VVM-liste

Resultat: 1

Høringsfrist

Udløbet

Miljøvurdering

Justeringer af anlægsforbeholdene omkring Kong Frederik den IX’s Bro, ved Guldborgsund og Engmosen.

Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen har modtaget ansøgning fra Banedanmark om ændringer i anlægsaktiviteter ved udvidelsen af Kong Frederik den IX’s Bro i Guldborgsund og jernbanen gennem Engmosen.

Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen har den 16. december 2019 modtaget ansøgning fra Banedanmark om ændringer i anlægsaktiviteter i Guldborgsund og Engmosen til det ved lov vedtagne projekt om udvidelsen af Kong Frederik den IX’s Bro i Guldborgsund og jernbanen gennem Engmosen.

I forbindelse med planlægningen af anlægsaktiviteterne havde Banedanmark i 2015 et behov for at justere anlægsforbeholdene omkring Kong Frederik den IX’s Bro, som berørte både Guldborgsund og Engmosen. De to nævnte områder indgår i Natura 2000 område nr. 173, Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand.

Den 29. september 2016 traf Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen afgørelse om, at ændringer af anlægsprojekt Guldborgsund-Engmosen ikke VVM-pligtige. Naturstyrelsen udtalte sig dengang om, at der i den forbindelse ikke var behov for yderligere konsekvensvurderinger af Natura-2000 områder. Ansøgningen fra Banedanmark og dermed afgørelsen blev dog trukket tilbage, da anlægsarbejdet blev udskudt på ubestemt tid.

Anlægsarbejdet er nu aktuelt og ansøgningsmaterialet opdateret. Banedanmark har i den forbindelse vurderet, at baggrundsmaterialet fra 2015, der danner grundlag for Tillæg 2 og Tillæg 3 til Natura 2000 konsekvensvurdering for Guldborgsund og Engmosen ikke er forældet. Det skal i den forbindelse oplyses, at Banedanmark har oplyst, at de i sommeren 2019 har fået foretaget nye naturundersøgelser på Lolland.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er myndighed for vurdering af virkningerne på miljøet (VVM), konsekvensvurdering vedrørende Natura 2000-områder og beskyttelse af visse dyre- og plantearter i forbindelse med ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet om en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark, jf. bekendtgørelse nr. 1106 af 28. september 2017.

Inden Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen træffer afgørelse i sagen, skal styrelsen udbede sig bemærkninger til det ansøgte, herunder til spørgsmålet om, hvorvidt det vurderes, at projektet vil kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, samt om projektet har en påvirkning på nærtliggende Natura 2000 områder. Det bedes det samtidig oplyst, hvilke forhold, der anbefales at skulle lægges vægt på ved styrelsens vurdering.

Eventuelle bemærkninger til projektet bedes indsendt senest den 7. februar 2020 til vvm@tbst.dk cc chbe@tbst.dk med henvisning til journalnummer TS50802-00038.

Bekendtgørelse

BEK nr. 1106 af 28/09/2017

Bekendtgørelse om vurdering af virkningerne på miljøet (VVM), konsekvensvurdering vedrørende Natura 2000-områder og beskyttelse af visse dyre- og plantearter i forbindelse med ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet om en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark

Gældende fra

01/10/2017

VVM-bekendgørelse til anlægsprojekter.
Viser 1 af 1