Takststigningsloft

Sidst opdateret 07/10/2019
Styrelsen fører tilsyn med at taksterne i den kollektive trafik ikke stiger mere end takststigningsloftet tillader. Indførelsen af et takststigningsloft indgik som en væsentlig del af den daværende regerings aftale om rammerne for fremtidens takster.

Takster for den kollektive trafik

Sidst opdateret 26/11/2019
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fører tilsyn med takststigningsloftet, som sikrer, at taksterne for den kollektive trafik ikke stiger med mere end et fast defineret indeks.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fører både tilsyn med takststigningsloftet i forhold til de lokale trafikselskaber og i forhold til trafikkontrakten med ARRIVA for Midt- og Vestjylland samt  trafikkontrakten med DSB om fjern- og regionaltrafik.  

Formålet med takststigningsloftet er at sikre, at priserne for kollektiv trafik følger den almindelige prisudvikling.

Takstændringer 2020

Takststigningsloftet for 2020 er fastsat til en stigning på maksimalt 1,9 pct.

Relevant lovstof

I styrelsens lovstofdatabase kan du hente og se relevante bekendtgørelser.

Om takststigningsloft

Sidst opdateret 07/10/2019
Den oprindelige bekendtgørelse trådte i kraft i 2007. Bekendtgørelsen blev efterfølgende på opfordring af trafikselskaberne ændret i 2010, så det fra 2010 har været muligt at ”opspare” uforbrugte takststigninger.

Bekendtgørelsen er senest opdateret i 2015 (BEK nr. 1217 af 22/10/2015), hvor det bl.a. er blevet præciseret, hvordan takststigningen på rejsekort, Ungdomskort mv. indregnes. Endvidere er det blevet præciseret, hvilke produkter, der er omfattet af takstloftet.

 

Takstloftet betyder, at takststigningerne for billetterne inden for et trafikselskab i gennemsnit skal ligge under det udmeldte "loft". Tilsvarende gælder dette også for rejser med tog på tværs af takstområderne.

 

Med indførelsen af det fleksible takstloft i 2010, er det blevet muligt at opspare takststigninger, så en uudnyttet takststigning i et år kan benyttes et af de følgende to år.

 

Klik i menuen til venstre for at finde takststigningsloftet for 2009 og frem.

Bekendtgørelse

BEK nr. 1217 af 22/10/2015

Bekendtgørelse om takstændringer i offentlig servicetrafik i trafikselskaber og hos jernbanevirksomheder (takststigningsloftet)

Gældende fra

01/11/2015

Regulerer hvor meget trafikselskaber og togoperatører maksimalt må lade taksterne stige.

Loft over takststigning 2020

Sidst opdateret 07/10/2019
I 2007 introducerede den daværende regering det takststigningsloft, der i dag er gældende. Loftet betyder, at trafikselskabernes prisstigninger gennemsnitligt skal ligge under det udmeldte takststigningsloft.

Takststigningsloftet for 2020 er 1,9 %.

 

Takststigningsloftet er fastsat som udvikling i det omkostningsbaserede indeks, som er defineret i bekendtgørelsen om takstændringer i offentlig servicetrafik. Det omkostningsbaserede indeks er sammensat af:

 

  • nettoprisindekset, der vægtes med 20 %,
  • nettoprisindekset for brændstof, der vægtes med 10 %,
  • lønudviklingen for den private sektor, der vægtes med 60 % og
  • den gennemsnitlige obligationsrenteændring, der vægtes med 10 %.

 

Det omkostningsbaserede indeks for 2020 indeholder et skøn for året plus en niveaukorrektion af de tre foregående år. Det skyldes, at de endelige tal først foreligger med tre års forskydning.

Det skal bemærkes, at niveaukorrektionen vedrørende 2017 er de endelige tal for 2017. Niveaukorrektionerne for 2018 og 2019 kan ikke opgøres ud fra endelige tal. Den endelige korrektion vedrørende 2018 og 2019 forventes foretaget i forbindelse med opgørelsen af det omkostningsbaserede indeks for henholdsvis 2021 og 2022.

Det fleksible takststigningsloft

Trafikselskabernes takster på billetter og kort må i gennemsnit ikke stige udover omkostningsudviklingen, der fastsættes i henhold til Bekendtgørelse om takstændringer i offentlig servicetrafik i trafikselskaber og hos jernbanevirksomheder (takststigningsloftet), nr. 1217 af 22/10/2015. Trafikselskaberne har mulighed for at ’opspare’ en uforbrugt takststigning fra et år til de efterfølgende to år. Hermed opnås en jævn udvikling i taksterne og store takststigninger undgås.


Da takststigningerne opgøres gennemsnitligt, kan enkelte rejsehjemler stige væsentligt, mens andre enten ikke stiger eller kun stiger lidt.

Baggrund for takststigningsloft

Indførelsen af et takststigningsloft indgik som en væsentlig del af den daværende regerings (Venstre og Det Konservative Folkeparti) aftale med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om rammerne for fremtidens takster i den kollektive trafik. Bekendtgørelsen herom trådte i kraft pr. 2. oktober 2007 og fik virkning for taksterne fra 2008. Bekendtgørelsen er på opfordring fra trafikselskaberne blevet ændret fra 2010, så der nu er indført et fleksibelt takstloft. Bekendtgørelsen blev opdateret i 2015, hvor en række ting blev præciseret og kravet om genberegning af takststigningen blev formaliseret.


Takststigningsloftet betyder, at takststigninger for billetter inden for et trafikselskab i gennemsnit skal ligge under eller på det udmeldte "loft". Med indførelsen af det fleksible takstloft, er det blevet muligt at opspare takststigninger, så en uudnyttet takststigning i et år kan benyttes et af de følgende to år.

Loft over takststigninger i den kollektive trafik 2019

Sidst opdateret 07/10/2019
I 2007 introducerede den daværende regering det takststigningsloft, der i dag er gældende. Loftet betyder, at trafikselskabernes prisstigninger gennemsnitligt skal ligge under det udmeldte takststigningsloft.

Takststigningsloftet for 2019 er 2,0 %.

 

Trafikstigningsloftet er fastsat som udvikling i det omkostningsbaserede indeks, som er defineret i bekendtgørelsen. Det omkostningsbaserede indeks er sammensat af:

 

  • nettoprisindekset, der vægtes med 20 %,
  • nettoprisindekset for brændstof, der vægtes med 10 %,
  • lønudviklingen for den private sektor, der vægtes med 60 % og
  • den gennemsnitlige obligationsrenteændring, der vægtes med 10 %.

 

Det omkostningsbaserede indeks for 2018 indeholder et skøn for året plus en niveaukorrektion af de tre foregående år. Det skyldes, at de endelige tal først foreligger med tre års forskydning.

 

Tabel 1: Det omkostningsbaserede indeks for 2019 baseret på skøn fra december 2017 samt endelige opgørelser

 

Pct.

Vægt

2016

2017

2018

2019

Nettoprisindeks

0,2

0,5

1,2

1,6

1,7

Nettoprisindeks for brændstof

0,1

-12,3

9,9

10,2

1,7

Lønudvikling for den private sektor

0,6

2,3

2,5

2,8

2,9

Gennemsnitlig obligationsrente (stigning)

0,1

-0,2

-0,1

0,1

0,4

I alt

1,0

0,23

2,72

3,03

2,29

 

 

 

 

 

 

Tidligere skøn1)

 

0,26

2,85

3,18

 

Niveaukorrektion

 

-0,03

-0,13

-0,15

-0,311)

I alt inkl. korrektioner

 

 

 

2,0

 

Nettoprisindekset er baseret på den gennemsnitlige årsstigning i Danmarks Statistiks nettoprisindeks (PRIS114) for henholdsvis alle varer eller kun for brændstof (gr. 7.2.2). Lønudviklingen for den private sektor baseres på DA’s Strukturstatistik. Den gennemsnitlige obligationsrente i foregående år opgøres af ØIM på baggrund af de obligationsrenter, som offentliggøres dagligt af Nasdaq OMX (den gennemsnitlige obligationsrente blev til og med 2011 opgjort af Nationalbanken). Skøn for udviklingen tager afsæt i ADAM-variablene PNP, PNPG, LNDA samt IWBZ.

 

1) Samlet niveaukorrektion for 2016, 2017 og 2018

 

Det skal bemærkes, at niveaukorrektionen vedrørende 2016 er de endelige tal for 2016. Niveaukorrektionerne for 2017 og 2018 kan ikke opgøres ud fra endelige tal. Den endelige korrektion vedrørende 2017 og 2018 forventes foretaget i forbindelse med opgørelsen af det omkostningsbaserede indeks for henholdsvis 2020 og 2021.

 

Det fleksible takststigningsloft

Trafikselskabernes takster på billetter og kort må i gennemsnit ikke stige udover omkostningsudviklingen, der fastsættes i henhold til Bekendtgørelse om takstændringer i offentlig servicetrafik i trafikselskaber og hos jernbanevirksomheder (takststigningsloftet), nr. 1217 af 22/10/2015. Trafikselskaberne har mulighed for at ’opspare’ en uforbrugt takststigning fra et år til de efterfølgende to år. Hermed opnås en jævn udvikling i taksterne og store takststigninger undgås. Da takststigningerne opgøres gennemsnitligt, kan enkelte rejsehjemler stige væsentligt, mens andre enten ikke stiger eller kun stiger lidt. 

 

Baggrund for takststigningsloft

Indførelsen af et takststigningsloft indgik som en væsentlig del af den daværende regerings (Venstre og Det Konservative Folkeparti) aftale med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om rammerne for fremtidens takster i den kollektive trafik. Bekendtgørelsen herom trådte i kraft pr. oktober 2007 og fik virkning for taksterne fra 2008. Bekendtgørelsen er på opfordring fra trafikselskaberne blevet ændret fra 2010, så der nu er indført et fleksibelt takstloft. Bekendtgørelsen blev opdateret i 2015, hvor en række ting blev præciseret og kravet om genberegning af takststigningen blev formaliseret.

 

Takstloftet betyder, at takststigningerne for billetterne inden for et trafikselskab i gennemsnit skal ligge under eller på det udmeldte "loft". Med indførelsen af det fleksible takstloft, er det blevet muligt at opspare takststigninger, så en uudnyttet takststigning i et år kan benyttes et af de følgende to år.

Bekendtgørelse

BEK nr. 1217 af 22/10/2015

Bekendtgørelse om takstændringer i offentlig servicetrafik i trafikselskaber og hos jernbanevirksomheder (takststigningsloftet)

Gældende fra

01/11/2015

Regulerer hvor meget trafikselskaber og togoperatører maksimalt må lade taksterne stige.