Almene familieboliger

Sidst opdateret 02/11/2020
I hele landet er der ca. 500.000 almene familieboliger, hvilket svarer til knap 1/5 af den samlede boligmasse i Danmark. Fælles for de almene familieboliger er, at de modtager offentlig støtte.

Udlejningsregler for almene familieboliger

Sidst opdateret 02/11/2020
Udgangspunktet for udlejning af almene familieboliger er, at de udlejes efter anciennitet på venteliste.

Udgangspunktet for udlejning af almene familieboliger er, at de udlejes efter anciennitet på venteliste.

De følgende persongrupper har fortrinsret på ventelisten for almene familieboliger:

 

  • Ældre og handicappede har fortrinsret til bestemte ældre- og handicap-egnede boliger.
  • Personer, der allerede har bolig i boligorganisationen, har fortrinsret frem for udefrakommende ansøgere (oprykningsretten).
  • Det kan være aftalt med kommunalbestyrelsen, at børnefamilier har fortrinsret til de større lejligheder.
  • Det kan være aftalt med kommunalbestyrelsen, at ansøgere, der opfylder bestemte kriterier, får fortrinsret på ventelisten (fleksibel udlejning).
  • Boligorganisationen kan have besluttet at tilbyde boliggarantibeviser til lejere, som fraflytter deres bolig. Boliggarantibeviset giver indehavere fortrinsret på ventelisten inden for en periode på højst 3 år fra fraflytningstidspunktet.

Opskrivning til almene familieboliger

Sidst opdateret 02/11/2020
For at få en almen familiebolig skal man skrives på venteliste i en af de mange almene boligorganisationer.
For at få en almen familiebolig skal man skrives på venteliste i en af de mange almene boligorganisationer. Der skal betales et mindre gebyr for optagelse på ventelisten og derefter et årligt ajourføringsgebyr.

På boligportalen DanmarkBolig.dk findes en udførlig præsentation af mere end 490.000 almene familieboliger samt oplysninger om, hvilken boligorganisation man skal skrives op i for at leje den ønskede bolig. På siden kan vælges en række forskellige søgekriterier.

Fleksible udlejningsregler

Sidst opdateret 01/12/2020
Kommunen og den almene boligorganisation kan aftale, at udlejning skal ske efter særlige kriterier (fleksibel udlejning). Det kan fx være at give fortrinsret til pendlere med beskæftigelse i kommunen eller til unge studerende.

Fleksibel udlejning er også udlejning efter ventelisten, men boligsøgende, der opfylder de aftalte særlige kriterier, får fortrinsret frem for andre på ventelisten.

Aftalen kan omfatte boliger, der ikke er omfattet af kommunal anvisning, eller anvendes som udslusningsboliger.

De aftalte kriterier er ikke de samme alle steder. Du kan finde oplysning om kriterierne på kommunens eller boligorganisationens hjemmeside.

En aftale om fleksibel udlejning må ikke indeholde kriterier, der indebærer, at der diskrimineres på baggrund af fx etnisk oprindelse.

 

I udsatte boligområder gælder særlige regler for fleksibel udlejning.

Fleksible udlejningsregler

Vejledningen beskriver regler om fleksibel udlejning, der gør det muligt at udleje en stor del af de ledige almene familieboliger efter særlige kriterier, der er aftalt mellem kommunalbestyrelsen og boligorganisationen.

Kombineret udlejning

Sidst opdateret 01/12/2020

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at boligorganisationen ved udlejning af almene familieboliger i afdelinger beliggende i områder med en høj andel af personer uden for arbejdsmarkedet skal afvise boligsøgende på ventelisten, som ikke allerede har en bolig i afdelingen, når den boligsøgende og dennes eventuelle ægtefælle i 6 sammenhængende kalendermåneder har modtaget integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

 

Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte, at boligorganisationen ud over de boligsøgende, der er nævnt ovenfor også skal afvise en boligsøgende og dennes ægtefælle, som modtager førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., eller som i 6 sammenhængende kalendermåneder har modtaget arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb efter lov om aktiv socialpolitik.

 

Afvisning kan ske, når den boligsøgende og dennes ægtefælle modtager en af de ovennævnte ydelser.

Kommunen skal hvert år sende et indberetningsskema til Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen, hvis den har besluttet at anvende kombineret udlejning. Skemaet sendes til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen hvert år senest den 1. september. Opgørelsesperioden gælder fra 1. juni til 31. maj. Indberetningsskemaet sendes til nedenstående mailadresse. 

 

I udsatte boligområder gælder særlige udlejningsregler.

Kontakt ifm. indberetning

Rapport/afrapportering

Indberetningsskema for kombineret udlejning

Indberetningsskema for kombineret udlejning

Lov

LBK nr 1203 af 03/08/2020

Bekendtgørelse af lov om almene boliger m.v.

Gældende fra

20/06/2020

Lov om almene boliger, herunder beboerdemokrati, anvisning, finansiering m.v.

Kommunal anvisning til almene familieboliger

Sidst opdateret 01/12/2020
Hvis kommunen beslutter det, har den anvisningsret til hver fjerde af de ledige almene familieboliger i kommunen. Kommunen skal bruge sin anvisningsret til at løse påtrængende boligsociale opgaver.

Kommunen kan i stedet indgå en frivillig aftale med boligorganisationen om at stille et antal ledige familieboliger til rådighed til løsning af påtrængende boligsociale opgaver. Dette tal kan være mere eller mindre end hver fjerde bolig.

Kommunen kan også beslutte at almene boligorganisationer skal stille indtil hver tredje ledige bolig til rådighed til genhusning for husstande, hvis bolig skal rømmes som følge af sanering, byfornyelse eller nedrivning.

Kommunens anvisningsret går forud for ventelisten.

Man kan derfor søge kommunen om hjælp til at få anvist en almen familiebolig. Kommunen anviser ikke efter venteliste men vurderer, om ens behov er så stort, at den vil anvise en bolig. Kommunen vurderer også selv, hvem af ansøgerne, der har det største og mest akutte behov.

Der gælder særlige regler for kommunal anvisning af ledige boliger i udsatte boligområder og områder med en høj andel af personer uden for arbejdsmarkedet.

 

I udsatte boligområder  gælder særlige regler for kommunal anvisning.