Løbende tilskudsordninger

Sidst opdateret 21/02/2020
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen administrerer en række kompensationsordninger, der alle har til formål at nedsætte taksterne i den kollektive trafik

Gratis færgetransport

Sidst opdateret 21/02/2020
Siden 1. januar 2001 har beboere med folkeregisteradresse på 26 småøer haft mulighed for gratis transport med færgen, inkl. cykel eller invalidebil.
Dette følger af Aftale med den daværende SR-regering, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten af juni 1998. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen administrerer tilskuddet, der dækker indtægtstabet i forbindelse med den gratis færgetransport for øboere. Tilskuddet udbetales kvartalsvist til kommunerne.

Nedsat takst for cykelmedtagning

Sidst opdateret 21/02/2020
I december 1999 afsatte den daværende SR-regering, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten midler til nedsættelse af taksten for cykelmedtagning i toget.
Ordningen trådte i kraft den 28. maj 2000. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen administrerer tilskuddet, der udbetales årligt til regionerne.

Takstkompensation for børnealdersgrænse og gratisgrænse

Sidst opdateret 21/02/2020
Staten har siden efteråret 1997 udbetalt kompensation til lokale og regionale trafikansvarlige myndigheder for deres indtægtstab ved udvidelse af børnealdersgrænsen fra 12 år frem til 15 år.

Børnealdersgrænsen blev i 1998 udvidet, så den nu går op til det tidspunkt, hvor barnet fylder 16 år. I 1999 blev aldersgrænsen for, hvornår børn kan rejse gratis i den kollektive trafik endvidere sat op til det tidspunkt, barnet fyldte 10 år. Ordningen blev i forbindelse med finansloven for 2001 udvidet fra 10 år, og frem til barnet fylder 12 år.

 

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen administrerer tilskuddet, der udbetales kvartalsvist til trafikselskaberne. Tilskuddet fordeles og udbetales på baggrund af en skriftlig aftale med trafikselskaberne. For at modtage tilskuddet skal de enkelte trafikselskaber hvert år erklære, at de fortsat opretholder den fastsatte aldersgrænse.