Generel information

Om maritim sikring

De danske regler om maritim sikring er baseret på internationale aftaler og har sit udspring i FN’s internationale søfartsorganisation IMO.

Blandt andet på baggrund af terrorangrebene i USA i september 2001 færdiggjorde IMO arbejdet med den såkaldte ISPS-kode, som handler om iværksættelse af en række tiltag af hensyn til beskyttelse af den internationale skibstrafik.

EU gjorde i 2004 store dele af ISPS-koden obligatorisk ved indførelse af en forordning om sikring af havnefaciliteter.

Reglerne har som overordnet formål at beskytte den internationale skibstrafik, og der er som sådan ikke tale om sikring af hensyn til beskyttelse af den enkelte havnefacilitet. Da ikke to havne er ens, kan der ikke opstilles en fast facitliste for, hvilke sikringstiltag, der konkret er tilstrækkelige til at imødegå formålet om sikker skibstrafik i de enkelte havne.

I 2005 supplerede EU forordningen ved indførelse af et direktiv om sikring af havne. Hovedformålet med direktivet er at forbedre sikringen af havne mod truslen for sikringsrelaterede hændelser. Direktivet skal sikre, at de foranstaltninger som allerede var iværksæt på baggrund af ISPS-kodens regler understøttes af bedre havnesikring. 

Erfaringer har vist, at der kan være en række positive sidegevinster ved maritim sikring. Det kan for eksempel betyde færre ulykker, da der kun færdes personale på faciliteten, der har kendskab til havneaktiviteter. Sikringen kan også medvirke til mindre tyveri og hærværk, ligesom det er oplevelsen, at flere af havnenes kunder, særligt skibene, efterspørger sikringstiltag i havnene.

Generel information

Maritim sikring er indskrevet som kap XI-2 i SOLAS-konventionen under FN’s søfartsorganisation IMO. Kap XI-2 og indeholder en række regler, som uddybes og specificeres i ISPS-kodens A og B-dele.
EU besluttede i 2004, at reglerne om maritim sikring skulle gælde for alle medlemsstater, hvilket resulterede i EU-forordning nr. 725/2004. Denne forordning gælder direkte i Danmark, men af hensyn til visse supplerende bestemmelser, som forordningen lader være op til medlemsstaterne, er bekendtgørelsen om sikring af havnefaciliteter udarbejdet.

EU besluttede i 2005, at forordningen skulle suppleres med regler om havnesikring. Havnesikringen omfatter alt det på havnen, der ikke direkte er beliggende på en ISPS-facilitet. Direktivets krav for havne er derfor nært beslægtede med ISPS-reglerne. I Danmark er direktivet implementeret i bekendtgørelsen om sikring af havne.

Ansvaret er delt

Ansvaret for implementering af reglerne om maritim sikring er i Danmark delt mellem Trafikstyrelsen og Søfartsstyrelsen, og desuden har en række andre myndigheder særlige opgaver i forbindelse med maritim sikring. 

Trafikstyrelsen administrerer den del af reglerne, der vedrører havnefaciliteter og havne, og Søfartsstyrelsen administrerer reglerne for så vidt angår skibe.

På baggrund af disse internationale regler skal alle havnefaciliteter, der ønsker at betjene skibe i international fart, udarbejde sårbarhedsvurderinger, der peger på hvilke sikringstiltag, der er nødvendige på den enkelte facilitet. Tiltagene skal fremgå af facilitetens sikringsplan, som skal indeholde en beskrivelse af den konkrete sikring og procedurer.

 Sårbarhedsvurderinger og sikringsplaner skal godkendes hos Trafikstyrelsen eller Søfartsstyrelsen og er herefter genstand for regelmæssige revisioner og kontrol fra myndighedernes side. 

Havnenes og skibenes sikringsansvarlige (PSO, PFSO, CSO & SSO) er ansvarlige for den daglige sikring. Havnene og skibene står i 24 timers kontakt med myndighederne, og de sikringsansvarlige vedligeholder deres sikringssystemer ved regelmæssige obligatoriske øvelser.

Politiet er en vigtig aktør

Politiet spiller en afgørende rolle i relation til trusselsbilledet, sårbarhedsvurderinger og den praktiske håndtering ved sikringsrelaterede hændelser. En havnefacilitet eller en havns sårbarhedsvurdering kan således kun godkendes, hvis den er udarbejdet i dokumenteret samarbejde med politiet, ligesom eventuelle sikringsrelaterede hændelser ofte vil være en opgave for politiet.

Maritime Assistance Service (MAS) er kontaktpunkt for skibssikringsalarmer og sikringsinformationer fra andre stater. 

Reglerne omfatter alle lastskibe over 500 BT, alle passagerskibe i international rutefart, mobile boreplatforme, samt de havnefaciliteter der betjener disse. 

Flere sikringsniveauer

På baggrund af skibenes, havnefaciliteternes og havnenes sårbarhedsvurderinger skal der udarbejdes sikringsplaner, som definerer skibenes og faciliteternes og havnenes sikringsforanstaltninger på tre sikringsniveauer.

Forkortelser og fagudtryk

Der er herunder indsat en liste over termer, der ofte anvendes i forbindelse med maritim sikring. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelsen om sikring af havnefaciliteter samt bekendtgørelsen om sikring af havne for de juridisk nøjagtige definitioner af nogle af de vigtigste begreber brugt i maritim sikring.

CSO 

Company security officer, den sikringsansvarlige i et rederi.

DoS 

Declaration of security, sikringserklæring mellem skib og  havnefacilitet – se bilag i bilagssamlingen. 

Havnefacilitet

Område hvorfra der er kontakt mellem havn og skib. Det kan for eksempel være kajområde, oliepier, passager- eller opmarchområde. 

PFSA

Havnefacilitetssårbarhedsvurdering, kaldet PFSA for Port facility security assessment. Dokument, der identificerer trusler og sårbarheder på havnefaciliteten, med henblik på at mindske sandsynligheden for disse. Hver enkelt havnefacilitet på en en havn skal have sin egen PFSA. 

PFSP

Havnefacilitetssikringsplan, kaldet PFSP for Port facility security plan. En plan, der beskriver konkrete sikringstiltag på faciliteten, herunder procedurer og sikringsansvar.

Regelrundlaget for både PFSA og PFSP er EU forordning 725/2004 samt ISPS-koden. I Danmark er reglerne suppleret med bekendtgørelsen om sikring af havnefaciliteter. 

Havn 

Ethvert specifikt land- og vandområde, som afgrænset i PSA, bestående af anlæg og udstyr, som tjener til at lette kommerciel søtransport. 

PSA

Havnesårbarhedsvurdering. Kaldet PSA for Port security assessment. Dokument, der identificerer trusler og sårbarheder på havnen, med henblik på at mindske sandsynligheden for disse. Havnens sikringsmæssige afgrænsning foretages på baggrund af PSA. Alle havne med en facilitet skal udarbejde PSA. 

PSP 

Havnesikringsplan. Her kaldet PSP for Port security plan. En plan, der beskriver konkrete sikringstiltag på havnen, herunder procedurer og sikringsansvar. 

Regelgrundlaget for både PSA og PSP er EU direktivet 2005/65/EF. I Danmark er reglerne implementeret i bekendtgørelsen om sikring af havne. 

ISPS-koden 

International ship and port facility code. Internationalt regelsæt vedtaget efter terrorangrebene i USA i september 2001 som et tillæg til SOLAS-konventionen. 

IMO

FN’s internationale søfartsorganisation.

PFSO 

Port facility security officer, den sikringsansvarlige for en havnefacilitet. I vejledningen benyttes kun betegnelsen PFSO. 

PSO 

Port security officer, den sikringsansvarlige for en havn. I vejledningen benyttes betegnelsen PSO. PSO’en godkendes af Trafikstyrelsen efter indstilling fra den enkelte havn. 

Anerkendt sikringsorganisation

Det kræver godkendelse fra Trafikstyrelsen at blive anerkendt sikringsorganisation. Godkendelsen giver mulighed for at udføre visse sikringsrelaterede opgaver med relation til havne og havnefaciliteter såsom sårbarhedsvurdering.

Udvalg for havnesikring 

Et obligatorisk samarbejdsorgan med deltagelse af sikringsberørte virksomheder inden for et havnefacilitets- eller havnesikringsområde. Et sådant organ kan især være nyttigt, hvis en havn har flere faciliteter, og en af disse drives af en selvstændig terminaloperatør. 

Sikringsniveau 

Sikringsniveauet for havnefaciliteter og havne udmeldes fra Trafikstyrelsens vagttelefon til PSO eller PFSO. Sikringsniveauet for skibe fastsættes af Forsvarskommandoen og udmeldes fra Maritime Assistance Service (MAS).

  • Sikringsniveau 1 er det niveau, hvor hensigtsmæssige, minimum beskyttelses- og sikringstiltag skal opretholdes til enhver tid.
  • Sikringsniveau 2 er det niveau, hvor hensigtsmæssige, supplerende beskyttelses- og sikringstiltag skal opretholdes i en periode på grund af forhøjet risiko for en sikringsrelateret hændelse.
  • Sikringsniveau 3 er det niveau, hvor yderligere, specifikke beskyttelses- og sikringstiltag skal opretholdes i en begrænset periode, når en sikringsrelateret hændelse er sandsynlig eller overhængende, selvom det måske ikke er muligt at udpege det specifikke mål.

Sikringsrelateret hændelse 

En mistænkelig handling, person eller omstændighed, der udgør en trussel mod havn, havnefacilitet eller skib ved havnefacilitet. 

SOLAS-konventionen 

Safety Of Life At Sea. International konvention fra 1974 om sikkerhed til søs. I 2002 tilføjedes et specielt kapitel (XI-2) om maritim sikring. 

SSO

Ship security officer, den sikringsansvarlige på et ISPS skib. 

Terminaloperatør 

Virksomhed, der forestår den daglige drift af en havnefacilitet.

 

Relevante links

Gå til Danmarks Rederiforenings hjemmeside (nyt vindue)

Gå til Den Internationale Maritime Organisations hjemmeside (nyt vindue)

Gå til Sammenslutningen af danske Havnes'(DH) hjemmeside (nyt vindue)

Gå til Equasis' hjemmeside (nyt vindue)

Gå til EU's hjemmeside (nyt vindue)

Gå til IMO's hjemmeside (nyt vindue)

Gå til Søfartsstyrelsens hjemmeside (nyt vindue)

Senest opdateret 06-11-2020