Om statistik og data

Sidst opdateret 27/11/2019
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen indsamler data om den samlede kollektive trafik og godstrafikken på jernbanen.

Jernbanedata

Jernbanedata indsamles med baggrund i Bekendtgørelse om indberetning af data på jernbaneområdet, nr. 1458 af 29. november 2016.


Data om jernbanen og banegodstrafikken vil danne baggrund for statistik om trafikdata til støjberegninger.


RMMS-data

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen indsamler desuden en gang om året data til indberetning til EU, jf. Forordning (EU) 2015/1100 af 7. juli 2015 om medlemsstaternes rapporteringsforpligtigelser inden for rammerne af overvågningen af jernbanemarkedet (’RMMS-forordningen’).

Trafikselskabsdata

Trafikselskabernes data indsamles med baggrund i Bekendtgørelse om trafikselskabers indberetning af data til Trafikstyrelsens landsdækkende database om offentlige servicetrafik, nr. 1007 af 9. oktober 2006. På baggrund af de indberettede data udarbejdes følgende statistikker;

 

  • Offentlig bustrafik ekskl. handicapkørsel
  • Handicapkørsel
  • Entreprenørstatistik
  • Privatbanestatistik
  • Forventet udbud af buskørsel

 


Statistikkerne fra de regionale trafikselskaber er opdelt i:

Data fra trafikselskaberne, baseret på tal fra 2007 og frem, er indsamlet af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Al data fra før 2007 er indsamlet af Danske Regioner (tidligere Amtsrådsforeningen). Tallene er opdelt på de gamle amtslige trafikselskaber. Data om trafikselskabernes trafik fra årene før 2005, som ikke findes på hjemmesiden, kan udleveres.

Kontakt

Specialkonsulent
Anne Mette Schock Jepsen

E-mail: amsj@tbst.dk



Specialkonsulent

Tina Schelde

E-mail: tisc@tbst.dk

Bekendtgørelse

BEK nr. 1458 af 29/11/2016

Bekendtgørelse om indberetning af data til analyse og planlægning m.v. på jernbaneområdet

Gældende fra

01/01/2017

Bekendtgørelsen om indberetning af data på jernbaneområdet følger af jernbaneloven, og giver Trafik- Bygge og Boligstyrelsen hjemmel til at indhente data om trafikken på jernbanerne i Danmark til brug for analyser og planlægning.

Bekendtgørelse

BEK nr. 1007 af 09/10/2006 

Bekendtgørelse om trafikselskabers indberetning af data til Trafikstyrelsens landsdækkende database om offentlig servicetrafik

Gældende fra

01/01/2007

Angår regulering vedr. indberetning af data til statistik vedr. buskørsel, privatbanekørsel, handikapkørsel mv.

EU 1100 af 7. juli 2015

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/1100 af 7. juli 2015 om medlemsstaternes rapporteringsforpligtelser inden for rammerne af overvågningen af jernbanemarkedet

Gældende fra

27/07/2015

RMMS-forordningen fastsætter indhold og format for de data, som medlemsstaterne skal sende Kommissionen med henblik på overvågning af de tekniske og økonomiske vilkår samt markedsudviklingen for jernbanesektoren.