Colourbox

Ny pulje til at fremme grønne busser

Publiceringsdato: 07/05/2020
En ny bekendtgørelse om tilskud til at fremme grønne busser skal sikre grundlaget for at udmønte en ny pulje. Høringsfristen er 4. juni 2020.

En bekendtgørelse angående en ny pulje til fremme af grønne busser er sendt i høring. Med den nye pulje bliver det muligt at søge om tilskud til fremme af grønne busser.
 

Der er afsat en pulje på i alt 75 mio. kr. Ansøgere kan søge om tilskud til fremme af CO2-reducerende busser, som f.eks. kører på el, brint, biogas eller biodiesel, samt at nedbringe øvrige emissioner. Formålet med kørslen skal være offentlig servicetrafik i form af almindelig rutekørsel. Der vil kunne søges om tilskud til busser, der udskiftes (indgås kontrakt om) i både 2020 og første halvår 2021.

I høringsbrevet og udkastet til bekendtgørelsen kan du læse mere om den planlagte pulje til fremme af grønne busser. Fristen for bemærkninger til høringsmaterialet er 4. juni 2020.