Forsøg med modulsystemer

Sidst opdateret 07/10/2019
Ministeriet har udmeldt en pulje på 30 mio. kr. til forsøg med moduler integreret i den eksisterende bygningsmasse. Frist for ansøgning er 1. november 2016.
Formålet med puljen er at skabe nye smarte løsninger til, hvordan man kan arbejde konstruktivt med to af landets store udfordringer:

  1. behovet for billige lejeboliger og
  2. tomme og forfaldne bygninger, der specielt er en udfordring for vores land- og yderområder.

Det er kun kommuner, der kan søge om del af puljen, men ministeriet opfordrer by- og boligområdets aktører med gode og kreative idéer til at tage kontakt til relevante kommuner med henblik på at etablere konstruktive partnerskaber og samarbejder.

Evaluering forventes primo 2020.

30 millioner til billige lejeboliger

Det tidligere Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet afsatte i 2016 en pulje på 30 mio. kr. til forsøg med modulsystemer, der skal sikre moderne og fleksible lejeboliger i tomme bygninger.