VVM-liste

Resultat: 1

Afgørelsesdato

25/10/2018

Miljøvurdering

Journalnr. TS50802-00007

Omlægning af åløbet Valmosegrøften-Vasegrøften i forbindelse med Ringsted-Femern Banen

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har modtaget ansøgning af 16. juli 2018 fra Banedanmark, om tilladelse til en forlægning af Valmosegrøften/Vasegrøften ved Køberup nord for Næstved, hvor vandløbet krydser jernbanen.
(Der er kun tale om eet vandløb, da navnet vest for banen er Valmosegrøften og øst for banen Vasegrøften). Forlægningen er en projektændring i forhold til den tidligere beskrevne løsning i ”Tillæg til Miljøredegørelse, Ringsted - Femern Banen, November 2014, side 44 ff.”

Projektet oplyser, at der i supplerende forundersøgelser er konstateret store mænger blødbund. Etableringen af en faunapassage ved den nuværende krydsning ville derfor indebære, at det nye bygværk skulle funderes på pæle, at der muligvis skulle fjernes større mængder blødbund og at dæmningen skulle genopbygges/forstærkes. Projektet har derfor valgt en løsning hvor vandløbet forlægges ca. 50 m mod nord, hvilket indebærer udgravning af en ny ådal omkring det forlagte vandløb. På banens østside vil projektet fortsat berøre det nordlige del af Natura 2000 område nr. 163, Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen, Holmegårds Mose og Porsmose.

Beskrivelser af projektet, herunder en væsentlighedsvurdering vedrørende påvirkning af Natura 2000 området er vedhæftet som bilag til ansøgningen.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er myndighed for vurdering af virkningerne på miljøet (VVM), konsekvensvurdering vedrørende Natura 2000-områder og beskyttelse af visse dyre- og plantearter i forbindelse med ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet om en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark, jf. bekendtgørelse nr. 1106 af 28. september 2017.

Inden Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen træffer afgørelse i sagen, skal styrelsen udbede sig bemærkninger til det ansøgte, herunder til spørgsmålet om, hvorvidt det vurderes, at projektet vil kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, samt om projektet har en påvirkning på nærtliggende Natura 2000 områder. Projektet berører efter Banedanmarks oplysning, et hjørne af Natura 2000 område 163, Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen, Holmegårds Mose og Porsmose. Der er derfor lavet en væsentlighedsvurdering i forbindelse med ansøgningsmaterielaet. I tilfælde af, at projektet i høringsfasen vurderes at få væsentlig indvirkning på miljøet, samt eventuel påvirkning på nærtliggende Natura 2000 områder, bedes det samtidig oplyst, hvilke forhold, der anbefales at skulle lægges vægt på ved styrelsens vurdering.

Bekendtgørelse

BEK nr. 1106 af 28/09/2017

Bekendtgørelse om vurdering af virkningerne på miljøet (VVM), konsekvensvurdering vedrørende Natura 2000-områder og beskyttelse af visse dyre- og plantearter i forbindelse med ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet om en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark

Gældende fra

01/10/2017

VVM-bekendgørelse til anlægsprojekter.
Viser 1 af 1