Ungdoms- og studieboliger

Sidst opdateret 07/10/2019
Når man som ung skal finde sin første bolig, eller som studerende skal finde en billig bolig, er der flere måder at gøre det på.

Almene ungdomsboliger

Sidst opdateret 07/10/2019
Ungdomsboliger findes både som værelser og lejligheder.
De fleste ungdomsboliger er opført med offentlig støtte - enten som almene ungdomsboliger eller som selvejende ungdomsboliginstitutioner. Der kan ikke for tiden etableres nye selvejende ungdomsboliginstitutioner.

De almene ungdomsboliger er typisk en del af et større alment byggeri, hvor der også er familieboliger mv.

Ungdomsboligerne udlejes efter en vurdering af ansøgerens boligbehov. Boligen skal udlejes til unge under uddannelse eller andre unge med et særligt boligsocialt behov. Det betyder, at man skal tage hensyn til fx økonomiske, uddannelsesmæssige og sociale forhold.
Rapport

Studieboliganalyse

Analysen beskriver de studerendes boligforhold siden 2010.

Startboliger

Sidst opdateret 07/10/2019
Startboliger er en boligform, der skal lette overgangen til voksenlivet for udsatte unge mellem 18 og 24 år.
Det særlige ved startboligerne er, at de er ungdomsboliger, hvor der er tilknyttet sociale viceværter. De sociale viceværter hjælper de unge med praktiske ting i hverdagen og med at fastholde uddannelse eller arbejde.

Det er den enkelte boligorganisation, der modtager og behandler ansøgninger fra unge, der gerne vil bo i en startbolig. Kommunen skal godkende udlejningen.

Etablering af startboliger


Startboligerne er forankret i almene boligorganisationer eller frivillige organisationer med et socialt sigte og er etableret enten som individuelle boliger i en større bebyggelse eller som små bofællesskaber. Boligerne har fået støtte fra de såkaldte satspuljemidler i årene 2012-2015. Støtten er givet i op til 15 år.

Hvor findes der startboliger?


En oversigt over reglerne om startboliger findes i Vejledning om startboliger for unge (se nedenfor).

I oversigten nedenfor kan du se, i hvilke kommuner der er oprettet startboliger med støtte fra ministeriet samt antallet af boliger. Du kan kontakte kommunen for at høre nærmere om startboligerne, herunder hvilke almene boligorganisationer som udlejer boligerne.

Tabel over antallet af startbolig i kommunerne
Kommune  Antal af startboliger
Billund
 10
Brønderslev  13
Furesø  18
Guldborgsund
 12
Haderslev   8
Hedensted
 16
Helsingør   6
Hillerød
 15
Holstebro  10
Horsens
 10
Ikast-Brande
  9
Langeland
  9
Lemvig
  8
Mariagerfjord
 10
Nyborg
 10
Næstved
 10
Randers
 21
Skanderborg
  8
Skive
 15
Slagelse
 20
Struer  8
Thisted
 10
Viborg
 15
Aabenraa  12
Aalborg
 6
Aarhus
 46

Nøgletal for ungdomsboliger

Sidst opdateret 07/10/2019

Tabel 1 viser antallet af studerende på videregående uddannelse, antal studiepladser, antal studieboliger samt dækningsgraden heraf fordelt på de 7 største universitetsbyer.

 

Det ses af tabel 1, at bestanden af studieboliger udgør knap 76.000 boliger, hvilket svarer til en samlet summarisk dækningsgrad for studieboliger i forhold til videregående uddannelsespladser på 29 pct. De 29 pct. svarer til, at der er 3,6 studiepladser på en ungdomsbolig.

 

Tabel 1. Antal videregående studiepladser og studerende bosat i de 7 største universitetsbyer, 2018/2019.

Tabel med nøgletal for ungdomsboliger
Studiepladser Studerende bosat Studerende bosat ift. studiepladser Studieboliger Dæknings-grad*
1.10.2018 1.10.2018 (pct.) 1.1.2019 (pct.)
København 71.300 69.300 97 12.900 18
Frederiksberg 18.400 9.200 50 2.000 11
Lyngby-Taarbæk 13.500 3.200 24 1.700 13
Roskilde 12.800 3.500 27 2.400 19
Odense 26.300 20.500 78 5.300 20
Aarhus 47.600 42.700 90 12.400 26
Aalborg 24.500 20.800 85 8.200 33
Øvrige kommuner 47.700 92.900 195 31.000 65
I alt 262.100 262.100 100 75.900 29

*antal boliger ift. studiepladser

 

 

Kilde: Opgørelsen er baseret på beregninger fra Uddannelses- og Forskningsministeriet på data fra Danmarks Statistik. Antallet af studerende ved videregående uddannelser er baseret på offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik (Statistikbanken). Antallet af studieboliger er baseret på data fra BBR, Landsbyggefonden og en samkørsel af BBR med CPR (øvrige studieboliger).


Henlæggelsesbeløb for selvejende ungdomsboliger

I selvejende ungdomsboliginstitutioner, som er opført med statsstøtte, skal der årligt henlægges beløb til vedligeholdelse og fornyelse. Henlæggelsesbeløbene reguleres med udviklingen i lønindeks for den private sektor. Der skal mindst henlægges følgende beløb (kr./m²):

 

Oversigt over henlæggelsesbeløb for selvejende ungdomsboliger
Studieår  Vedligeholdelse (konto 17)   Fornyelse (konto 18)
 2011/2012  32,71  57,20
 2012/2013  33,30  58,23
 2013/2014  33,72  58,97
 2014/2015  34,06  59,56
 2015/2016  34,54  60,39
 2016/2017  35,13  61,42
 2017/2018  35,66  62,34
 2018/2019  36,41  63,65
 2019/2020 37,14 64,92

 

Relevante henvisninger

Sidst opdateret 07/10/2019
Herunder finder du henvisninger, som kan være relevante for dig, der søger en ungdoms- eller studiebolig.

Ungdomsboliger

På hjemmesiden ungdomsboliger.dk findes en oversigt over ungdomsboliger over hele landet, og man kan også skrive sig på venteliste.

Almene boliger

Begrebet 'almene boliger' dækker over tre forskellige boligtyper: almene familieboliger, almene ungdomsboliger og almene ældreboliger. De første to kan være relevante for unge og/eller studerende.

BL - Danmarks Almene Boliger

BL - Danmarks Almene Boliger tilbyder en oversigt over alle almene boligorganisationer, og ved hjælp af dem kan man finde frem til alle de almene ungdomsboliger. Man kan også få et overblik over almene familie- og ungdomsboliger samt bestille og downloade en lang række pjecer vedrørende regler for udlejning, bytteregler, boligstøtte mv.

Indstillingsudvalg

Man kan desuden forhøre sig hos sit lokale indstillingsudvalg. I landets store uddannelsesbyer er der lokalt oprettet centrale indstillingsudvalg, der har til opgave at fordele de ledige ungdomsboliger i den pågældende uddannelsesby (fx Aalborg, Odense eller Sønderborg) og man kan henvende sig til disse udvalg for at blive skrevet op til en ungdomsbolig.

Startboliger til udsatte unge

Startboliger er ungdomsboliger til udsatte unge, hvor der er tilknyttet en særlig bostøtte i form af sociale viceværter. De sociale viceværter hjælper de unge med praktiske ting i hverdagen og med at fastholde uddannelse eller arbejde.

Kollegier

Studerende, som søger bolig i hovedstadsområdet, kan få hjælp hos Kollegiernes Kontor i København.
Portalen boliger.dk tilbyder en liste over samtlige kollegier i landet.

Bolig i København

Søger man bolig i Københavnsområdet, kan man finde hjælp hos Unges Boligservice på ubsbolig.dk.

Danmarkbolig.dk

Hos danmarkbolig.dk kan man finde ungdomsboliger over hele landet.

Centralindstillingsudvalget

Hos Centralindstillingsudvalget (CIU) kan man blive indstillet til kollegier og ungdomsboliger.

Kommunen

Man kan henvende sig til kommunen i den by, man skal bo i, for at få oplyst mulighederne for at få en ungdomsbolig. Nogle kommuner har lavet aftaler om såkaldte fleksible udlejningsregler. Det betyder, at nogle grupper af boligsøgende - fx unge tilflyttere under uddannelse - har fortrinsret til ledige boliger.

Private lejeboliger

En privat bolig lejer man af en privatperson, et selskab, en pensionskasse eller en kommune. De bliver som regel administreret af professionelle administratorer eller advokater, og der er ikke nogen central anvisning til private lejligheder eller værelser. Det kan betale sig at henvende sig direkte til administratorer af private udlejningsejendomme, bruge sit netværk, søge på dba.dk og lignende. Mange private udlejer fx et enkelt værelse i deres eget hjem.

Som lejer bør man kende sine rettigheder i forbindelse med, at man flytter ind, flytter ud, opsiger lejemålet eller bliver opsagt, bytter eller fremlejer sin bolig mv.

Klubværelser

Klubværelser er enkeltværelser, hvor man ikke kommer til at bo sammen med udlejeren. Klubværelser ligger som regel i tagetagen i en privat udlejningsejendom og er ofte ombyggede loftsrum. Lejerne af værelserne deler køkken, bad og toilet, og det kan minde om et bofællesskab. Man kan se efter annoncer i lokalaviser og spørge sig for i kommunen eller i studentervejledningen på sit studiested.

 

Ejerbolig

Hvis man køber en ejerlejlighed, skal man selv dække udgifter til vedligeholdelse og forbedringer i sin egen lejlighed. Desuden skal man sammen med de andre ejere betale for ejendommens vedligeholdelse og drift. Ejerlejlighedsforeningen har vedtægter, som bestemmer forholdet mellem de enkelte lejlighedsejere.

Som boligejer skal man betale ejerforeningsbidrag og forskellige ejendomsskatter. Når man køber ejerlejlighed, skal der desuden laves et skøde, der skal tinglyses, hvilket der skal betales tinglysningsafgift for.

Andelsbolig

Hvis man køber andelsbolig, køber man reelt en andel i andelsforeningens formue, og man får brugsret til en bestemt bolig i andelsforeningens ejendom. Man ejer altså ikke en del af ejendommen, men man er med i en forening, der som en juridisk enhed ejer ejendommen.

Som andelshaver skal man betale en månedlig afgift til at dække foreningens udgifter på ejendommen. Andelsboligforeningen har vedtægter, som bestemmer forholdet mellem de enkelte andelshavere og mellem foreningen og andelshaverne.

Der gælder særlige regler, når man skal købe eller sælge en andelsbolig.

Bofællesskab

Man kan godt leje en lejlighed og bo sammen med andre, uden at alle står på lejekontrakten som lejere. Det er dog kun dén eller de personer, der står på lejekontrakten, som har rettigheder og pligter over for udlejeren. Det betyder, at hvis den, der står på lejekontrakten, flytter fra lejligheden, skal de andre beboere også flytte.

Man skal derfor tage stilling til, om man ønsker at få sit navn skrevet på lejekontrakten, når man flytter ind. Hvis man glemmer det, har man ikke krav på at få sit navn på lejekontrakten senere.
Vejledning

Studieboliger i Danmark - Rammer regler og muligheder 2014

Antallet af studerende stiger i disse år. Søgningen og optaget på de videregående uddannelser er nu højere end nogensinde. Der blev i 2014 sendt positivt svar til over 64.000 ansøgere. Dermed var optaget rekordhøjt for femte år i træk.