Den 24. januar 2025 besluttede Trafikstyrelsen at suspendere Greenland Airports godkendelse til at håndtere og screene luftfragt til udlandet, fordi lufthavnen ikke kunne leve op til det nødvendige, høje sikkerhedsniveau på security-området.
Men det ændrer sig nu, fortæller vicedirektør Christian Vesterager:
”Vi ophæver suspenderingen, da Greenland Airports kan dokumentere igen at leve op til det niveau af sikkerhed, der er fastsat ud fra de internationale regler. Det betyder, at Nuuk Lufthavn igen kan håndtere luftfragt og post, der skal transporteres med fly fra lufthavnen ud af Grønland.”
Trafikstyrelsens ophævelse af suspenderingen har virkning fra i dag, fredag den 31. januar 2025.
Se listen med sikkerhedsgodkendte fragtagenter på Færøerne og i Grønland her.