VVM-liste

Resultat: 3

Høringsfrist

04/12/2020

Miljøvurdering

Journalnr. TS6040202-00066,

Udvidelse af Søby Havn

Hermed igangsætter Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Kystdirektoratet, samt Svendborg og Ærø Kommune den offentlige høring af den samlede miljøvurdering for udvidelsen af Søby Havn.

Søby Havn har i 2015 søgt om at udvide havnen, og der er på det tidspunkt igangsat en proces for planlægning og miljøvurdering af udvidelsen. I den forbindelse er der gennemført en første offentlig høring fra d. 22. december 2015 - 22. januar 2016.

 

Plan- og miljøvurderingsprocessen blev af flere årsager herefter forsinket, men er nu genoptaget igen. Det betyder, at der er udarbejdet et forslag til henholdsvis kommuneplantillæg og lokalplan samt en miljøvurdering af både planer og det samlede projekt.

 

Ærø Kommune er myndighed for planlægningen, mens myndighedskompetencen for miljøvurderingen er fordelt på Kystdirektoratet, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen samt Ærø og Svendborg Kommune.

 

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Kystdirektoratet samt Svendborg og Ærø Kommune igangsætter hermed den offentlige høring af den samlede miljøvurdering for det ansøgte projekt.

 

Dokumenterne er fremlagt i offentlig høring i perioden fra d. 9.oktober til den 4. december 2020.

 

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen opfordrer derfor alle interesserede til at kommentere materialet vedrørende eventuelle miljøpåvirkninger og indsende høringssvar senest den 4. december 2020 til vvm@tbst.dk cc nave@tbst.dk med henvisning til følgende journalnr.: TS6040202-00066,.

 

Vi gør opmærksom på, at høringssvar i miljøsager er omfattet af reglerne om aktindsigt. For god ordens skyld skal vi derfor oplyse, at tilkendegivelser samt navn og adresse på hvem, der er kommet med tilkendegivelsen vedrørende sagen, vil kunne optræde i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens afgørelse, som offentliggøres på www.tbst.dk.

Lov

LBK nr. 457 af 23/05/2012

Bekendtgørelse af lov om havne

Gældende fra

01/04/2012

Vedr. regulering af erhvervshavne samt ordensreglementer for lystbådehavne.

Bekendtgørelse

BEK nr. 930 af 18/06/2020

Bekendtgørelse om vurdering af virkning på miljøet (VVM) af projekter vedrørende erhvervshavne og Københavns Havn samt om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne

Gældende fra

01/07/2020

Regulerer miljøvurdering (VVM) vedr. havne

Høringsfrist

30/10/2020

Miljøvurdering

Journalnr. TS50802-00049

Opgradering af Ny Ellebjerg Station – nye perroner ved Øresundsbanen

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har den 16. september 2020 modtaget ansøgning fra Banedanmark om opgradering af Ny Ellebjerg Station – nye perroner ved Øresundsbanen.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har den 16. september 2020 modtaget ansøgning fra Banedanmark om opgradering af Ny Ellebjerg Station – nye perroner ved Øresundsbanen.

 

Etableringen af perronerne vil give mulighed for, at Ny Ellebjerg station kan betjene fremtidige togsystemer, som vil køre mellem Lufthavnen/Sverige og mod Ringsted/Roskilde, uden at skulle passere København H, som derved bliver aflastet. Samtidigt vil projektet give bedre, og mere direkte forbindelse til store dele af Amager, bl.a. i Ørestad og til lufthavnen.

 

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er myndighed for behandling af sager om vurdering af virkning på miljøet i forbindelse med statslige jernbaneprojekter, jf. kapitel 6a i jernbaneloven med senere ændringer, herunder lov nr. 658 af 8. juni 2016 om ændring af lov om offentlige veje m.v., jernbaneloven og forskellige andre love.

 

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal screene projekter for VVM-pligt i medfør af § 38 d, i jernbaneloven med senere ændringer, herunder lov nr. 658 af 8. juni 2016 om ændring af lov om offentlige veje m.v., jernbaneloven og forskellige andre love.

 

Endvidere skal det vurderes, hvorvidt der skal udarbejdes en konsekvensvurdering af Natura 2000-områder i nærheden af projektet, jf.  §1 a og § 1 c i bekendtgørelse nr. 451 af 8. maj 2017 om overvågning, samordnet procedure og offentliggørelse ved vurdering af virkning på miljøet (VVM) samt om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter for så vidt angår statslige vej- og jernbaneprojekter, med senere ændringer[1].

 

Nærmeste Natura 2000-område er område nr. 143 Vestamager og havet syd for beliggende 1,8 km syd for projektområdet. Natura 2000-område nr. 143 består af habitatområde H127 og fuglebeskyttelsesområde F111 og omfatter et 6179 ha stort område heraf 1856 ha inddæmmet fladvandsområde med strandeng, strandoverdrev og rørsump. Området er udpeget på baggrund af en væsentlig tilstedeværelse af sandbanke (1110), Lagune (1150), Bugt (1160), Strandeng (1330), grå/grøn klit (2130) og levesteder for ynglefuglene klyde, havterne, dværgterne, almindelig ryle og trækfulge som fiskeørn, vandrefalk og lille skallesluger. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vurderer på det foreliggende grundlag ikke, at udpegningsgrundlaget vil blive påvirket.

 

Inden Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen træffer afgørelse i sagen, skal styrelsen udbede sig bemærkninger til det ansøgte, herunder til spørgsmålet om, hvorvidt det vurderes, at projektet vil kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.

 

I så tilfælde bedes det samtidig oplyst, hvilke forhold der anbefales at skulle lægges vægt på ved styrelsens vurdering.

 

Eventuelle bemærkninger til projektet bedes indsendt senest den 30. oktober 2020 til vvm@tbst.dk cc nave@tbst.dk med henvisning til journalnummer TS50802-00049.

 

Det bemærkes, at man ved at afgive høringssvar samtykker til offentliggørelse, herunder af afsenders navn og mailadresse.



[1] BEK nr. 53 af 22/01/2018 om ændring af bekendtgørelse om overvågning, samordnet procedure og offentliggørelse ved vurdering af virkning på miljøet (VVM) af statslige vej- og jernbaneprojekter.

 

Bekendtgørelse

BEK nr. 451 af 08/05/2017

Bekendtgørelse om overvågning, samordnet procedure og offentliggørelse ved vurdering af virkning på miljøet (VVM) samt om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter for så vidt angår statslige vej- og jernbaneprojekter

Gældende fra

16/05/2017

Regulerer VVM-regler vedr. jernbane og veje

Lov

LOV nr. 658 af 08/06/2016

Lov om ændring af lov om offentlige veje m.v., jernbaneloven og forskellige andre love

Gældende fra

10/06/2016

Ændringslov til bl.a lov om offentlige veje m.v., jernbaneloven og forskellige andre love

Høringsfrist

23/10/2020

Miljøvurdering

Journalnr. TS50802-00048

Engmosen (Ringsted - Femern ændringsprojekt)

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har den 10. juli 2020 modtaget anmeldelse fra Banedanmark om ændringer til det ved lov vedtagne projekt om Ringsted-Femernbanen.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har den 10. juli 2020 modtaget anmeldelse fra Banedanmark om ændringer til det ved lov vedtagne projekt om Ringsted-Femernbanen, jf. lov nr. 575 af 04/05/2015 om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark.

 

Ændringen sker i form af etableringen af en midlertidig råstofgrav samt blødbundsudsætning på et område ved Engmosen, Guldborgssund Kommune. En kort beskrivelse fra sagsmaterialet kan ses herunder. For nærmere oplysning, se sagsmaterialet.

 

Ansøger, Banedanmark (BDK), har oplyst, at de har undersøgt muligheden for at indvinde råstoffer (primært moræneler samt en mindre mængde smeltevandssand) på en nærliggende mark, der i forvejen er midlertidig eksproprieret til projektet, og som ligger ca. 150 m syd for et Natura 2000 område. Råstofgraven forventes at være aktiv i 3-4 måneder inden for perioden 1. marts – 1. oktober 2021. Banedanmark oplyser, at det kan blive relevant at udgrave en lille restmængde i 2022. Herefter lukkes råstofgraven ned og arealet reetableres i henhold til efterbehandlingsplan.

 

Banedanmark oplyser, at etablering af råstofgraven ikke giver anledning til en ændring i hydrologien, da der graves over grundvandsspejlet, og råstofgraven medfører heller ikke tilførsel af næring til Natur 2000-området. Ingen ynglende fugle fra Natura 2000-udpegningsgrundlaget vil blive forstyrret, da de ikke er registreret i nærheden af projektet, og da der kun arbejdes i dagtimerne med råstofgraven, vurderes det, at flagermus i området ikke forstyrres under deres jagt. Projektet inddrager desuden ikke areal fra beskyttede naturtyper på Natura 2000-udpegningsgrundlaget, og der fældes ingen flagermusegnede træer. Som en del af Ringsted-Femern projektet opsættes paddehegn omkring alle arbejdsveje ved Engmosen for at undgå, at padderne i området kommer ind på vejene.

 

I forbindelse med blødbundsudsætning ønsker Banedanmark foretage følgende ændringer og oplyser følgende om BDK’s vurdering af effekten på omgivende miljø (se evt. nærmere i sagsmaterialet):

 

  • Ændring i udførelsestidspunkt for blødbundsudskiftning (vurderes ikke at have miljømæssig effekt)

 

  • Ændring i opsætning af permanent paddehegn i Engmosen (med den beskrevne udførelse ændringen af anlægsarbejdet for paddehegn vil der ikke ske påvirkning af habitatnaturtypen elle- og askeskov, som ligger nær ved banen. Den ændrede placering af paddehegn vurderes ikke at ændre på paddehegnets effekt som afværgeforanstaltning.)

 

  • Ændring i etablering af paddepassager i Engmosen (den beskrevne ændring af projektet vurderes at være mindre og vil ikke påvirke udpegningsgrundlaget og den økologiske funktionalitet i området)

 

  • Ændring af udsætning af blødbundsmateriale samt oplagsplads nær Engmosen

(udsætningsarealet til blødbundsmaterialer udvides mod nord fra 100.000m2 til 165.000. m2.  Der oplagres desuden også opfyldningsmaterialer (sand og jord) på arealet. Der vil fortsat ikke være direkte påvirkning af Natura 2000-området, og der vil ikke ske ændringer i afstrømningsforholdene)

 

Projektændringerne vil foregå i nærheden af Natura 2000 område nr. 152, Smålandsfarvandet, nord for det ansøgte areal, og Ramsarområde nr. 25 Farvandet mellem Lolland og Falster med Rødsand, Guldborg Sund og Bøtø Nor.

 

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vurderer på det foreliggende grundlag ikke, at ændringsprojektet giver anledning til væsentlig påvirkning på Natura 2000-områderne.

 

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er myndighed for vurdering af virkningerne på miljøet (VVM), konsekvensvurdering vedrørende Natura 2000-områder og beskyttelse af visse dyre- og plantearter i forbindelse med ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet om en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark, jf. ovennævnte lov og bekendtgørelse nr. 1106 af 28. september 2017 om vurdering af virkningerne på miljøet (VVM), konsekvensvurdering vedrørende Natura 2000-områder og beskyttelse af visse dyre- og plantearter i forbindelse med ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet om en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark.

 

Inden Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen træffer afgørelse i sagen, skal styrelsen udbede sig bemærkninger til det ansøgte, herunder til spørgsmålet om, hvorvidt det vurderes, at projektet vil kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, samt om projektet kan antages at have en påvirkning på Natura 2000 områder. Det bedes det samtidig oplyst, hvilke forhold, der anbefales at skulle lægges vægt på ved styrelsens vurdering.

 

Eventuelle bemærkninger til projektet bedes indsendt senest den 23. oktober 2020 til vvm@tbst.dk med henvisning til journalnummer TS50802-00048.

Lov

LOV nr. 575 af 04/05/2015

Lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark

Gældende fra

06/05/2015

Hjemmel til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens tilladelser til ændring og udvidelse af Femernbælt-projektet, samt evt. tilhørende miljøvurderinger
Viser 3 af 3