Miljøministeriet og Københavns Kommune indgik i 2019 en aftale om en oprydning af ulovlige anlæg og både i den del af Københavns Havn, der var kendt som ”Fredens Havn”.
For at sikre en permanent løsning, hvor en lignende situation ikke opstår i København igen, blev det besluttet at inddrage Flådestation Københavns tidligere søområde (Holmens civile vande) i Københavns Havn. Området vil således fremover vil blive administreret af By & Havn på lige fod med resten af havnen.
Derfor har Trafikstyrelsen nu sendt en ændring af bekendtgørelsen i offentlig høring fra den 3. december 2024 til den 7. januar 2025. Bekendtgørelsen ventes at træde i kraft den 1. februar 2025.
Du kan læse udkastet til bekendtgørelsen her
Du kan sende dit høringssvar med henvisning til journalnummer 2024-195532 til info@trafikstyrelsen.dk, cc. til jekv@trafikstyrelsen.dk. Vi skal have dit høringssvar senest den 7. januar 2025.