Kommunal anvisning

Sidst opdateret 10/10/2019
Hvis kommunen beslutter det, har den anvisningsret til 25 pct. af de ledige almene familieboliger i kommunen. Kommunen skal bruge sin anvisningsret til at løse påtrængende boligsociale opgaver.
Kommunens anvisningsret går forud for ventelisten. Kommunalbestyrelsen kan desuden indgå aftale med boligorganisationerne i kommunen om at udvide denne anvisningsret til flere af de ledige boliger.

Man kan derfor søge kommunen om hjælp til at få anvist en almen familiebolig. Kommunen anviser ikke efter venteliste men vurderer, om ens behov er så stort, at den vil anvise en bolig. Kommunen vurderer også selv, hvem af ansøgerne, der har det største og mest akutte behov.

Derudover er der andre muligheder, som kommunalbestyrelsen kan benytte for at styrke beboersammensætningen i de almene boligområder, fx kombineret udlejning og fleksible udlejningsregler.

Udsatte boligområder 

Udover de regler, der er omtalt ovenfor, gælder der særlige regler for udlejning af familieboliger i udsatte boligområder.