Byggeriets aftalevilkår - AB-systemet

Sidst opdateret 06/11/2019
Bygge- og anlægsbranchen benytter frivillige standardvilkår ved indgåelse af kontrakter om udførelse af bygge- og anlægsarbejder og rådgivning i tilslutning hertil. Disse standardvilkår kaldes "Almindelige betingelser", i daglig tale kaldet AB.

Om AB-systemet

Sidst opdateret 06/11/2019
Tidligere klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen nedsatte i marts 2015 et udvalg, der skulle revidere byggeriets aftalevilkår (AB-systemet).
Udvalget afgav den 21. juni 2018 en betænkning med de nye aftalevilkår (AB 18, ABR 18 m.fl.), som udvalget anbefaler anvendt fra den 1. januar 2019.

AB-udvalget påbegyndte sit revisionsarbejde den 6. maj 2015. Grundlaget for udvalgets arbejde var kommissorium af 22. september 2014 og byggepolitisk strategi af november 2014 samt tillægskommissorium af 17. august 2018. Arbejdet omfattede revision af de tre standardvilkår, ABR 89, AB 92 og ABT 93, som AB-systemet har bestået af gennem de sidste 25 år.

Udvalgets formand, Lone Fønss Schrøder, overleverede den 21. juni 2018 udvalgets betænkning med forslag til nye standardvilkår til transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen offentliggjorde den 28. november 2018 en vejledende udtalelse om AB 18’s forhold til konkurrencelovgivningen. Udvalget har i redegørelse af 20. december 2018 forholdt sig til udtalelsen og overvejet, om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledende udtalelse giver anledning til justeringer i AB-systemets bestemmelser.

AB-udvalget anbefaler de nye standardvilkår anvendt fra den 1. januar 2019.


Betænkning og aftaletekster


Betænkning nr. 1570 af 21. juni 2018 kan hentes nedenfor. Betænkningen kan også købes i en trykt udgave hos Rosendahls boghandel.
Notat

Betænkning nr. 1570 af 21. juni 2018

Udvalgets betænkning med aftaletekster og tilhørende bemærkninger mv. blev enstemmigt vedtaget
af udvalget på udvalgets sidste møde den 5. juni 2018.

I betænkningens kapitel A og B kan du læse om udvalgets arbejde, herunder sammensætningen af udvalget og den afholdte høring og høringskonference. Du kan læse høringsudkast til AB 18 og ABR 18 på Høringsportalen. Du kan se oplæg fra høringskonferencen og downloade præsentationerne nedenfor.


AB 18-systemet består af nedenstående aftaletekster, der kan hentes på Retsinformation.

AB 18 (”Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed”)

AB 18 kan anvendes ved aftaler mellem en bygherre og dennes entreprenør om udførelse af bygge- og anlægsarbejder, eller en entreprenør og dennes underentreprenører. AB 18 erstatter AB 92. ABR 18 (”Almindelige bestemmelser for teknisk rådgivning og bistand”).

ABR 18

kan anvendes ved aftaler mellem en bygherre og dennes rådgivere – typisk en arkitekt eller ingeniør - eller en entreprenør og dennes rådgivere. ABR 18 erstatter ABR 89.

ABT 18 (”Almindelige betingelser for totalentreprise”)

ABT 18 kan anvendes ved aftaler mellem en bygherre og dennes entreprenør om projektering og udførelse af en totalentreprise. ABT 18 erstatter ABT 93.

APP Projektudvikling

APP Projektudvikling er tillægsbetingelser til AB 18 og ABT 18. APP Projektudvikling kan anvendes, hvor entreprenøren har til opgave at medvirke ved udvikling af projektet ved tidlig inddragelse af dennes kompetencer i forbindelse med rådgiverens projektering.

APP Projektoptimering

APP Projektoptimering er tillægsbetingelser til AB 18 og ABR 18. APP Projektoptimering kan anvendes, hvor entreprenøren har til opgave at gennemgå det udbudte projekt og komme med forslag til optimering med hensyn til tid, pris og kvalitet.

APP Driftskrav

APP Driftskrav er tillægsbetingelser til AB 18 og ABT 18. APP Driftskrav kan anvendes, hvor der stilles krav til arbejdets driftsmæssige ydeevne, som først kan konstateres opfyldt under en driftsperiode efter afleveringen.

APP Incitamenter

APP Incitamenter er tilvalgsbestemmelser til AB 18, ABT 18 og ABR 18. APP Incitamenter kan anvendes, hvis der ønskes aftalt bonus under særlige betingelser.

AB Forenklet

AB Forenklet er en forenklet udgave af AB 18, der er tænkt anvendt på et bygge- og anlægsarbejde, som er relativt lille i henseende til omfang, tid og økonomi eller er relativt enkel i henseende til arbejdets karakter eller organisering.

ABR Forenklet

ABR Forenklet er en forenklet udgave af ABR 18, der er tænkt anvendt på en rådgivningsopgave med teknisk rådgivning uden projektering eller projektering i mindre omfang.

Alle aftaletekster blev offentliggjort i Retsinformation den 10. august 2018. I december 2018 blev der konstateret redaktionelle fejl i ABR 18, ABT 18, APP Projektudvikling, APP Projektoptimering, APP Incitamenter, AB Forenklet og ABR Forenklet. Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen har med AB-udvalgets tiltrædelse rettet fejlene i aftaleteksterne i Retsinformation. Fejlrettelserne kan ses nedenfor.
Aftale

AB-Forbruger

Almindelige betingelser for aftaler om byggearbejder for forbrugere.

Kontrakt

Standardkontrakt for byggeopgaver - for forbrugere

Denne standardkontrakt bygger på ”Almindelige betingelser for aftaler om byggearbejder for forbrugere”, også kaldet ”AB-Forbruger”. Hvis afvigelser ikke er udtrykkeligt aftalt mellem parterne, gælder betingelserne i AB-Forbruger.
Kontrakt

Tillægsaftale vedrørende ændringer i arbejdet - for forbrugere

Tillægsaftalen anvendes i tilknytning til ”Standardkontrakt for byggeopgaver for forbrugere.
Notat

AB 18-systemet - fejlrettelser

AB 18-systemet - fejlrettelser - Byggeriets aftalevilkår (AB-systemet)

Kommissorium

Kommissorium af 22. september 2014

Kommissoriet beskriver bl.a. baggrunden og formålet med revisionen af AB-systemet

Kommissorium

Tillægskommissorium af 17. august 2014

Tillæg til kommissorium for revision af AB-systemet af 22. september 2014

Standardgarantitekster

Sidst opdateret 06/11/2019
Standardgarantiteksterne for AB 18, ABT 18 og AB Forenklet kan anvendes ved indgåelse af entrepriseaftaler, hvor entreprenøren og bygherren skal stille sikkerhed for opfyldelsen af deres respektive forpligtelser.
Der er for AB 18, ABT 18 og AB Forenklet udarbejdet standardgarantitekster for entreprenørgaranti, bygherregaranti og garanti ved forudbetaling af leverancer.

Standardgarantiteksterne er udarbejdet af AB-udvalget i samarbejde med Finans Danmark, Forsikring & Pension og Danske Advokater og er udgivet af Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen, som er sekretariat for AB-udvalget.

Standardgarantiteksterne kan hentes herunder. 

Standardgarantiteksterne

Du finder standardgarantiteksterne for AB 18, ABT 18 og AB forenklet i styrelsens publikationsdatabase.

Konference om revideret AB og ABR

Sidst opdateret 06/11/2019
AB-udvalget inviterede i samarbejde med Det Danske Selskab for Byggeret til høringskonference om udvalgets udkast til revideret AB og ABR (standardaftalevilkår for bygge- og anlægsarbejder og teknisk rådgivning) onsdag d. 21. februar 2018.

Fredag den 2. februar 2018 sendte AB-udvalget et revideret AB og ABR i høring med høringsfrist mandag den 12. marts 2018. Som led i høringsprocessen inviterede udvalget i samarbejde med Danske Selskab for Byggeret til høringskonference for alle, der beskæftiger sig med AB-systemet, herunder bygherrer, entreprenører, rådgivere, myndigheder og advokater med henblik på at få ændringerne belyst ud fra både en praktisk og juridisk vinkel. 

Invitation, program og præsentationer fra AB-høringskonferencen kan hentes nederst på siden.


Se eller gense AB-høringskonferencen herunder.

Præsentation af høringsmateriale

I videoen nedenfor ses velkomst ved formand for AB-udvalget Lone Fønss Schrøder /  Præsentation af ændringerne i AB-systemet ved medlem af AB-udvalget og fhv. Højesteretsdommer Niels Grubbe / Spørgsmål Afrunding ved Lone Fønss Schrøder

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

Oplæg om udvalgte emner ved Det Danske Selskab for Byggeret

I videoen nedenfor ses præsentation af modul I: projektering og grænseflader Professor, dr. jur. Ole Hansen, Københavns Universitet Advokat og partner Niklas Korsgaard Christensen, Plesner Seniorprojektleder Niels Christian Toppenberg, COWI A/S

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

I videoen nedenfor ses en præsentation af modul II: Tid, kvalitet og økonomi Advokat og partner Liv Helth Lauersen, SIRIUS Advokater Professor, dr. jur. Torsten Iversen, Århus Universitet Sektionsdirektør Hans Blinkilde, NCC Construction Denmark A/S

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

I videoen nedenfor ses en præsentation af modul III: Tvisteløsning Advokat og partner Anders Vestergaard Buch, Molt Wengel Juridisk direktør Tove Dyre Palnum, MT Højgaard A/S Byggechef Rasmus Brandt Lassen, Byggeri København

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

Konferencemateriale

Invitationen og programmet for AB-høringskonferencen

Invitation og program til høringskonference om revideret AB og ABR onsdag d. 21. februar 2018

Konferencemateriale

Alle præsentationer i én samlet pdf

Oplæg fra høringskonference om revideret AB og ABR onsdag d. 21. februar 2018.