Havne

Sidst opdateret 05/12/2019
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er myndighed for havne og havnefaciliteter i Danmark.

Regler for havne

Sidst opdateret 05/12/2019
Styrelsens rolle som havnemyndighed involverer godkendelse af sårbarhedsvurderinger og sikringsplaner for havnefaciliteter og havne, inspektion, vagtberedskab, vejledning og servicering af havnefaciliteterne og samarbejde med andre myndigheder.
Havne, der modtager skibe omfattet af reglerne, skal udarbejde de nødvendige sårbarhedsvurderinger og planer. I tilfælde, hvor havnen ikke har gjort dette, kan Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen meddele havnen påbud om udarbejdelse af en havnefacilitetssårbarhedsvurdering, og en havnefacilitetssikringsplan, hvis havnen jævnligt anløbes af ISPS-skibe.

Vagtberedskab

Når sikringsplanen er godkendt, skal havnen have et vagtberedskab 24 timer i døgnet, som Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen til enhver tid kan komme i kontakt med. Dette beredskab drejer sig i første række om kommunikation af sikringsrelaterede hændelser og ændringer i sikringsniveau.

Havnefacilitetssikring

Havnefacilitetssårbarhedsvurdering (PFSA) er et dokument, der identificerer trusler og sårbarheder på havnefaciliteten, med henblik på at mindske sandsynligheden for disse. Hver enkelt havnefacilitet på en havn skal have sin egen PFSA.

PFSA udarbejdes af facilitetens sikringsansvarlige i dokumenteret samarbejde med den lokale politimyndighed. PFSA skal danne grundlag for de konkrete sikringstiltag, der fremgår af facilitetens sikringsplan.

En PFSA skal fornys hvert 5. år og være godkendt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen inden udløb. 

For indhold til en havnefacilitetssårbarhedsvurdering henvises til vejledningen om sikring af havnefaciliteter.

Havnefacilitetssikringsplan (PFSP) er en plan, der beskriver konkrete sikringstiltag på faciliteten, herunder procedurer og sikringsansvar.

Regelgrundlaget for både PFSA og PFSP er EU forordning 725/2004 samt ISPS-koden. I Danmark er reglerne implementeret i Bekendtgørelse nr. 1462/2016 om sikring af havnefaciliteter.

Når der er udarbejdet en facilitetssårbarhedsvurdering, skal der altid udarbejdes en sikringsplan, der indeholder en række faste sikringstiltag og konkrete tiltag i henhold til de identificerede sårbarheder.

En PFSP skal fornyes hvert 5 år og være godkendt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen inden udløb. For konkret indhold henvises til vejledningen om sikring af havnefaciliteter.

Forordning

725/2004

EU forordning om bedre sikring af skibe og havnefaciliteter

Gældende fra

31/03/2004

Forordningen indfører og gennemfører fællesskabsforanstaltninger mhp. at forbedre sikringen af skibe, der anvendes til international samhandel og national trafik samt tilhørende havneanlæg mod truslen om forsætlige ulovlige handlinger.

Bekendtgørelse

Bekendtgørelse nr. 1462 af 30 november 2016

Bekendtgørelse om sikring af havnefaciliteter

Gældende fra

01/01/2017

Bekendtgørelsen fastsætter bestemmelser om sikring af havnefaciliteter og finder anvendelse på havnefaciliteter, der betjener et eller flere af følgende skibe i international fart.
Vejledning

Vejledning om havnefacilitetssikring

Hensigten med vejledningen er at give den havnesikringsansvarlige en konkret og praktisk anvendelig vejledning i udarbejdelse af sårbarhedsvurderinger og sikringsplaner for havne.

Havnesikring

Havnesårbarhedsvurdering (PSA) er et dokument, der identificerer trusler og sårbarheder på havnen, med henblik på at mindske sandsynligheden for disse. Havnens sikringsmæssige afgrænsning foretages på baggrund af PSA. Alle havne skal udarbejde PSA i dokumenteret samarbejde med politiet. En PSA skal fornys hvert 5. år og være godkendt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen inden udløb. 

Havnesikringsplan (PSP) er en plan, der beskriver konkrete sikringstiltag på havnen, herunder procedurer og sikringsansvar.

For konkret indhold til PSA og PSP findes oplysninger i vejledning til havnesikring.

I visse særlige tilfælde skal der ikke udarbejdes PSP på baggrund af PSA. For de nærmere betingelser henvises også her til vejledning om havnesikring.

Regelgrundlaget for både PSA og PSP er EU direktivet 2005/65/EF. I Danmark er reglerne implementeret i Bekendtgørelse nr. 1461/2016 om sikring af havne.

Direktiv

2005/65/EF

Direktiv om bedre havnesikring

Gældende fra

26/10/2005

Formålet med direktivet er at indføre og iværksætte fællesskabsforanstaltninger med henblik på at forbedre sikringen af havne mod truslen om sikringsrelaterede hændelser.

BEK nr. 1461 af 30. november 2016

Bekendtgørelse om sikring af havne

Gældende fra

01/01/2017

Vejledning

Vejledning om havnesikring

Vejledningen omhandler udarbejdelse af havnesårbarhedsvurdering og sikringsplaner

Inspektion og kontrol

Sidst opdateret 07/10/2019

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen inspicerer implementeringen af Maritim Sikring på havne og havnefaciliteter efter en risikobaseret tilgang. Afhængig af størrelse, kompleksitet samt godstype kan hver havnefacilitet forvente at blive inspiceret 2 x årligt, 1 gang årligt, hvert andet år eller hvert 3. år. Således påregner Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen at alle havne og faciliteter har været inspiceret over en 3 års periode.

 

Sædvanligvis vil inspektionerne være forhåndsanmeldt, men uanmeldte inspektioner vil også forekomme.

Vejledninger

Sidst opdateret 07/01/2020
Her finder du relevante vejledninger indenfor sikring af havne og havnefaciliteter.
Vejledning

Vejledning om havnefacilitetssikring

Hensigten med vejledningen er at give den havnesikringsansvarlige en konkret og praktisk anvendelig vejledning i udarbejdelse af sårbarhedsvurderinger og sikringsplaner for havne.

Vejledning

Vejledning om havnesikring

Vejledningen omhandler udarbejdelse af havnesårbarhedsvurdering og sikringsplaner

Vejledning

Bilag til vejledning om Maritim sikring

Bilagssamling til vejledning om maritim sikring januar 2013  

Vejledning

Eksempler på kort over havne

Til brug ved havnefacilitetssikring.

Øvelser i sikringsopgaver

Sidst opdateret 15/10/2019
Nedenstående øvelsesvejledning er tænkt som en hjælp til havneadministrationerne i forbindelse med afholdelse af de obligatoriske øvelser ved de godkendte havnefaciliteter.

Baggrund

Enhver dansk havnefacilitet er i henhold til internationale og danske regler forpligtet til at afholde øvelser.

 

Hvorfor

Formålet med at gennemføre øvelser er at sikre, at havnefacilitetens ansatte er godt inde i alle de pålagte sikringsopgaver på alle sikringsniveauer.

 

Øvelser har også til formål at påvise eventuelle mangler i forbindelse med sikringen, der skal tages op.

 

Praktiske øvelser vil også kunne afdække, om de impliceredes adfærd og færdigheder er til stede i tilstrækkeligt omfang. Med andre ord "kan vi løfte de opgaver i praksis, som sikringsplanen indeholder".

 

Kun ved regelmæssige øvelser kan det sikres, at alle aspekter af sikringsplanen til stadighed holdes ajour, ligesom eventuelle uhensigtsmæssigheder eller direkte mangler tilrettes.

 

Hvornår

Hver 3. måned skal der afholdes øvelser, der tester de enkelte elementer i sikringsplanen, medmindre særlige omstændigheder taler for noget andet.

 

Mindst 1 gang hvert kalenderår, således at der ikke er mere end 18 måneder imellem, skal der afholdes en større øvelse.

 

Denne øvelse skal teste hele sikringsplanen, herunder kommunikation, koordinering, ressourcetilgængelighed og reaktioner.

 

Mindst hver 3. gang skal den store øvelse være "full scale", dvs. en praktisk øvelse.

 

Hvem

Disse større øvelser kan, udover havnefacilitetens sikringsansvarlige, omfatte deltagelse af relevante myndigheder, rederiets sikringsansvarlige eller skibets sikringsofficer.

 

Af relevante deltagere kan eksempelvis nævnes: havnens sikringspersonale, havnevirksomhedernes sikringspersonale, skibenes og rederiernes sikringspersonale, figuranter, hjemmeværnet, beredskabet, private sikringsfirmaer, politiet og  Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

 

Hvis der er nedsat et udvalg for havnesikring, kan dette medvirke til planlægning af øvelser.

 

Hvordan

Det anbefales, at de sikringsansvarlige planlægger og gennemfører øvelserne på en sådan facon, at de er sikre på, at de kan løfte de opgaver deres sikringsplan pålægger dem.

 

Formelt skal øvelserne gennemføres på en af følgende måder:

 

  1. i fuld skala
  2. som skrivebordssimuleringer eller seminarer, eller
  3. som kombination med andre øvelser, såsom beredskabsøvelser

 

Minimum hvert 3. år skal den store øvelse afholdes i fuld skala.

 

Der bør udpeges en øvelsesleder, som skriver en drejebog for øvelsen. Øvelseslederen fører en log under øvelsen og følger op på denne ved den senere evaluering. Alle de involverede bør deltage i denne evaluering.

 

Øvelsen bør konkluderes og føres ind i havnefacilitetens sikringsjournal. Hvis der gennemføres øvelser sammen med andet beredskab eller eksempelvis hjemmeværnet, bør PFSO’en deltage i skrivningen af drejebogen.

 

Dette er for at tilsikre, at facilitetens sikringsplan i tilstrækkeligt omfang tænkes ind i øvelsen.

 

En alternativ og uafhængig måde at gennemføre øvelser på er at hyre en konsulent til dette. Det kan f.eks. være en anerkendt sikringskonsulent.

 

Hvad

Da der i sagens natur er forskel på de forskellige havnefaciliteters størrelse, infrastruktur, procedurer, aktiver og aktiviteter m.v., kan der ikke opstilles specifikke vejledninger om, hvordan øvelserne skal afholdes, og hvad der skal øves.

 

I øvelsesmæssig henseende er hver facilitet en selvstændig enhed.

 

For at få ideer til øvelsesemner kan der hentes inspiration i ISPS-kodens del B, punkt 15.11.

 

For praktiske eksempler på øvelser henvises til vejledning om havnefacilitetssikring og EU’s øvelseshåndbog.

 

Dokumentation

Der skal føres dokumentation for afholdte øvelser. Dokumentationen kunne f. eks. være en log, der indeholder

 

  • Øvelsens navn
  • Dato for afholdelse af øvelsen
  • Hvem deltog i øvelsen
  • Elementer der indgik i øvelsen
  • Evalueringens resultat

 

Øvelsesmaterialet skal, i lighed med det øvrige materiale om sikring, opbevares, så det ikke kommer til uvedkommendes kendskab.

 

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan forlange dokumentation for afholdte øvelser og skal orienteres, hvis øvelser ikke afholdes, samt om grunden herfor.

 

Der henvises i øvrigt til vejledning om sikring af havnefaciliteter samt øvelseskatalog for mere inspiration.

Vejledning

Øvelseskatalog

Kataloget giver eksempler på øvelser.

Øvelsesinspiration i Antwerpen

Sidst opdateret 15/10/2019
Havnen i Antwerpen har i samarbejde med EU Kommissionen udarbejdet en øvelseshåndbog til brug for det praktiske arbejde med øvelser i havnefaciliteterne og på havnene.

Øvelseshåndbogen er en praktisk guide, som indeholder inspiration til øvelser – store som små.

 

Ud af arbejdet i Antwerpen Havn er også kommet et lille hæfte "Port Security Awareness", som kort fortæller om maritim sikring, baggrund og formål, og som giver tips til, hvad medarbejderne i havnene skal være opmærksomme på i relation til sikring.

 

Der er tale om to praktiske værktøjer, som Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen håber kan inspirere havnene i den løbende afvikling af øvelser og i den generelle opmærksomhed på maritim sikring i havnene.

Vejledning

Håndbog - Port Security Awareness

Vejledning

Europæisk håndbog i Maritim sikring