilling

For at mindske antallet af overløb via udløbsledningen U4, etableres der et midlertidigt bassinvolumen til tilbageholdelse af regnvandsopblandet spildevand. Etableringen af bassinerne vil reducere antallet af årlige udledninger via U4-ledningen til gennemsnitligt en gang om året. Når det er stoppet med at regne, og der igen er plads i afløbssystemet, tømmes det nye bas-sinvolumen tilbage til fælleskloakken. HOFOR ansøger om at etablere et udløbsbygværk i nærheden af bassinerne, ved Skudeløbet.

Udløbsbygværket vil under drift af bassinerne fungere som nødoverløb, og vil derfor kun blive benyttet i tilfælde af nedbrud, uheld og lignende i en situation, hvor tankene er fyldte og skal forhindre en nødsituation, hvor vandet løber over kanten på bassinet og ud på terræn. Placering af udløbsbygværket ses af figur 1.

Københavns Kommune har den 06-11-2023 truffet afgørelse efter miljøvurderingslovens §21 om, at projektet, for så vidt angår anlægsprojektet på land samt driften af anlægget, ikke må forventes at påvirke miljøet væsentligt, og dermed ikke er underlagt pligt om miljøvurdering.

Figur 1: Oversigt over placering af udløbsbygværk. Markeret med sort firkant og tekstboks "Nødoverløb"

 

 
Figur 2: Billede af projektområde hvor udløbsbygværk ønskes etableret

 

Udløbsbygværket etableres som præfabrikeret betonelement med et Ø1400 udløb, totalbredde ca. 4,5 m, højde ca. 1,8 m. Betonelementets front og selve udløbet er synligt, da det etableres over normalt vandspejl. Bygværket placeres direkte i stensætningen ved Skudeløbet. Den om-trentlige placering af bygværket er vist på figur 2. Udløbet placeres over middelvandspejlet i havnen og der etableres en kontraklap på vandsiden af bygværket. Idet bygværket etableres i stensætningen, har den også funktion af støttevæg, og det funderes i udlagte nøddesten.

Arbejdet forventes opstartet i foråret 2025 og forventes afsluttet i efteråret 2025. Anlægsar-bejdet med udgravning, placering af selve udløbsbygværket og reetablering vil vare i ca. 14 dage.

Natura 2000-områder

Afstanden til Natura 2000-område nr. 142 ”Saltholm og omliggende hav” er 7,5 meter og nr. 143 (Vestamager og havet syd for) er 8,3 meter.

Natura 2000-område nr. 142 ”Saltholm og omkringliggende hav”. Natura 2000-området er specielt udpeget for at beskytte de marine naturtyper lagune og kalkoverdrev, samt tilstedeværelsen af sæler og marsvin og deres levesteder. Følgende ynglefugle fremgår af områdets udpegningsgrundlag: edderfugl, bramgås, almindelig ryle, brushane, klyde, rørhøg, mosehornugle, dværgterne, fjordterne, rovterne og havterne og trækfuglene grågås, knopsvane, pibeand, skeand, krikand, vandrefalk, hjejle og havørn.

Natura 2000-område nr. 143 ”Vestamager og havet syd for” er specielt udpeget for at beskytte de marine naturtyper sandbanke, lagune og bugt, samt på land naturtyperne strandeng og grå/grøn klit, samt levesteder for ynglefuglene klyde, havterne, dværgterne, almindelig ryle og trækfugle som troldand, skarv, bramgås og lille skallesluger.

Bygherre har i en væsentlighedsvurdering af projektet vurderet at: ”På grund af projektets begrænsede fysiske udbredelse, og at anlægsperioden for udløbsbygværket er meget kort (ca. 14 dage)…, vurderes projektet ikke at påvirke udpegningsgrundlagene for de to områder, og projektet vil desuden ikke medføre en negativ påvirkning af områdernes økologiske funktionalitet”.

Det er Trafikstyrelsens vurdering, at der ikke vil ske en påvirkning på Natura 2000-områdets udbredelse eller arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget eller andre Natura 2000-områder i øvrigt. Styrelse har lagt vægt på, at der ved gennemførsel af projektet kan opretholdes gunstig bevaringsstatus for Natura 2000-området og at en væsentlig påvirkning kan udelukkes.

Bilag IV-arter

Trafikstyrelsen har eftersøgt fremkomsten af bilag IV-arter i og omkring projektområdet i relevante databaser5 6. Trafikstyrelsen har fundet, at der er registeret grønbroget tudse og skimmelflagermus i umiddelbar nærhed af projektområdet.

Supplerende oplyser bygherre, at By & Havn i 2022 har fået gennemført en paddeundersøgelse på deres arealer, bl.a. i Nordhavn af Niras. Undersøgelsen konkluderer, at grønbroget tudse er centreret mod nord og omkring de to søer, som anlagt ved tidligere Nordhavnstippen. Der er observeret enkelte strejfere, herunder én nord for Skudehavnen ca. 200 m fra udløbsbygværket. Derudover er der ikke fundet individer i umiddelbar nærhed af projektområdet og slet ingen syd for Skudehavnen og Skudeløbet.

Jf. Forvaltningsplan for grønbroget tudse7, er arten primært aktiv efter mørkets frembrud. Arten søger dagskjul i sydvendte jordskrænter ved markvej og græsfold, markskel, brakmarker, stejle jordskrænter og rottehuller og lign. generelt på arealer med åben lav vegetation eller slet ingen vegetation. Grønbroget tudse yngler i nye- og pludseligt opståede vandhuller uden vegetation og søger føde, hvor vegetation er sparsom eller helt mangler, gerne med ruderatvegetation. Arten foretrækker befæstede arealer, med fx fliser, sten eller asfalt og generelt alle typer afgravede arealer med åben lav eller ingen vegetation.

Anlægsarbejdet er af en varighed på 14 dage og tilrettelagt således, at der alene arbejdes i stensætningen ud mod skudeløbet. Trafikstyrelsen vurderer, at den berørte stensætning ikke er egnet yngle- eller rasteområde for grønbroget tudse.

Jf. Forvaltningsplan for flagermus8 findes skimmelflagermusens yngle- og rasteområder i sommerhalvåret næsten udelukkende i mindre parcelhuse og et- til toplans huse i områder med spredt bebyggelse. I vinterhalvåret findes de som regel i høje bygninger så som ældre boligkarré, højhuse og lign. I forvaltningsplanen angives det, at skimmelflagermus typisk jager højt, især over åbent landskab og søer, men også over skovkanter og levende hegn. De flyver som regel i det helt åbne luftrum, ofte højt, men kan dog gå ned i 5-15 meters højde. I sensommeren og det tidlige efterår jager de i store mængder over søbredderne ved de store nordsjællandske søer, hvor der er store ansamlinger af insekter.

Anlægsarbejdet udføres i stensætningen ud mod Skydeløbet i kote -1,5 DVR90 og til kote 2,5 DVR90. Trafikstyrelsen vurderer, at det berørte område ikke er egnet yngle- og rasteområde for skimmelflagermus.

Trafikstyrelsen vurderer på baggrund af projektets udformning og omfang, at områdets økologiske funktionalitet ikke påvirkes ved gennemførsel af projektet. Styrelsen har lagt vægt på, at projektet ikke påvirker yngle- og rasteområder for arterne og at projektet er tilrettelagt således at der ikke beskadiges eller ødelægges yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for arterne. Styrelsen vurderer at projektet ikke medfører forstyrrelse med skadelig virkning for arternes bestande, og at der ikke sker en forsætlig indfangning eller drab og ej heller forsætlig ødelæggelse eller indsamling af æg.

Trafikstyrelsen vurderer, at den økologiske funktionalitet for bilag IV-arter angivet på artsfredningsbekendtgørelsens bilag 19 og habitatdirektivets bilag IV10 kan opretholdes. Styrelsen har i sin vurdering lagt vægt på at yngle- og rasteområder opretholdes på samme niveau som hidtil så at bestandene bevaringsstatus sikres og områdets økologiske funktionalitet for arterne opretholdes.

Vandrammedirektivet

Projektområdet er beliggende ved vandområde ”Nordlige Øresund”, med vandområde ID: ”6”. Vandområdet er udpeget med miljømålsætningen ”god økologisk tilstand” og ”god kemisk tilstand". Vandområdets samlede økologiske- og kemiske tilstand er vurderet til ”moderat økologisk tilstand” og ”ikke-god kemisk tilstand”.

For de enkelte parametre er tilstanden vurderet som følgende; Fytoplankton: god økologisk tilstand, Rodfæstede bundplanter: god økologisk tilstand, Bunddyr: moderat økologisk tilstand, Iltforhold: Ikke anvendelig, Vandets klarhed: Ikke anvendelig, Nationalt specifikke stoffer: ikke god økologisk tilstand/potentiale.

I henhold til projektbeskrivelsen og de beskrevne metoder er det Trafikstyrelsens vurdering, at projektet ikke vil medføre en midlertidig eller permanent forringelse af kvalitetselementernes tilstand, at projektet ikke vil medføre en forringelse af vandområdets økologiske- og kemiske tilstand og slutteligt, at projektet ikke vil hindre målopfyldelse i vandområdet.

Det er ligeledes Trafikstyrelsens vurdering, at besvarelsen til de 11 deskriptorer i havstrategidirektivet er tilstrækkelig, og at projektet ikke vil medføre en påvirkning af havstrategiens 11 deskriptorer og således ikke vil være til hinder for god miljøtilstand i havområdet.

Høring

Projektområdet er i havplanen udlagt til zone til beskyttelsesforanstaltninger for luftfart. Tilladelse m.v. til eller planer for andre formål kan kun meddeles eller vedtages efter samråd med transportministeren. Transportministeren har ikke haft bemærkninger til projektet.

Trafikstyrelsen har i forbindelse med sagens behandling forelagt ansøgningen for Københavns Kommune, By & Havn, Energinet, Biofos og Københavns museum.

Projektansøgningen har endvidere været offentliggjort på Trafikstyrelsens hjemmeside i perioden 13-03-2024 til den 11-04-2024.

Følgende høringsparter har afgivet høringssvar: By & Havn, Københavns Museum og Københavns Kommune.

By & Havn har ingen bemærkninger.

Københavns Museum har ingen bemærkninger.

Københavns Kommune oplyser, at der er givet en række tilladelser til den landfaste del af anlægget og gør opmærksom på, at der er kommet ny ”Bygge- og anlægsforskrift i København, 2024”. Bygge- og anlægsforskriften er opdateret jf. vilkår 3 i tilladelsen. Kommunen gør desuden opmærksom på, at såfremt der skal udledes spildevand i forbindelse med anlægsarbejdet, skal der søges om tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens § 28 stk. 1 og at der er observeret grønbroget tudse i nærheden af projektområdet.

Høringssvar er videresendt til bygherre.

Offentliggørelse

Afgørelsen vil blive offentliggjort på Trafikstyrelsens hjemmeside.

Klagevejledning

Denne afgørelse kan påklages til Transportministeren på trm@trm.dk.

 

 

Med venlig hilsen

 

Louise Marie Volfing Jacobsen

Fuldmægtig | VVM & Havne
Trafikstyrelsen