Colourbox

Forbud mod kørsel med trailere på lommevogne på Storebælt

Publiceringsdato: 14/01/2021
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen indfører et straksforbud mod al kørsel med lommevogne over Storebælt.
Baggrunden for forbuddet er en hændelse den 13. januar 2021, hvor en sættevogn på en lommevogn fra DB Cargo havde forskubbet sig. Ved et efterfølgende eftersyn i Nyborg, blev det konstateret, at traileren ikke stod i godsvognens låseskammel. Havarikommissionen foretager undersøgelse af hændelsen.

TBST har på baggrund af de foreliggende oplysninger ud fra et forsigtighedsprincip, udstedt et generelt straksforbud mod transport af trailere på lommevogne over Storebælt. Forbuddet vedrører transport over Storebælt af alle typer af trailere på såkaldte lommevogne uanset type af skammel/saddel på lommevognen. Forbuddet vil i første omgang gælde i 14 dage, eller indtil styrelsen modtager oplysninger, som gør at forbuddet kan hæves.
Afgørelse

Forbud mod transport af trailere på lommevogne over Storebælt

(Pdf)