CEF Transport Newsletter – Februar 2025

27-02-2025

Velkommen til dette CEF Newsletter, hvor der orienteres om CEF ansøgningsrunderne i 2024 og 2025 (For an English summary, please go to the end).

 

Ansøgningsrunde tema Status
2024/2025: Generel ansøgningsrunde, hvor der kan søges til udvalgte prioriteter.

Der var ansøgningsfrist d. 21. januar 2025 til den forventelige sidste generelle ansøgningsrunde i CEF II. Kommissionen forventer af offentliggøre deres indstilling om tildeling af støtte i sommeren 2025. Fra dansk side blev der indsendt seks ansøgninger. Kommissionen har efterfølgende meddelt, at der en efterspørgsel efter CEF-midlerne på 3-4 gange budgettet.

AFIF II (2024-2025) – Rullende ansøgningsrunde; anden af tre ansøgningsrunder Anden ansøgningsrunde i det rullende AFIF-program har ansøgningsfrist til Kommissionen d. 11. juni 2025. Gennem dette program kan der søges støtte til blandt andet landstrøm i TEN-T havne, ladeinfrastruktur til den tunge transport på TEN-T samt i lufthavnene. De danske deadlines for ansøgningsrunden forventes at være 31. marts 2025 for projektbeskrivelser samt 12. maj 2025 for et udkast til selve ansøgningerne.
AFIF II (2024-2025) – Rullende ansøgningsrunde; sidste af tre ansøgningsrunder

Tredje og sidste ansøgningsrunde i det rullende AFIF-program forventes at have ansøgningsfrist til Kommissionen i midten af december 2025, eller måske først til marts 2026. Grundet den store efterspørgsel på CEF-midler er det usikkert, hvor meget af puljen der vil være tilbage til denne sidste ansøgningsrunde.

Efter 2025:

Udover de løbende AFIF ansøgningsrunder er der ikke umiddelbart udsigt til flere CEF-ansøgningsrunder i denne EU budgetperiode (2021-2027). Der kommer muligvis en mindre re-flow ansøgningsrunde i 2026. 

Efterspørgsel efter CEF-midlerne

For den generelle pulje havde den sidste ansøgningsrunde frist d. 21. januar 2025. Til denne runde var der relativt få CEF-midler tilbage, hvorfor der alene kunne søges til moderniseringen af TEN-T nettet, og ikke til færdiggørelsen af nettet. Dette skyldes at størstedelen af budgettet er uddelt ved tidligere ansøgningsrunder, hvor Kommissionen modtog mange relevante projekter som opnåede støtte.

Der er ikke midler til flere generelle ansøgningsrunder og med afslutningen af 2025 vil AFIF-programmet ligeledes være færdigt. Dermed forventes ikke flere ansøgningsrunder i CEF II (2021-2027).  støtte. Til de to sidste AFIF-runder er det samlede resterende budget 578 millioner EUR hvoraf en andel er dedikeret til samhørighedslandene.

Der kan dog være mulighed for at Kommissionen genbruger nogle af de finansielle ressourcer, som ansøgerne ikke kan nå at bruge inden deadline til et såkaldt reflow call, som man i givet fald vil udbyde i 2026, men formentlig kun til et begrænset antal ansøgningsprioriteter.

Med den stigende efterspørgsel efter CEF-midler, anbefales det, at man som ansøger forholder sig kritisk til, om ens ansøgning lever op til de særlige krav og prioriteter, der annonceres for hver ansøgningsrunde. Hvis ikke dette er tilfældet, er der en risiko for, at det er spild af tid og penge at søge.

Fremtidige forventninger til CEF-programmet

Som anført ovenfor løber CEF II så småt mod enden. Hvorvidt Kommissionen forventer at udbyde et nyt CEF III til perioden 2028-2035 er på nuværende tidspunkt usikkert. Dette afhænger først og fremmeste af Kommissionens nye budget for perioden – det såkaldte Multiannual Financial Framework (MFF). Forhandlingerne for MFF forventes påbegyndt i sommeren 2025.

Tilsyn med CEF-projekter

Da sidste mulige tidspunkt for implementeringen af CEF I projekter var i 2024, skal de såkaldte Action Status Reports (ASR) ikke længere udfyldes. Derimod har man for den nuværende projektperiode, kaldet CEF II, indført en tilsynsproces, hvor Trafikstyrelsen to gange årligt anmoder støttemodtagerne om at udfylde en tjekliste om den tekniske og finansielle status på de enkelte projekter. Trafikstyrelsen forventer at anmode de igangværende projekter om at indberette status for deres projekter i februar 2025.

På baggrund af de individuelle indberetninger udarbejder Trafikstyrelsen en tilsynsrapport, som efterfølgende deles med Transportministeriet. I rapporten anføres der, hvis der er nogle særlige opmærksomhedspunkter ved de enkelte projekter, som kræver opfølgning og en tættere monitorering af projektets fremdrift.

For yderligere information om CEF, kontakt venligst:

Transportministeriet, v/ Kristoffer Bang Refberg: kbr@trm.dk, og/eller

Trafikstyrelsen, v/ Henrik Tornblad: htor@trafikstyrelsen.dk og Tobias Jensen: tmsj@trafikstyrelsen.dk 

English Summary

In 2025, the Commission is planning to have two AFIF rolling calls for proposals, with two cut off dates: The first in June 2025 and the second and third cut-off dates in December 2025 (or maybe in March 2026). The requirements for applicants and general principles for the call for proposals follows the previous AFIF call. For the next two AFIF rolling call for proposals, the CEF support budget will be around 580 million EUR.

The Danish deadlines for the up-coming AFIF call are expected to be 31 March 2025 for a project description and 12 May 2025 for a complete draft application.

After the conclusion of the two AFIF rolling calls no more funding opportunities under CEF II (2021-2027) are expected. This is primarily due to over-subscription of CEF applications in previous calls.  Depending on the availability of resources, a small reflow general call could follow in 2026.

The funding possibilities for transport under the upcoming Multiannual Financial Framework (MMF) for 2028-2034 have not yet been put forward by the Commission. The Commission proposal for the next MFF is excepted to be published in July 2025.

For more CEF information, please contact:

Ministry of Transport, by Kristoffer Bang Refberg: kbr@trm.dk and/or

Danish Civil Aviation and Railway Authority, by Henrik Tornblad: htor@trafikstyrelsen.dk and Tobias Jensen: tmsj@trafikstyrelsen.dk