Om sikre og sunde bygninger

Sidst opdateret 04/09/2019
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fastsætter regler og gennemfører initiativer, som kan skabe sikre og sunde bygninger.

Generelt om sikre og sunde bygninger

Sidst opdateret 14/11/2019
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fastsætter regler og gennemfører initiativer, som kan skabe sikre og sunde bygninger.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen arbejder med en række områder i forhold til sikre og sunde bygninger, herunder bygningskonstruktioner, brandsikkerhed, indeklima, jordkanaler og klimatilpasning.

I bygningsreglementet fastsættes reglerne for byggeriet og gennem en løbende udvikling af kravene til sikkerhed og sundhed, er det Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens opgave at give byggeriets parter, borgere, kommuner m.fl. de bedste rammer for at opføre og indrette byggeri, som har et forsvarligt sikkerhedsniveau og et godt indeklima.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har samtidig ansvaret for at udvikle og gennemføre en række initiativer på området, bl.a. radonhandlingsplan. Derudover udarbejder Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen løbende vejledninger, informationsmateriale og andre værktøjer.

Brandsikkerhed

Sidst opdateret 11/11/2019
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen arbejder løbende på at vedligeholde krav samt udarbejde vejledninger, således at der fastholdes et forsvarligt brandsikkerhedsniveau i byggeriet.

Brandkravene til byggeri fremgår af bygningsreglementets kapitel 5. Kravene er hovedsageligt beskrevet som funktionsbaserede krav, der beskriver det sikkerhedsniveau, som skal være til stede i det færdige byggeri.

 

Til at understøtte bygningsreglementets brandkrav har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udgivet ’Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri’ og ’Information om brandteknisk dimensionering’.

 

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri


Eksempelsamlingen giver en række eksempler på, hvordan bygninger kan opføres, så sikkerhedsniveauet, som beskrevet i bygningsreglementet, er opfyldt. Eksempelsamlingen omfatter traditionelt udformet byggeri og er baseret på den byggeskik, der har været kendt gennem mange år, og hvor der anvendes traditionelle materialer. Eksempelsamlingen tjener ikke som en udtømmende liste, og det er således muligt at opfylde brandkravene på andre måder, hvis det kan dokumenteres, at sikkerhedsniveauet i bygningsreglementet er opfyldt.

 

Information om brandteknisk dimensionering


’Information om brandteknisk dimensionering’ kan anvendes i forbindelse med vurdering af brandsikkerheden i komplekse bygninger og i bygninger, hvor særligt mange mennesker er samlet. Vejledningen indeholder en række eksempler på beregningsmetoder og parametre til brug ved brandteknisk dimensionering, der udføres på grundlag af en beregning.

 

Pjece om brandsikring inkl. tjekliste

Hvis du ejer eller driver et overnatningssted, har du pligt til at sikre, at bygningen er sikker for personale og gæster, hvis der skulle opstå en brand. Det gælder f.eks., hvis du ejer eller driver et hotel, en kro, højskole, efterskole, spejderhytte og lignende. Læs mere i pjecen 'Har du styr på brandsikringen i din bygning?', som findes nedenfor.

Eksempelsamling

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri

Denne eksempelsamling indeholder en række eksempler på, hvordan bestemmelserne i bygningsreglementet 2015, kapitel 5, brandforhold f.eks. kan opfyldes.

Vejledning

Information om brandteknisk dimensionering

Denne information indeholder en række eksempler på beregningsmetoder og procedurer samt forslag til parametre til brug ved en brandteknisk dimensionering, der udføres på grundlag af en beregning.

Vejledning

Har du styr på brandsikringen i din bygning?

Hvis du ejer eller driver et overnatningssted, har du pligt til at sikre, at bygningen er sikker for personale og gæster, hvis der skulle opstå en brand. Denne vejledning beskriver, hvordan du får styr på brandsikringen.

Bygningskonstruktioner

Sidst opdateret 07/11/2019
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fastsætter og udvikler regler for bygningskonstruktioner samt udarbejder løbende vejledninger i forhold til relevante emner, som vedrører konstruktioner.

Bestemmelserne for bygningskonstruktioner fremgår af bygningsreglementet 2018, kapitel 15. De danske konstruktionsbestemmelser er baseret på Eurocodes, som er de europæiske normer for dimensionering og opførelse af bygningsværker. Læs mere på hjemmesiden Eurocodes.dk.

I forhold til de enkelte Eurocodes er der på en række områder mulighed for at anvende nationalt fastsatte værdier, som er anført i de nationale annekser, og som vedrører særlige danske forhold.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udarbejder i samarbejde med Dansk Standard de nationale annekser for bygningskonstruktioner. Gældende danske annekser kan findes på Dansk Standards hjemmeside.

Derudover indeholder Bygningsreglementets vejledning om konstruktioner yderligere vejledning om hvordan bærende konstruktioner bl.a. skal projekteres, udføres og vedligeholdes.


Dokumentation af bærende konstruktioner

Der skal udarbejdes dokumentation for bærende konstruktioner ved nye konstruktioner under og efter udførelse, ved eksisterende konstruktioner under og efter ombygning, ved midlertidige konstruktioner for udførelsen og ved transportable konstruktioner.

Dokumentation skal udarbejdes efter bygningsreglementet 2018, kapitel 28, hvor der bl.a. henvises til SBi anvisning 223, Dokumentation af bærende konstruktioner og SBi anvisning 271, Dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner.


Certificering af statikere

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har udstedt en bekendtgørelse om certificeringsordning for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet (certificeringsbekendtgørelsen), der trådte i kraft den 1. januar 2018.

Certificeringsbekendtgørelsen omfatter bl.a. dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner. Det er således muligt for visse konstruktioner, hvor en certificeret statiker har været tilknyttet, at blive undtaget for teknisk byggesagsbehandling. De administrative bestemmelser i bygningsreglementet 2018 kapitel 1 fastsætter krav til bl.a. anvendelse af certificerede statikere, mens kapitel 32 og kapitel 33 fastsætter krav til certificerede statikers virke.

Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen har udarbejdet en vejledning om certificering af statikere og brandrådgivere.

Bekendtgørelse

BEK nr. 776 af 02/06/2020

Bekendtgørelse om certificeringsordninger for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet

Gældende fra

01/07/2020

Bekendtgørelsen indeholder regler for certificerede statikere og brandrådgivere, der er påkrævet for at blive certificeret rådgiver. Bekendtgørelsen regulerer også akkrediteringsorganet samt de certificeringsorganer der certificerer og fører kontrol.

Bekendtgørelse

BEK nr 1399 af 12/12/2019

Bekendtgørelse om bygningsreglement 2018

Gældende fra

01/01/2020

Bygningsreglementet gælder for al bebyggelse, medmindre andet følger af §§ 4-6. Det finder anvendelse ved opførelse af ny bebyggelse, tilbygning, ombygning, nedrivning, vedligeholdelse samt ved ændringer i benyttelse af bebyggelse.

Legionella

Sidst opdateret 07/11/2019
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen giver i en ny pjece en række tips til, hvordan du kan nedbringe risikoen for smitte med legionella.

Legionella er en bakterie, der kan forårsage den alvorlige lungebetændelse kendt som Legionærsygdom samt den influenza-lignende sygdom Pontiac-feber.

 

Generelt svinger antallet af sygdomstilfælde fra år til år, men i de senere år er der observeret en stigning i antallet af anmeldte tilfælde af legionærsygdom. I 2016 blev der anmeldt 170 tilfælde, mens der i 2017 blev anmeldt 278 tilfælde.

 

Legionærsygdom kan være dødelig for især personer med et svækket immunforsvar, hvorimod Pontiac-feber ikke er livstruende.

 

Det er ikke entydigt fastslået, hvad denne stigning skyldes. Men en aktiv indsats for at sikre de rigtige forhold i vandinstallationer kan reducere risikoen for forekomsten af legionella-bakterien betydeligt.

 

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har udgivet en pjece som informerer om, hvad du selv kan gøre for at mindske risikoen for smitte med legionella. Pjecen giver enkle og praktiske råd om, hvordan du mindsker risikoen for vækst af legionella-bakterier i bl.a. brusebade, vandrør og varmtvandsbeholdere.

Vejledning

Legionella pjece

Vejledning omkring risikoforhold og forebyggelse af legionella.

PCB

Sidst opdateret 07/11/2019
PCB er en svært nedbrydelig miljøgift, der bl.a. har været anvendt i byggematerialer som f.eks. fugemasse i perioden 1950-1977. På PCB guiden kan bygningsejerne læse mere om PCB, herunder hvordan man måler PCB i indeluften og sænker niveauet.

Når PCB-holdigt materiale spredes i naturen, bl.a. gennem affald, ophobes det i fødekæden. Derved kan mennesker gennem kosten indtage stoffet. PCB i byggematerialer kan afdampe til indeluften, som ved indånding herved bidrager til det samlede PCB-indtag hos mennesker.

 

PCB-eksponering formodes ikke at forårsage akut sygelighed, men langvarig udsættelse over en årrække kan medføre en række sundhedsskadelige effekter og kan bl.a. være hormonforstyrrende og potentielt kræftfremkaldende.

 

PCB i byggematerialer

Anvendelsen af PCB i byggematerialer har været forbudt siden 1977. Al anvendelse af PCB blev forbudt i 1986.

 

Udbredelsen af PCB i danske bygninger kendes ikke i dag, men det vurderes, at der stadig er PCB i en vis andel af især de større bygninger, der er opført eller renoveret i den periode, hvor PCB var lovligt at anvende. PCB-bidraget til indeluften formodes fortrinsvis at komme fra indvendige fuger.

 

I det større elementbyggeri fra 1950-1977 er der fundet PCB i specielt fugemasse omkring vinduer, i visse slidstærke gulve, i fugemassen mellem betonelementer samt i termoruder. I enfamiliehuse og rækkehuse fra perioden vurderes der i mindre grad at være PCB og vil da typisk kunne findes i termoruder og fugerne omkring dem. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vurderer samtidig, at kun en lille andel af alle danske bygninger, der er opført eller renoveret 1950-1977, har så meget PCB i indeluften, at det overskrider Sundhedsstyrelsens laveste aktionsværdi.

 

Handlingsplan om PCB

I maj 2011 offentliggjordes en handlingsplan for håndtering af PCB i bygninger. Handlingsplanen indeholder en række initiativer der skal tilvejebringe mere viden om udbredelsen af PCB, sundhedseffekterne og hvordan man mest effektivt kan nedbringe PCB niveauet i indeklimaet.

Hvis du vil vide mere om PCB kan du gå ind på pcbguiden.dk, hvor du bl.a. kan læse Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens anbefalinger til, hvordan man kan nedbringe PCB-niveauet i indeluften.

 

Kortlægning af PCB

Kortlægningen af PCB i den danske bygningsmasse er et af 19 initiativer i ”Handlingsplan for håndtering af PCB i bygninger” og er en repræsentativ, stikprøvebaseret kortlægning af udbredelsen af PCB i bygningstyper, byggematerialer og indeluften i danske bygninger.

Første del af kortlægningen, der omhandlede udbredelsen af PCB i byggematerialer og PCB i skoler, blev offentliggjort i juni 2013.

Anden og sidste del af kortlægningens resultater omhandler PCB i indeluft og er færdiggjort i december 2013. Den samlede kortlægning foreligger hermed.

Kortlægningen konkluderer, at PCB har været anvendt i en stor andel af bygninger, der er opført i PCB-perioden (1950-1977).

I langt de fleste af bygningerne medfører tilstedeværelsen af PCB i bygningen ikke, at Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier for PCB i indeluften overskrides.

Du kan læse den samlede kortlægningsrapport ved at klikke på linket i menuen til højre. Et kort faktaark med sammenfattende resultater findes nedenfor.

Vejledning

Faktaark om PCB og den nye handlingsplan

Denne vejledning indeholder fakta og den nye handlingsplan vedr. PCB.

Rapport

Kortlægning af PCB i materialer og indeluft

Denne rapport indeholder de samlede resultater af projektet "Kortlægning af PCB i materialer og indeluft".

Notat

PCB i skoler

Der ønskes med notatet en mere dybdegående vurdering af de foreliggende resultater vedrørende skoler.

Notat

Status for kommunernes håndtering af PCB i deres folkeskoler

Oversigt over status for kommunernes håndtering af PCB i deres folkeskoler, august 2013.

Rapport

Velfungerende løsninger til ventilationssystemer i skoleklasser

Formålet med rapporten er at få klarlagt hvilke ventilationssystemer der bedst kan integreres i eksisterende klasselokaler samt hvilke ventilationssystemer der giver den nødvendige luftkvalitet.

Vejledning

Vejledning til velfungerende løsninger til ventilationssystemer i skoleklasser

Denne ventilationsvejledning udgør den forkortede udgave af rapporten "Velfungerende løsninger til ventilationssystemer i skoleklasser".

Radon

Sidst opdateret 22/11/2019
Radon er en naturligt forekommende radioaktiv gasart, der kan trænge ind i bygningerne fra undergrunden. Der har været krav om radonsikring siden 1998 og der er konkrete anbefalinger til det eksisterende byggeri.

Der er noget i luften... det er radon!

Få en introduktion til radon på 2 min.

Det er den professionelle bygherre, der skal sørge for, at kravene til radonsikring er overholdt ved opførelsen. Det er dog altid ejeren, der overfor kommunen er ansvarlig for, at huset er lovligt.

Som bygningsejer er man forpligtet til at vedligeholde bygningen, så den ikke frembyder fare eller er sundhedsskadelig for brugerne af ejendommen. En lovpligtig radonsikring skal således også vedligeholdes.

En radonsikring i eksisterende byggeri kan udføres på forskellig måde, f.eks. tæthed i konstruktionen og/eller ventilation og luftskifte. Hvis membranen i bygningen forgår i bygningens levetid, har bygningsejeren pligt til at udskifte membranen eller på anden måde sikre, eksempelvis i form af øget ventilation, at radonniveauet ikke overstiger det på opførelsestidspunktet fastsatte maksimale niveau.


Anbefalinger til radonniveauet i eksisterende byggeri

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen anbefaler, at bygningsejerne nedbringer radonniveauet i eksisterende byggeri, hvis det overskrider 100 Bq/m3.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen anbefaler at, der i eksisterende bygninger iværksættes enkle og billige forbedringer, når radonindholdet er mellem 100 og 200 Bq/m3, og at der iværksættes mere effektive forbedringer, når radonindholdet overstiger 200 Bq/m3.

På Radonguiden kan man læse mere om hvilke forbedringer der kan foretages.


Regler for byggeri

Bygningsreglementet stiller krav om, at alt nybyggeri skal radonsikres, så der sikres et radonniveau under 100 Bq/m3 i nybyggeri.

Det er bygherren, der har ansvaret for, at reglerne i bygningsreglementet overholdes. Hvis man køber et nybygget hus og efterfølgende måler et radonniveau over 100 Bq/m3, har bygherren således ikke opfyldt bygningsreglementets krav om radonsikker konstruktion.


Mere information – konkrete anvisninger

Der er udarbejdet konkrete SBi anvisninger på, hvordan korrekt radonsikring udføres i nybyggeriet og metoder til måling samt udarbejdet konkrete anvisninger til radonsikring af eksisterende byggeri.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har i samarbejdet med Statens Institut for Strålebeskyttelse, Kræftens Bekæmpelse og med støtte fra Realdania udviklet hjemmesiden Radonguiden, hvor bygningsejerne kan læse om risikoen for radon, hvordan man måler radon og læse konkrete anvisninger til, hvordan man i det eksisterende byggeri kan sænke radonniveauet.

Radonhandlingsplan

Sidst opdateret 07/11/2019
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har i samarbejde med Sundhedsstyrelsen udarbejdet en radonhandlingsplan, som der afsættes 2,4 mio. kr. til implementering af initiativer i 2018-2019.

Den danske indsats for reduktion af radonudsættelsen hviler på mere end 30 års samarbejde mellem offentlige myndigheder med bidrag fra private aktører, og omfatter tiltag med effekt på områder, som over tid kan forventes at bidrage til en samlet reduktion af radonudsættelsen i Danmark.


Radon er en radioaktiv gas, der findes i jorden, som hverken kan ses eller lugtes. Radon kan trænge ind i en bygning gennem utætheder i terrændækket og bygningens fundament og har betydning for bygningens indeklima.


Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har på vegne af transport-, bygnings- og boligministeren udarbejdet en radonhandlingsplan, der skal styrke den langsigtede indsats mod radon.


Sammen med Realdania, Grundejernes Investeringsfond (GI) og Landsbyggefonden (LBF) har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen indgået en partnerskabsaftale om finansiering og implementering af en lang række af handlingsplanens andre initiativer, der skal integrere viden om radon og erfaring på området på tværs af samfundets sektorer.


Følg med på denne side for status på handlingsplanens initiativer.

Notat

Radonhandlingsplan

Den danske radonhandlingsplan bekskriver hvordan gennemførte tiltag med tillæg af nye initiativer skal bidrage til fortsat at fremme opnåelsen af det langsigtede mål om stadig reduktion af radonudsættelsen i Danmark.

Handlingsplanens inivtiativer

Der udarbejdes en SBi-anvisning om måling og bestemmelse af radonniveauer med henblik på at opnå en ensartet tilgang til måling og beregning af radonniveauer i indeklimaet. Der vil i anvisningen blive udarbejdet vejledning til måling i forskellige bygningstyper afhængig af brugssituationen, og det vil i den forbindelse blive anvist, hvorledes digitale målere kan anvendes.


Anvisningen var klar primo 2018 og kan læses her.

På baggrund af initiativ 1 undersøges muligheden for på længere sigt også at opnå en ensrettet tilgang til måling og beregning af radonindholdet i indeluften på europæisk niveau, i det omfang det er muligt, i forhold til variation i byggetradition og anvendelse af boliger og bygninger.


Initiativet er afsluttet i 2018.
I regi af SBi-anvisningen om måling og bestemmelse af radonindholdet, udarbejdes retningslinjer til målefirmaerne for afrapportering af måleresultater til bygningsejere med henblik på i højere grad at opnå ensartede tilbagemeldinger.

Der vil også blive henvist til radonguiden.dk, hvor al relevant information om radon samles, herunder spørgsmål vedr. risici for den enkelte, mulige løsningsmodeller m.m.

Retningslinjerne forventes klar i 2019.

Realdanias data vurderes med henblik på at opnå mere og opdateret viden om, hvorvidt byggelovens bestemmelser fra 2010 om radonsikkert nybyggeri bliver fulgt og har effekt.

Vurderingen afsluttes i 2019.

For det tilfælde, at der i Realdanias datasæt er indikationer på, at byggelovens bestemmelser om radonsikkert nybyggeri siden 2010 ikke bliver fulgt, undersøges det nærmere, hvilke forhold der har gjort sig gældende. Det undersøges, om byggeriet er forsøgt radonsikret, og i givet fald hvorfor den anvendte radonsikring ikke har været tilstrækkelig.


Formålet er at identificere årsagen til, at byggelovens bestemmelser evt. ikke er blevet fulgt, for bedre at kunne tilrettelægge den fremadrettede indsats. Der vil i arbejdet blive taget udgangspunkt i Realdanias data og tidligere undersøgelser.

Initiativet gennemføres i 2019.

Der indledes et samarbejde med relevante parter, herunder Realdania og radonfrithjem.dk om at integrere viden og resultater på radonguiden.dk.


Formålet er at skabe én indgang til information og vejledning og for at styrke indsatsen om radon. Ny viden og resultater af de øvrige initiativer implementeres løbende på radonguiden.dk.


Radonguiden.dk blev relanceret i 2018.

Der udvikles målrettede, lettilgængelige og overskuelige informations- og vejledningspakker til relevante målgrupper, herunder husejere og øvrige bygningsejere, som f.eks. kommuner og større virksomheder, samt til håndværkere, målefirmaer m.m.

 

Som et led i vejledningspakkerne informeres om bl.a. måling af radon, herunder hvorfor, hvordan og hvem det kan være relevant for. Samtidig informeres om måleresultatets betydning sammenholdt med krav eller referenceniveau, og hvordan det kan indgå i en eventuel beslutning om at nedbringe radonudsættelse.

 

I forhold til håndværkere, rådgivere m.m. informeres om gældende regler, byggetekniske løsninger, vejledning til bygningsejeren m.m. Materialet suppleres af relevante cases tilrettet de forskellige målgrupper.

 

Informations- og vejledningsmaterialet forventes at være klar i løbet af 2019.

Der udarbejdes et katalog over eksisterende løsninger til støtte for husejere og andre bygningsejere, som har fået målt radon, og har besluttet at gennemføre tiltag for at sænke radonindholdet i deres bygning.

Løsningskataloget er udarbejdet i 2018 og findes på radonguiden.dk.

Der etableres et koncept for en tilbagevendende markering af, at radon målesæsonen påbegyndes. Den europæiske radondag, den 7. november, vil danne udgangspunkt for indsatsen. Mulige informationskanaler til de relevante målgrupper overvejes, herunder OBS-kampagner, borger.dk, lokale medier, nyhedsbrev gennem radonguiden.dk, sparenergi.dk og danske byggemarkeder.

 

De involverede myndigheder og øvrige parter koordinerer deres oplysning på radonguiden.dk og gennem nyheder. Initiativet vil henvende sig til såvel husejere, øvrige bygningsejere, herunder kommuner, almene boligselskaber som håndværkere, rådgivere m.fl.

 

Konceptet udvikles og gennemføres i 2018-2019.

Det foreliggende grundlag for vurdering af radonudsættelse på arbejdspladser vil blive opdateret med henblik på at identificere specifikke typer af arbejdspladser, hvor radonudsættelse kan overstige det nationale referenceniveau. Specifikt vil følgende typer af arbejdspladser blive vurderet:

  • Arbejdspladser, hvor specifikke erhverv kan forbindes med særlige bygningstyper og forventes at afstedkomme radonudsættelser over det nationale referenceniveau.
  • Arbejdspladser som ikke er lokaliserede i bygninger, og hvor radonudsættelsen er bestemt af opholdstider og øvrige tiltag med henblik på at sikre overholdelse af øvrige arbejdsmiljømæssige krav.
  • For bygninger med offentlig adgang udføres vurderinger af risici for radonudsættelse højere end det nationale referenceniveau på grundlag af offentlig tilgængelighed, udførsel og rammer for indeklima.

 

Initiativ 10 varetages af Sundhedsstyrelsen (SIS).

Klimatilpasning

Sidst opdateret 07/11/2019
Forandringer i klimaet kan have betydning for byggeriet – både nybyggeri og det eksisterende byggeri.

I løbet af de næste årtier vil der gradvist komme mere regn, mere vind, højere vandstand og mere ekstremt vejr, hvilket kan have betydning for byggeriet.


Der findes yderligere vejledning om klimatilpasning til borgere, kommuner og private virksomheder på klimatilpasning.dk.

Nybyggeri

Kravene i bygningsreglementet sikrer tilfredsstillende forhold i bygninger vedrørende sundhed, tilgængelighed, kvalitet, energi og sikkerhed. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen foretager løbende vurderinger af behovet for at ændre bygningsreglementets krav også i forhold til klimaforandringer. Gennem løbende revision af bygningsreglementets bestemmelser bliver der taget hånd om de udfordringer, som klimaforandringerne og et vådere, varmere og mere ekstremt vejr kan stille nybyggeriet overfor. Hermed fremtidssikres kravene til nybyggeriet, så bygningerne kan holde til fremtidens vejr.

 

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har også udgivet en vejledning, der skal bidrage til at nedbringe risikoen for skader fra stormflod og vandstigninger på byggeri i kystnære områder. Vejledningen giver et overblik over relevante krav i bygningsreglementet 2018 samt byggetekniske anvisninger og erfaringer.

 

Eksisterende byggeri

For de eksisterende bygninger kan løbende vedligeholdelse og driftsmæssige tiltag, såsom håndtering af regnvand, fjernelse af sne og sjap langs husmure og på taget, i mange tilfælde betyde, at bygningsejere er godt hjulpet.

Krav til indeklima

Sidst opdateret 21/11/2019
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fastsætter med bygningsreglementet mindstekrav til indeklimaet i nybyggeri. Kravene omhandler hvordan bygningen skal opføres, så der sikres gode rammer for at der kan opnås et godt indeklima.

Danskerne opholder sig indendørs i 90 pct. af døgnet. Indeklimaet i vores boliger, daginstitutioner, på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner har stor indflydelse på bl.a. vores velbefindende, produktivitet og sundhed. 

 

Et dårligt indeklima kan skyldes fugt, støj, rygning, forkert brug af kemikalier eller afdampning af kemikalier fra møbler, byggematerialer og elektroniske apparater. Hvis der er et dårligt luftskifte og dårlig ventilation, kan disse forhold forværre indeklimaet. Er der et dårligt indeklima, kan brugerne af bygningen opleve hovedpine, træthed, koncentrationsbesvær, irritation af luftveje m.v.

Krav til indeklima

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fastsætter med bygningsreglementet mindstekrav til indeklimaet i nybyggeri. Kravene omhandler hvordan bygningen skal opføres, så der sikres gode rammer for at der kan opnås et godt indeklima.

 

Kravene gælder ved nybyggeri samt ved væsentlige ombygninger eller anvendelsesændringer. Der er samtidig – på visse områder - anbefalinger til indeklimaet for eksisterende byggeri.

Mere information

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen informerer derudover bygningsejerne og professionelle om indeklima i bygninger, herunder om bl.a. radon, PCB og skimmelsvamp. Læs mere på undersiderne om hhv. nybyggeri og eksisterende byggeri samt om de særlige temaer radon og PCB. Der er derudover bl.a. udarbejdet vejledninger om skimmelsvamp og støj.

 

Andre myndigheder har også ansvar på områder, der vedrører et sundt indeklima. Miljøstyrelsen har ansvar for forbrugerprodukter og håndtering af byggeaffald, Arbejdstilsynet har ansvar for arbejdsmiljøet, og Sundhedsstyrelsen vejleder om sundhed.

Notat

Radonhandlingsplan

Den danske radonhandlingsplan bekskriver hvordan gennemførte tiltag med tillæg af nye initiativer skal bidrage til fortsat at fremme opnåelsen af det langsigtede mål om stadig reduktion af radonudsættelsen i Danmark.

Vejledning

Vejledning om sundhedsmæssig dokumentation for byggevarer i kontakt med drikkevand ved markedsføring og salg i Danmark

Denne vejledning har til formål at konkretisere og udfolde bekendtgørelsens krav.

Vejledning

Vejledning om byggevarer godkendt til drikkevand

Vejledningen omhandler gældende danske regler for markedsføring og salg af byggevarer i kontakt med drikkevand.

Eksisterende byggeri

Sidst opdateret 07/11/2019
Bygningsejeren har pligt til at vedligeholde bygningen, så den ikke frembyder fare – herunder sundhedsfare.

Bygninger opføres efter de på opførelsestidspunktet gældende bestemmelser i bygningsreglementet. En bygningsejer med et enfamiliehus fra f.eks. 1998 skal derfor som udgangspunkt ikke ændre på indretning og konstruktion, hvis der kommer nye bestemmelser om dette efter opførelsen.

 

Derfor er det op til bygningsejeren selv at vurdere, om der skal ske ændringer med bygningen så bygningen opfylder nyere bestemmelser. Sker der en væsentlig ombygning eller væsentlig anvendelsesændring, er det dog de relevante krav i det gældende bygningsreglement, der skal opfyldes. 

 

Som bygningsejer er man forpligtet til at vedligeholde bygningen, så den ikke frembyder fare eller er sundhedsskadelig for brugerne af ejendommen. Som bygningsejer og bruger af en bygning er der på boligejer.dk gode råd til hvordan man kan forbedre indeklimaet, f.eks. at øge ventilationen og luftskiftet. Her kan man også læse om f.eks. fugt og skimmelsvamp, formaldehyd og naborøg. På Radonguiden.dk og PCB-guiden.dk kan du læse mere om radon og PCB. 

Rapport

Velfungerende løsninger til ventilationssystemer i skoleklasser

Formålet med rapporten er at få klarlagt hvilke ventilationssystemer der bedst kan integreres i eksisterende klasselokaler samt hvilke ventilationssystemer der giver den nødvendige luftkvalitet.

Vejledning

Vejledning til velfungerende løsninger til ventilationssystemer i skoleklasser

Denne ventilationsvejledning udgør den forkortede udgave af rapporten "Velfungerende løsninger til ventilationssystemer i skoleklasser".

Nybyggeri

Sidst opdateret 07/11/2019
Bygningsreglementets bestemmelser om indeklima skal sikre, at bygninger opføres, så der ved brug af bygningerne er et sundhedsmæssigt tilfredsstillende indeklima

Der stilles derfor i bygningsreglementet krav til ventilation i bygningen, at de byggematerialer som bruges ikke forurener indeluften og at der er tilfredsstillende lys - og temperaturforhold både sommer og vinter.

 

Bygningsreglementets bestemmelser skal også sikre, at bygningens konstruktion ikke medfører risiko for fugtskader og at der ikke kan trænge radon ind i bygningen fra undergrunden.

 

I bygningsreglementet er der regler bl.a. i forhold til luftskiftet, radon, støj, lydisolering til naboer, lys, temperaturer, sikring mod kemikalier fra undergrunden og afgasning af kemikalier til indeluften fra byggematerialer.

 

Det er den professionelle bygherre, der skal sørge for, at kravene til indeklima er overholdt ved opførelsen. Det er dog altid ejeren, der overfor kommunen er ansvarlig for, at huset er lovligt.

 

Bygninger opføres efter de på opførelsestidspunktet gældende bestemmelser i bygningsreglementet. Bygningsreglementet BR 15 trådte i kraft d. 1. juli 2016, og var gældende til og med d. 30. juni 2018. Bygningsreglementet BR 18 trådte i kraft d. 1. januar 2018. Har man hermed fået byggetilladelse i perioden mellem d. 1. januar og d. 30. juni 2018, står det helt frit for vedkommende, om man vil rette sig efter BR 15 eller BR 18.

 

En del af reguleringen foregår i EU regi via europæiske standarder og CE mærkning af byggevarer. For områder der reguleres af EU-bestemmelser er disse udgangspunktet for reguleringen i bygningsreglementet.