VVM-liste

Resultat: 6

Høringsfrist

25/01/2021

Miljøvurdering

Journalnr. TS6040102-00024

Etablering af Lynetteholm

Miljøkonsekvensrapporten for etablering af Lynetteholm sendes hermed i offentlig høring til 25. januar 2021.

Bemærkninger til projektet bedes indsendt senest den 25. januar 2021 med henvisning til 'Lynetteholm'.

 

Det bemærkes, at høringssvar inklusiv afsenders navn, kan blive offentliggjort efter høringen.

 

Det forventes, at By & Havn vil afholde et informationsmøde den 5. januar 2021.

Lov

LOV nr. 551 af 06/06/2007

Lov om Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S

Gældende fra

07/06/2007

Indeholder blandt andet regulering af Københavns Havn.

Bekendtgørelse

BEK nr. 930 af 18/06/2020

Bekendtgørelse om vurdering af virkning på miljøet (VVM) af projekter vedrørende erhvervshavne og Københavns Havn samt om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne

Gældende fra

01/07/2020

Regulerer miljøvurdering (VVM) vedr. havne

Høringsfrist

12/01/2021

Miljøvurdering

Journalnr. TS50802-00056

Kapacitetsforøgelse på Motorring 3

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har modtaget ansøgning af 19. november 2020 fra Vejdirektoratet om udvidelse af kapaciteten på Motorring 3 i København.

Motorring 3 udgør den centrale ringforbindelse omkring København og er en af Danmarks mest befærdede motorveje med en hverdagsdøgntrafik over 130.000 biler pr. døgn. Motorring 3 blev i perioden 2005-2010 udbygget til 6 spor, men allerede nu opleves igen omfattende trængselsproblemer i myldretiden.

 

Det er Vejdirektoratets vurdering, at god trafikafvikling på Motorring 3 er en afgørende forudsætning for den samlede trafikafvikling på motorvejsnettet i hovedstadsområdet. Vejdirektoratet har derfor undersøgt muligheden for at øge kapaciteten på Motorring 3 mellem Jægersborgvej og Køge Bugt Motorvejen/Ama-germotorvejen, i alt ca. 17 km.

 

Udbygningen omfatter tiltag med henblik på en kapacitetsforøgelse via justeringer inden for det nuværende vejareal, herunder permanent inddragelse af det eksisterende nødspor til kørsel, smallere kørespor og et opgraderet trafikledelsessystem. På strækningen syd for Holbækmotorvejen (ca. 1 km) anlægges desuden et nyt nødspor på hver side af motorvejen, da der her er plads til dette inden for vejarealet. Herudover etableres to nødlommer i vejens sydgående retning mellem Roskildevej og Holbæk­motorvejen. Nødlommerne ligger inden for vejarealet. Endelig betyder etablering af det ekstra kørespor at trafikledelsessystemet, vejvisningen og afmærkningen skal justeres hhv. udbygges. Der vil derfor skulle udskiftes tavler på strækningen, som i dimension kan blive større, og nogle steder etableres nye portaler for vejvisning og/eller trafikledelse.

 

Der er vedlagt en detaljeret projektbeskrivelse til ansøgningen, og det er styrelsens vurdering på det foreliggende grundlag at projektet ikke er VVM-pligtigt.

 

Inden Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen træffer endelig afgørelse i sagen skal styrelsen udbede sig eventuelle kommentarer vurderingen af VVM-pligt.

 

Seneste frist for indsendelse af kommentarer er 12. januar 2021.

 

Det bemærkes, at høringssvar inklusiv afsenders navn, kan blive offentliggjort efter høringen.

Lov

LOV nr. 658 af 08/06/2016

Lov om ændring af lov om offentlige veje m.v., jernbaneloven og forskellige andre love

Gældende fra

10/06/2016

Ændringslov til bl.a lov om offentlige veje m.v., jernbaneloven og forskellige andre love

Lov

LOV nr. 1520 af 27/12/2014

Lov om offentlige veje m.v

Gældende fra

01/07/2015

Regulerer offentlige veje herunder miljøvurderinger (vvm) af statslige vejprojekter

Høringsfrist

08/01/2021

Miljøvurdering

Journalnr. TS50802-00052

Aarhus-Langå - ændringer på hastighedsopgraderingsprojektet i forhold til miljøkonsekvensrapporten fra 2016 og gennemførsel af sporfornyelse

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har den 28. oktober 2020 modtaget ansøgning fra Banedanmark om ændringer på hastighedsopgraderingsprojektet i forhold til miljøkonsekvensrapporten fra 2016 og gennemførsel af sporfornyelse.

I 2022 er det planlagt at hastighedsopgraderingen og sporfornyelsen af jernbanestrækningen mellem Aarhus og Langå gennemføres. Projektet inkluderer at dele af banen ombygges, så hastigheden på strækningen kan øges op til 180

km/t på udvalgte strækninger. Desuden inkluderer projektet en sporfornyelse, hvor store dele banens sporkasse, ballast, sveller og spor udskiftes. Hastighedsopgraderingsdelen af projektet blev i 2016 VVM-vurderet med tilhørende offentlig høring.

 

I 2019-2020 er hastighedsprojektet blevet detailprojekteret, hvilket har afstedkommet en række ændringer i projektets arealudlæg i forhold til de beskrevne i miljøkonsekvensrapporten fra 2016. Sporfornyelsen af strækningen betyder desuden, at der vil skulle håndteres væsentligt mere jord og ballast med deraf afledt arealbehov.

 

Hastighedsopgraderingen var forventet vedtaget ved en anlægslov. Dette skete imidlertid ikke, hvorfor Banedanmark har anmodet Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen om at træffe screeningsafgørelse for projektændringer koordineret med sporfornyelse samt en administrativ tilladelse til projektet.

 

Projektet om hastighedsopgraderingen af strækningen mellem Aarhus - Langå er i dag slået sammen med Banedanmarks sporfornyelsesprojekt. Dette skyldes, at projekterne tidsmæssigt og geografisk falder sammen og sporfornyelsen er en forudsætning for hastighedsopgradering. Sporfornyelsesprojektet er ikke omfattet af miljøkonsekvensrapporten fra 2016. Herudover medfører sammenlægningen af de to projekter en række projektændringer til det samlede projekt, ligesom sammenlægningen medfører en kumulativ effekt, der heller ikke er behandlet i miljøkonsekvensrapporten. Banedanmark har afdækket en række miljøforhold, der påvirkes af projektet som det ser ud i dag. Disse præsenteres i notat vedlagt høringen: ”Bilag 5 Ar-Lg Paraplynotat”.

 

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vurderer på det foreliggende grundlag ikke, at ændringer af hastighedsopgradering samt sporfornyelsesprojektet vil medføre negative konsekvenser for Natura 2000-områder.

 

Inden Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen giver administrativ tilladelse til projektet samt træffer screeningsafgørelse i sagen, skal styrelsen udbede sig bemærkninger til det ansøgte.

I så tilfælde bedes det samtidig oplyst, hvilke forhold der anbefales at skulle lægges vægt på ved styrelsens vurdering.

 

Eventuelle bemærkninger til projektet bedes indsendt senest den 8. januar 2021 med henvisning til journalnummer TS50802-00052.

Det bemærkes, at man ved at afgive høringssvar samtykker til offentliggørelse, herunder af afsenders navn og mailadresse.

Lov

LOV nr. 686 af 27/05/2015

Jernbaneloven

Gældende fra

28/05/2015

Regulerer jernbaner herunder ændringer af statslige jernbaneprojekter.

Lov

LOV nr. 658 af 08/06/2016

Lov om ændring af lov om offentlige veje m.v., jernbaneloven og forskellige andre love

Gældende fra

10/06/2016

Ændringslov til bl.a lov om offentlige veje m.v., jernbaneloven og forskellige andre love

Høringsfrist

22/12/2020

Miljøvurdering

Journalnr. TS6040103-00076

Bryggens Kajakpolo - etablering af fast kajakpolotrappe

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har modtaget vedhæftede ansøgning af 13. november fra Bryggens Kajakpolo, om tilladelse til etablering af en fast kajakpolo trappe i Københavns Havn.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har modtaget vedhæftede ansøgning af 13. november fra Bryggens Kajakpolo, om tilladelse til etablering af en fast kajakpolo trappe i Københavns Havn.

 

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er myndighed for etablering af faste anlæg, uddybning og opfyldning indenfor Københavns Havns søområde, jf. § 24 i lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By og Havn I/S.

 

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal i medfør af bekendtgørelse nr. 930 af 18. juni 2020 om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet screene projektet med henblik på en vurdering af spørgsmålet om, hvorvidt projektet er VVM-pligtigt.

 

Endvidere skal det efter samme bekendtgørelse vurderes, hvorvidt der skal udarbejdes en konsekvensvurdering af Natura 2000-områder i nærheden af projektet.

 

Nærmeste Natura 2000-område er område nr. 143 (Vestamager og havet syd for) beliggende 4 km syd for projektområdet. Natura 2000-område nr. 143 er udpeget på baggrund af en væsentlig tilstedeværelse af sandbanke, lagune, bugt, strandeng, grå/grøn klit og levesteder for ynglefuglene klyde, havterne, dværgterne, almindelig ryle og trækfulge som fiskeørn, vandrefalk og lille skallesluger. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vurderer på det foreliggende grundlag ikke, at udpegningsgrundlaget vil blive påvirket.

 

Inden Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen træffer afgørelse i sagen, skal styrelsen udbede sig bemærkninger til det ansøgte, herunder til spørgsmålet om, hvorvidt det vurderes, at projektet vil kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.

 

I så tilfælde bedes det samtidig oplyst, hvilke forhold der anbefales at skulle lægges vægt på ved styrelsens vurdering.

 

Eventuelle bemærkninger til projektet bedes indsendt senest den 22. december til VVM@tbst.dk med henvisning til journalnummer TS6040103-00076.

 

Det bemærkes, at man ved at afgive høringssvar samtykker til offentliggørelse, herunder af afsenders navn og mailadresse.

 

Hvis bemærkninger ikke er modtaget ved fristens udløb, går styrelsen ud fra, at der ikke haves bemærkninger til ansøgningen, hvilket vil blive lagt til grund i den videre sagsbehandling.

Lov

LOV nr. 551 af 06/06/2007

Lov om Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S

Gældende fra

07/06/2007

Indeholder blandt andet regulering af Københavns Havn.

Bekendtgørelse

BEK nr. 930 af 18/06/2020

Bekendtgørelse om vurdering af virkning på miljøet (VVM) af projekter vedrørende erhvervshavne og Københavns Havn samt om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne

Gældende fra

01/07/2020

Regulerer miljøvurdering (VVM) vedr. havne

Høringsfrist

15/12/2020

Miljøvurdering

Journalnr. TS50802-00050

Hævning af højspændingsmaster ifm anlæg af Københavns letbane

Københavns letbane har 9. november 2020 anmeldt ændring af letbaneprojektet i form af hævning af to højspændingsmaster ved krydsningen mellem Søndre Ringvej og Køge Bugt motorvejen.

Københavns letbane har 9. november 2020 anmeldt ændring af letbaneprojektet i form af hævning af to højspændingsmaster ved krydsningen mellem Søndre Ringvej og Køge Bugt motorvejen.

 

Projektet omfatter hævning af 2 stk. 132 kV luftledningsmaster samt forstrækning af tilhørende mastefundamenter. Hævningen er nødvendig, for at der kan opnås tilstrækkelig frihøjde til etablering af Hovedstadens Letbanes køreledningsanlæg. Luftledningerne skal hæves minimum 1,9 meter, for at sikre at letbanens og højspændingsledningerne ikke interferere med hinanden. Dette løses ved at løfte masterne nr. 28 og 29 i hver ende af spændet med præfabrikeret metalskamler på 3,0 meter. De to master står i hhv. Brøndby og Vallensbæk kommuner.

 

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal jf. Bekendtgørelse om vurdering af virkningerne på miljøet (VVM) og beskyttelse af visse dyre- og plantearter i forbindelse med ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet om letbanen på Ring 3 (BEK nr. 357 af 02/04/2020) tillade ændringer og udvidelse af letbaneanlægget, samt vurdere om der kan være væsentlige miljømæssige konsekvenser ved ændringen.

 

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vurderer ikke på det foreliggende grundlag, at der kan være væsentlige miljømæssige påvirkninger fra projektændringen. Inden Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen træffer endelig afgørelse i sagen, skal styrelsen udbede sig bemærkninger til det ansøgte, herunder til spørgsmålet om, hvorvidt det vurderes, at projektet vil kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.

 

I så tilfælde bedes det samtidig oplyst, hvilke forhold der anbefales at skulle lægges vægt på ved styrelsens vurdering.

 

Eventuelle bemærkninger til projektet bedes indsendt senest den 15. december 2020 til vvm@tbst.dk med henvisning til journalnummer TS50802-00050.

 

Det bemærkes, at man ved at afgive høringssvar samtykker til offentliggørelse, herunder af afsenders navn og mailadresse.

 

Bekendtgørelse

BEK nr 357 af 02/04/2020

Bekendtgørelse om vurdering af virkningerne på miljøet (VVM) og beskyttelse af visse dyre- og plantearter i forbindelse med ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet om letbanen på Ring 3

Gældende fra

05/04/2020

Høringsfrist

11/12/2020

Miljøvurdering

Journalnr. TS50802-00055

Ombygning af stationen ved Kastrup Lufthavn

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har den 6. november 2020 modtaget en ansøgning fra Banedanmark om udbygning af stationen ved Kastrup Lufthavn.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har den 6. november 2020 modtaget en ansøgning fra Banedanmark om udbygning af stationen ved Kastrup Lufthavn.

 

I august 2020 er det af A/S Øresund besluttet, at projektet for Ny Kastrup Lufthavn Station skal om-planlægges. Det har indtil nu været planlagt, at projektet skal realiseres som ét samlet projekt. Planlægningen skal nu ændres, så projektet omfatter etablering af retningsdrift på banen omkring Kastrup Lufthavn.

 

Projektet omfatter den nødvendige ombygning af banen til kørsel med retningsdrift, etablering af nye perroner på spor 11 og 12 med de nødvendige adgangsfaciliteter, sikkerhedsmæssig og miljømæssig opgradering af eksisterende Kastrup tunnel efter behov samt sikkerhedsmæssig opgradering af eksisterende godstunnel efter behov.

 

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er myndighed for behandling af sager om vurdering af virkning på miljøet i forbindelse med statslige jernbaneprojekter, jf. kapitel 6a i jernbaneloven med senere ændringer, herunder lov nr. 658 af 8. juni 2016 om ændring af lov om offentlige veje m.v., jernbaneloven og forskellige andre love.

 

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal screene projekter for VVM-pligt i medfør af § 38 d, i jernbaneloven med senere ændringer, herunder lov nr. 658 af 8. juni 2016 om ændring af lov om offentlige veje m.v., jernbaneloven og forskellige andre love.

 

Endvidere skal det vurderes, hvorvidt der skal udarbejdes en konsekvensvurdering af Natura 2000-områder i nærheden af projektet, jf.  §1 a og § 1 c i bekendtgørelse nr. 451 af 8. maj 2017 om overvågning, samordnet procedure og offentliggørelse ved vurdering af virkning på miljøet (VVM) samt om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter for så vidt angår statslige vej- og jernbaneprojekter, med senere ændringer. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vurderer på det foreliggende grundlag ikke, at udpegningsgrundlaget for nærliggende Natura 2000-områder vil blive påvirket.

 

Inden Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen træffer afgørelse i sagen, skal styrelsen udbede sig bemærkninger til det ansøgte, herunder til spørgsmålet om, hvorvidt det vurderes, at projektet vil kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.

 

I så tilfælde bedes det samtidig oplyst, hvilke forhold der anbefales at skulle lægges vægt på ved styrelsens vurdering.

 

Eventuelle bemærkninger til projektet bedes indsendt senest den 11. december 2020 til vvm@tbst.dk med henvisning til journalnummer TS50802-00055.

 

Det bemærkes, at man ved at afgive høringssvar samtykker til offentliggørelse, herunder af afsenders navn og mailadresse.

Bekendtgørelse

BEK nr. 53 af 22/01/2018

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om overvågning, samordnet procedure og offentliggørelse ved vurdering af virkning på miljøet (VVM) af statslige vej- og jernbaneprojekter

Gældende fra

01/02/2018

Ændringsbekendtgørelse til regulering af vvm for vej og bane

Bekendtgørelse

BEK nr. 451 af 08/05/2017

Bekendtgørelse om overvågning, samordnet procedure og offentliggørelse ved vurdering af virkning på miljøet (VVM) samt om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter for så vidt angår statslige vej- og jernbaneprojekter

Gældende fra

16/05/2017

Regulerer VVM-regler vedr. jernbane og veje

Lov

LOV nr. 658 af 08/06/2016

Lov om ændring af lov om offentlige veje m.v., jernbaneloven og forskellige andre love

Gældende fra

10/06/2016

Ændringslov til bl.a lov om offentlige veje m.v., jernbaneloven og forskellige andre love
Viser 6 af 6