Luftfartshindringer

Det er i Danmark tilladt at flyve i højder ned til 150 m over terræn, og derudover så flyver militæret og lægehelikopterne i højder der er endnu lavere.

Hvis du vil opsætte drager eller balloner i 100 m højde eller derover, eller hvis du befinder dig inden for et beskyttet område nær en lufthavn, skal det anmeldes til styrelsen. Du kan se om det påtænkte område ligger inden for et beskyttet område til en lufthavn, ved at gå ind på kort.plansystem.dk og under fanen ”Luftfart” vælge ”Hindringsplaner”.

Hvis du skal ansøge styrelsen om opsætning af drager eller balloner bedes du benytte vores ansøgningsskema som findes til højre her på siden. Vær opmærksom på, at alle sager behandles efter regning og indeholder en høringsperiode af relevante parter, herunder Forsvaret. Det anbefales at søge i god tid, sagsbehandling og høringsperiode må forventes at overstige 4 uger.

Ved opsætning af drager og balloner over 100 m er det derudover vigtigt at udsende en varsling til luftfarten, en såkaldt NOTAM. Dette vil også fremgå som vilkår af styrelsens godkendelse. Vi kan henvise til vejledningen nedenfor ved udsendelse af NOTAM.

Ovenstående beskrivelse gælder alene for balloner der er fæstnet i jorden. Balloner der flyver frit er flyvende objekter og reguleres efter BL 7-9 ”Bestemmelser om ubemandede friballoner”. Du kan læse mere om friballoner i vores ”spørgsmål og svar” kolonne i venstre side.

 

Naviair's briefingkontor

Du skal sende udfyldte skabelon til Naviair’s briefingskontor. Se nedenstående kontaktoplysninger:

Skylanterner, rispapirlamper og lignende er i luftfartslovgivningen at betragte som ubemandede friballoner af kategorien ”let”, og opsendelse heraf kræver efter gældende lovgivning en konkret tilladelse fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. En tilladelse til opsendelse kan ikke forventes givet.

Ud fra den viden og erfaring vi har om skylanterner og deres flyvemønstre og påvirkning fra vind og vejr, vil opsendelsen efter Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen opfattelse ikke kunne ske på en måde, som er sikker for den øvrige luftfart og personer eller ejendom på jorden.

Den generelle opdrift for en skylanterne er ca 1-2 meter i sekundet, og dens flyvetid er ca. 10-20 minutter, hvorved den kan nå op i højder med almindelig lufttrafik, også selvom den opsendes langt fra en lufthavn.

Selv hvis du forsøger at styre lanternens flyvehøjde, kan den stadig tippe pga vindstød og derved antænde og styrte til jorden.

Gældende regler for Danmark findes i EU’s forordning 923/2012 om fælles regler for luftrummet og operationelle bestemmelser vedrørende luftfartstjenester og –procedurer (SERA-forordningen): 

For Grønland og Færøerne gælder BL 7-9, Bestemmelser om ubemandede friballoner, jf. 3. udgave af 3. oktober 2014:

Hvis du alligevel opsender en eller flere skylanterner, overtræder du ovennævnte regler og vil kunne straffes efter luftfartsloven med bøde eller fængsel.

Lovgivning vedrørende fugle/vildt

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er myndighed for flyvesikkerhed i Danmark og er dermed også myndighed vedrørende fugle/vildt og lufttrafik. I løbet af et kalenderår vil der typisk være 200-250 rapporterede sammenstød med fugle og vildt – bird strikes - ved danske lufthavne. 

 

Ny fælles europæisk forordning 139/2014 vedrører også fugle/vildt sammenstød.

Det europæiske luftfartsagentur under EU, EASA, har i 2014 inkluderet lufthavne i en fælleseuropæisk regulering under forordning 139/2014. Forordningen er trådt i kraft og indfases gradvist frem til 2018.

Den nye forordning vil medføre, at flere danske lufthavne vil blive omfattet af reguleringen vedr. fugle/vildt. Den nye lovgivning forventes ikke at medføre store ændringer i reguleringen af området.

Bird strike statistik

For at få det bedst mulige erfaringsmateriale er der i dansk luftfartslovgivning fastsat krav om, at sammenstød mellem flyvemaskiner og fugle/vildt skal indberettes til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Indberetningerne anvendes i en løbende statistik over bird strikes for de enkelte lufthavne, som kan anvendes i det forebyggende arbejde, bl.a. til at afgøre, hvor der bør sættes ind.

Dansk Fuglekollisionskomité

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har sammen med den danske luftfartsbranche etableret Dansk Fuglekollisionskomité. Det er et forum for udveksling af erfaringer med deltagelse af myndigheder, lufthavne, luftfartsselskaber og rådgivere med viden om fugle. Der afholdes to årlige møder, og på møderne drøftes bl.a. konkrete hændelser, statistik, forebyggende arbejde og lovgivningen på området. 

Fuglekollisionskomitéen har desuden gennemført projekter med udarbejdelser af tekniske rapporter og vejledninger om vurdering af naturområder og andre anlæg, der kan tiltrække fugle.

Der er i januar 2015 udsendt en teknisk rapport om risikovurdering for bird strikes i danske lufthavne ved etablering af vådområder nær disse.

Fuglekollisionskomiteen stod ligeledes bag en vejledning om risikovurdering af anlæg der kan tiltrække fugle ved etablering nær lufthavne.

 

Gæs og flyvesikkerhed

Gæs udgør en særlig udfordring for luftfarten. Gæs er store fugle, der ofte forekommer i større flokke. De kan derfor udgøre en risiko for luftfarten, hvis de forekommer på og nær ved lufthavne. De fleste gåsebestande, der forekommer i Nordvesteuropa og Danmark, har gennem de seneste årtier været i kraftig fremgang, og antallet af trækkende, rastende og overvintrende gæs i Danmark er steget markant.

Således er ynglebestanden af grågås steget, og bramgås har etableret sig som en ynglefugl i kraftig fremgang. Det stigende antal gæs og en stigning i registrerede bird strikes (kollisioner mellem fugle og fly) med gæs har resulteret i et øget fokus på forekomst og forvaltning af gæs inden for lufthavnenes sikkerhedszoner på 13 km.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har sammen med Naturstyrelsen og Københavns Lufthavne A/S valgt at støtte udarbejdelsen af et opdateret overblik over status og bestandsudvikling hos de gåsearter, der forekommer i Danmark. Et sådant overblik kan forhåbentlig danne grundlag for en national strategi for at reducere risikoen for sammenstød mellem gæs og fly. Århus Universitet DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, har på denne baggrund udarbejdet denne rapport.

 

Internationale forhold

Den internationale luftfartsorganisation under FN, ICAO, har publiceret bestemmelser om fugle/vildt i deres regulering af flyvepladser, Annex 14.

ICAO har desuden publiceret en Airport Services Manual om ”Bird control and reduction”. Manualen er en vejledning i, hvordan myndigheder, lufthavne og andre interessenter kan gribe forebyggelsen mod bird strike an. Vejledningen er revideret i 2011.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen deltager i et nordisk samarbejde om fugle/vildt og luftfart og var i 2014 sammen med Københavns Lufthavne A/S vært for et nordisk møde.

Laserlys kan være særdeles farligt for flytrafikken, da det kraftige lys kan medføre øjenskader hos piloter. Dette kan i yderste konsekvens få fatale følger. På denne baggrund er der i Danmark fastsat regler for brug af kraftigt laserlys udendørs. Reglerne er beskrevet i BL 3-41 Bestemmelser om benyttelse af laserlysudstyr til udendørs formål.

 

Alt laserlysudstyr i klasserne 3B og 4 er omfattet af disse regler, og skal man benytte sådan udstyr skal man sikre sig, at man lever op til kravene i BL’en. Almindelige projektører og laserlys i klasserne 1, 2 og 3A er ikke omfattet af reglerne.

 

Luftrummet er opdelt i forskellige zoner, som hver især har forskellige tolerancer for laserlys. Dette betyder, at såfremt man vil benytte laserlys i de omfattede klasser inden for 18,5 km af en flyveplads der er godkendt til natbeflyvning, skal der indhentes en dispensation fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Områderne der er underlagt ansøgning om dispensation fremgår af bilag 1 til BL 3-41 og er angivet på kort.plandata.dk under temaet "Laserfrie zoner".

Ønsker du en dispensation til brug af laserlys udendørs skal du benytte skemaet nedenfor og sende det til info@tbst.dk. Vær opmærksom på, at der kan være en vis sagsbehandlingstid, særligt såfremt der er ønske om at benytte laserlys i de laserfrie zoner eller i luftrum over 3500 fod.

Alle ansøgninger vil blive behandlet efter regning, og vil indeholde en høringsperiode hvor relevante lufthavne samt Naviair inkluderes.

Information om NOTAM udsendelse

Du skal sende nedenstående skabelon (udfyldt) til Naviair’s briefingskontor.

Der ikke er noget krav om forudgående tilladelse fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen for at opstille et solcelleanlæg. Der skal kun indhentes tilladelse til at opstille et anlæg (luftfartshindring), hvis anlægget er højere end 100 meter over terræn eller, det er placeret indenfor en flyveplads højdebegrænsende plan. Tilladelsen omfatter kun omfanget af anlægget, og stiller krav til eventuel afmærkning i henhold til flyvesikkerheden, jf. Luftfartslovens §§ 64, 65 og 67 samt BL 3-10 og BL 3-11.

Problematikken med et solcelleanlæg er, at det kan give lysrefleksioner, som i yderste fald kan blinde piloterne under flyvning. Skulle der forekomme hændelser med flyvninger, der afstedkommer indrapportering (BL 8-10) med generende lysrefleksion, betragtes anlægget som en hindringssag og vil blive sagsbehandlet i henhold til luftfartsloven og Bestemmelser om luftfartshindringer, og anlægget vil eventuelt kræves ændret eller fjernet, jf. § 68 i luftfartsloven, som kan læses nedenfor.

§ 68 ”Transportministeren kan efter forhandling med forsvarsministeren forbyde anbringelsen og benyttelsen af, eventuelt kræve ændret eller fjernet, mærker, lys- eller lydanlæg, anlæg, der udsender radiobølger, eller andre indretninger, for så vidt de udsætter luftfartens sikkerhed for fare”.

For at undgå dette, skal disse ”Luftfartshindringer” – dvs. alt byggeri, master, vindmøller m.m. med en totalhøjde over 100 meter – anmeldes til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, og må kun opføres, hvis der foreligger en attest herfra.

Byggeri inden for de hindringsbegrænsende flader skal i visse tilfælde også anmeldes til og godkendes af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Det vil fremgå af tinglysningen på den givne matrikel, hvis Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er påtaleberettiget.

Forespørgsel eller anmeldelse:

Som anmelder kan man enten sende en forespørgsel eller en anmeldelse af en luftfartshindring.

Forespørgsel:

Forespørgslen bruges ofte til at afstemme om det er muligt i forhold til luftfartslovgivningen at opstille en bestemt hindring, og hvilken afmærkning, der vil blive krævet. Forespørgslen giver derfor ikke tilladelse til opsætningen, men skal ses som en forhåndstilkendegivelse. Vi ser typisk at forespørgslen bliver brugt i forbindelse med f.eks. VVM høringer.

Anmeldelse:

Er du så langt i processen så det er tid til en egentlig godkendelse, skal du nu udfylde anmeldelsesskemaet og indsende det til info@tbst.dk

En attest kan udstedes direkte på projekter, som har været igennem processen for en forespørgsel, og at forudsætninger i projektet ikke har ændret sig.

Sagsforløbet:

•    TBST modtager udfyldt forespørgselsblanket eller anmeldelse
•    Kvittering for henvendelse
•    Høring af parter
•    Udstedelse af Svar på forespørgsel eller attest

Blanketter til forespørgsel og anmeldelse kan findes nedenfor.
 

Gebyr:

Sagsbehandling af luftfartshindring er pålagt gebyr efter regning i henhold til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens gebyrbekendtgørelse. Størrelsen af gebyret varierer i forhold til projektets kompleksitet og omfang.

Vejledning:

Vejledning til BL 3-11 Bestemmelser om luftfartsafmærkning af vindmøller

Blanketter:

Øvrig relevant lovstof

Der er i Lov om Luftfart fastsat en række bestemmelser for at sikre indflyvningen til de lufthavne og flyvepladser, der er åbne for offentligheden. Endvidere er der bestemmelser, der beskytter de luftfartsanlæg (kommunikations- og navigationsanlæg samt radarer), som flytrafikken er afhængige af. Endelig er der krav om, at anlæg højere end 100 m skal godkendes af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Arbejdet må først påbegyndes, når styrelsen - efter koordinering med Forsvaret – har udstedt en attest, som bl.a. kan indeholde krav om lysafmærkning.

 

Derudover kan opstilling af solcelleanlæg og brug af laserlys i visse tilfælde give anledning til flyvesikkerhedsmæssige problemer.

 

Endelig er det vigtigt, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen bliver involveret i planlægningen vedrørende både bestående og nye flyvepladser. Dette gælder bl.a. vedfastlæggelse af forudsætninger for støjberegninger samt i forbindelse med udkast til miljøgodkendelser.

 

Ved klik på menuen i venstre side kan man få en mere detaljeret gennemgang af de enkelte områder indenfor luftfarten, som der skal holdes øje med i forbindelse med planlægningen.