Billede af togspor og køreledninger
Dekoration

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen reviderer gebyr- og afgiftsbekendtgørelsen på jernbaneområdet

Publiceringsdato: 17/12/2019
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har udstedt en ny bekendtgørelse, som fastsætter gebyrer og afgifter på jernbaneområdet i 2020.

Med den nye bekendtgørelse vil følgende gebyrer blive ændret: 

  • Gebyr efter regning for udstedelse og ændring af sikkerhedscertifikat og sikkerhedsgodkendelse, udstedelse og revurdering af tilladelse til jernbanevirksomhed og infrastrukturforvaltning, godkendelse af køretøjer, sikkerhedsregler, jernbaneinfrastruktur med og uden egen anlægslov, sikkerhedsmæssige uddannelser og assessering
    Gebyret justeres fra 800 kr. (2019) til 740 kr. (2020)
  • Gebyr for opretholdelse og ændring af registreringer i NVR
    Gebyret justeres fra 140 kr. (2019) til 90 kr. (2020)  
  • Gebyr for udstedelse af helbredsgodkendelse og kvittering for modtagelse af statuserklæring
    Gebyret hæves fra 325 kr. (2019) til 870 kr. (2020). 
  • Gebyr for udstedelse af erstatningsdokument for lokomotivførerlicens
    Gebyret justeres fra 260 kr. (2019) til 240 kr. (2020). 


De øvrige gebyrer sættes til samme sats som gebyret efter regning. Det gælder følgende ordninger:

 

  • Gebyr for registrering af udenlandske tilladelser i NVR
  • Gebyr for oprettelse af adgang til VVR

Følgende afgifter bliver også ændret med bekendtgørelsen:


Grundbeløbet og aktivitetsafgiften

Grundbeløbet og aktivitetsafgiften bliver reguleret med satsen for det generelle pris- og lønindeks, som i forslag til finanslov 2020 udgør 1,4 pct. 

I 2019 er grundbeløbet 53.378 kr. pr. år pr. sikkerhedscertifikat eller sikkerhedsgodkendelse. Aktivitetsafgiften er i 2019 0,0463 kr. pr. kørt togkilometer. 

Efter reguleringen er afgiften i 2020:

 

  • Grundbeløb: 54.126 kr.
  • Aktivitetsafgift: 0,0473 Kr.


Jernbanenævnet

I 2019 er afgiften 0,0929 kr. pr. kørt togkilometer. På baggrund af PL-satsen på 1,4 pct. i forslag til finanslov 2020 bliver afgiften reguleret til:

 

  • Jernbanenævnet: 0,0942 kr. pr. kørt togkilometer

Revisionen af bekendtgørelsen følger dels §§ 109-111 i jernbaneloven (lov nr. 686 af 27. maj 2015) og dels afsnit 2.3.1.2 i Finansministeriets budgetvejledning.

Bekendtgørelse

BEK nr. 1296

Bekendtgørelse om Trafik,- Bygge- og Boligstyrelsens og Jernbanenævnets gebyrer og afgifter på jernbaneområdet

Gældende fra

20/11/2019

Bekendtgørelse om Trafik,- Bygge- og Boligstyrelsens og Jernbanenævnets gebyrer og afgifter på jernbaneområdet