Kontakt

Sidst opdateret 22/02/2021
Trafikstyrelsen kan kontaktes på flere måder. Læs mere nedenfor.

Kontakt styrelsen

Sidst opdateret 22/02/2021

Har du spørgsmål om Coronavirus/covid-19?

Hvis du har spørgsmål til, hvordan du eller din virksomhed skal forholde dig til Coronavirus, så find råd og anbefalinger på myndighedernes fælles hjemmeside coronasmitte.dk.


Hvis du ikke kan finde svar her, kan du ringe til den myndighedsfælles hotline på 7020 0233.

Telefonisk henvendelse

Du kan ringe til styrelsen på alle hverdage fra kl. 9-15 på telefon 7221 8800.

Skriftlige henvendelser 

Skriftlige henvendelser til styrelsen skal sendes digitalt.

 

Hvis din henvendelse indeholder personoplysninger

Indeholder din henvendelse CPR-nummer, helbredsoplysninger eller andre følsomme personoplysninger eller fortrolige oplysninger, skal du benytte Digital Post på virk.dk eller borger.dk. 

Du må påregne en vis behandlingstid ved ansøgninger om certifikater m.m. I særligt hastende tilfælde kan du pr. telefon aftale et møde om den pågældende ansøgning. Også her må du påregne en behandlingstid.

 

Hvis din henvendelse ikke indeholder personoplysninger

I andre tilfælde, hvor henvendelsen ikke indeholder CPR-nummer, helbredsoplysninger eller andre følsomme personoplysninger eller fortrolige oplysninger, kan du henvende dig til styrelsen på nedenstående mailadresse.

Personlig henvendelse

Personlig henvendelse kan kun ske efter aftale med styrelsen. Inden fremmøde skal du ringe eller skrive til styrelsen og aftale et møde.

Pressehenvendelse

Det er styrelsens direktionssekretariat, der koordinerer henvendelser fra pressen.

Henvendelse om dine personoplysninger

Trafikstyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi modtager om dig, f.eks. i forbindelse med en ansøgning. Hvis du har spørgsmål til styrelsens behandling af dine personoplysninger, er du altid velkommen til at kontakte styrelsen.

Databeskyttelsesrådgiveren

Du er også velkommen til at kontakte styrelsens databeskyttelsesrådgiver (DPO), som kan vejlede dig om dine rettigheder i forhold til styrelsens behandling af dine personoplysninger.

Kontakt styrelsens databeskyttelsesrådgiver

Du kan også sende Digital Post fra borger.dk eller virk.dk ved at skrive til styrelsen og vælge databeskyttelsesrådgiveren, som modtager af din digitale post.

Digital Post

Sidst opdateret 02/06/2021
Siden 1. november 2014 har det været obligatorisk for alle borgere (over 15 år) og virksomheder at kunne modtage Digital Post fra det offentlige. Læs mere nedenfor.

Om digital Post

Det er obligatorisk for alle borgere over 15 år (som har fast bopæl og et CPR-nummer) samt alle virksomheder at kunne modtage Digital Post fra det offentlige. Ved at benytte Digital Post sikres, at kommunikationen foregår krypteret, og at afsender/modtager er identificeret. 

 
Både borgere og virksomheder kan dog i særlige tilfælde anmode om fritagelse for Digital Post via kommunen og i stedet modtage posten i fysisk form.

Sådan læser du Digital Post

Når offentlige myndigheder sender Digital Post til dig, er det dit ansvar at huske at tjekke din Digitale Post. Du kan sætte din Digitale Post-postkasse op, så du får en almindelig e-mail eller en sms, når der er ny Digital Post til dig.

 
Du læser din Digitale Post fra det offentlige på Borger.dk eller Virk.dk, alt efter, om du er borger eller virksomhed. Begge modtagertyper kan også læse Digital Post på e-boks.dk. Log ind med dit private NemID eller dit medarbejder-NemID.

 

Send Digital Post til styrelsen

Du kan også skrive til styrelsen via Digital Post. Log ind på Digital Post på enten Borger.dk eller Virk.dk ved hjælp af NemID eller medarbejder NemID, vælg ”Skriv ny post” og fremsøg 'Trafikstyrelsen'. 

Styrelsen opfordrer til, at man sender følsomme og fortrolige data, f.eks. en ansøgning med CPR-nummer eller andre personlige oplysninger, med Digital Post.

Whistleblower-ordning

Sidst opdateret 12/05/2021
Her finder du Trafikstyrelsens whistleblower-ordning. Du kan bruge ordningen, hvis du vil gøre opmærksom på ulovlige eller kritisable forhold, der vedrører styrelsen.

Ordningen er henvendt til eksterne interessenter som f.eks. borgere, virksomheder, ansøgere, certifikatholdere, tilsynsobjekter, leverandører, konsulenter og andre med relation til Trafikstyrelsen, og til medarbejdere internt i styrelsen.

 

Du kan indberette:

 

  • økonomisk kriminalitet: bedrageri, underslæb, dokumentfalsk, regnskabsmæssig manipulation.
  • myndighedsudøvelse: bestikkelse, konkurrenceforvridning, uetiske donationer, uetisk adfærd, magtfordrejning mv.
  • miljø: væsentlige brud på miljøregler og forurening af miljøet.
  • arbejdsmiljø og sikkerhed: overtrædelse af arbejdsmiljøforhold og brud på arbejdssikkerheden.
  • andet: grov chikane, herunder af seksuel karakter, brud på love og internt fastsatte regler.

Bemærk

Whistleblower-ordningen kan tilgås fra alle nyere browsere; Chrome, Edge, Safari, Opera eller Firefox. Løsningen kan ikke tilgås fra Internet Explorer.