VVM-liste

Resultat: 2

Høringsfrist

22/12/2020

Miljøvurdering

Journalnr. TS6040103-00076

Bryggens Kajakpolo - etablering af fast kajakpolotrappe

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har modtaget vedhæftede ansøgning af 13. november fra Bryggens Kajakpolo, om tilladelse til etablering af en fast kajakpolo trappe i Københavns Havn.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har modtaget vedhæftede ansøgning af 13. november fra Bryggens Kajakpolo, om tilladelse til etablering af en fast kajakpolo trappe i Københavns Havn.

 

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er myndighed for etablering af faste anlæg, uddybning og opfyldning indenfor Københavns Havns søområde, jf. § 24 i lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By og Havn I/S.

 

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal i medfør af bekendtgørelse nr. 930 af 18. juni 2020 om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet screene projektet med henblik på en vurdering af spørgsmålet om, hvorvidt projektet er VVM-pligtigt.

 

Endvidere skal det efter samme bekendtgørelse vurderes, hvorvidt der skal udarbejdes en konsekvensvurdering af Natura 2000-områder i nærheden af projektet.

 

Nærmeste Natura 2000-område er område nr. 143 (Vestamager og havet syd for) beliggende 4 km syd for projektområdet. Natura 2000-område nr. 143 er udpeget på baggrund af en væsentlig tilstedeværelse af sandbanke, lagune, bugt, strandeng, grå/grøn klit og levesteder for ynglefuglene klyde, havterne, dværgterne, almindelig ryle og trækfulge som fiskeørn, vandrefalk og lille skallesluger. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vurderer på det foreliggende grundlag ikke, at udpegningsgrundlaget vil blive påvirket.

 

Inden Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen træffer afgørelse i sagen, skal styrelsen udbede sig bemærkninger til det ansøgte, herunder til spørgsmålet om, hvorvidt det vurderes, at projektet vil kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.

 

I så tilfælde bedes det samtidig oplyst, hvilke forhold der anbefales at skulle lægges vægt på ved styrelsens vurdering.

 

Eventuelle bemærkninger til projektet bedes indsendt senest den 22. december til VVM@tbst.dk med henvisning til journalnummer TS6040103-00076.

 

Det bemærkes, at man ved at afgive høringssvar samtykker til offentliggørelse, herunder af afsenders navn og mailadresse.

 

Hvis bemærkninger ikke er modtaget ved fristens udløb, går styrelsen ud fra, at der ikke haves bemærkninger til ansøgningen, hvilket vil blive lagt til grund i den videre sagsbehandling.

Lov

LOV nr. 551 af 06/06/2007

Lov om Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S

Gældende fra

07/06/2007

Indeholder blandt andet regulering af Københavns Havn.

Bekendtgørelse

BEK nr. 930 af 18/06/2020

Bekendtgørelse om vurdering af virkning på miljøet (VVM) af projekter vedrørende erhvervshavne og Københavns Havn samt om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne

Gældende fra

01/07/2020

Regulerer miljøvurdering (VVM) vedr. havne

Høringsfrist

Miljøvurdering

Journalnr. TS6040202-00066,

Udvidelse af Søby Havn

Hermed igangsætter Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Kystdirektoratet, samt Svendborg og Ærø Kommune den offentlige høring af den samlede miljøvurdering for udvidelsen af Søby Havn.

Søby Havn har i 2015 søgt om at udvide havnen, og der er på det tidspunkt igangsat en proces for planlægning og miljøvurdering af udvidelsen. I den forbindelse er der gennemført en første offentlig høring fra d. 22. december 2015 - 22. januar 2016.

 

Plan- og miljøvurderingsprocessen blev af flere årsager herefter forsinket, men er nu genoptaget igen. Det betyder, at der er udarbejdet et forslag til henholdsvis kommuneplantillæg og lokalplan samt en miljøvurdering af både planer og det samlede projekt.

 

Ærø Kommune er myndighed for planlægningen, mens myndighedskompetencen for miljøvurderingen er fordelt på Kystdirektoratet, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen samt Ærø og Svendborg Kommune.

 

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Kystdirektoratet samt Svendborg og Ærø Kommune igangsætter hermed den offentlige høring af den samlede miljøvurdering for det ansøgte projekt.

 

Dokumenterne er fremlagt i offentlig høring i perioden fra d. 9.oktober til den 4. december 2020.

 

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen opfordrer derfor alle interesserede til at kommentere materialet vedrørende eventuelle miljøpåvirkninger og indsende høringssvar senest den 4. december 2020 til vvm@tbst.dk cc nave@tbst.dk med henvisning til følgende journalnr.: TS6040202-00066,.

 

Vi gør opmærksom på, at høringssvar i miljøsager er omfattet af reglerne om aktindsigt. For god ordens skyld skal vi derfor oplyse, at tilkendegivelser samt navn og adresse på hvem, der er kommet med tilkendegivelsen vedrørende sagen, vil kunne optræde i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens afgørelse, som offentliggøres på www.tbst.dk.

Lov

LBK nr. 457 af 23/05/2012

Bekendtgørelse af lov om havne

Gældende fra

01/04/2012

Vedr. regulering af erhvervshavne samt ordensreglementer for lystbådehavne.

Bekendtgørelse

BEK nr. 930 af 18/06/2020

Bekendtgørelse om vurdering af virkning på miljøet (VVM) af projekter vedrørende erhvervshavne og Københavns Havn samt om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne

Gældende fra

01/07/2020

Regulerer miljøvurdering (VVM) vedr. havne
Viser 2 af 2